Hvorfor er der tilsyneladende aldrig penge nok til velfærden i et af verdens rigeste lande? Svaret er budgetloven, og nu er det endelig blevet tid til at tage kampen op imod den.
Tormod Olsen, kommunal- og regionspolitisk rådgiver
Da budgetloven blev vedtaget i forlængelse af Danmarks tilslutning til finanspagten, blev partierne bag loven enige om at evaluere den efter fem år. Enhedslistens kritik er klar: Budgetloven er det største angreb på velfærden, vi har set. Pga. lovens låste rammer og straf har kommunerne brugt 32 mia. kr. for lidt. Loven har holdt den offentlige sektor i et jerngreb med etårige budgetter, og fremadrettet står den i vejen for de nødvendige investeringer i både velfærden og den grønne omstilling.
Budgetloven er regnearkets magt over vores grønne krav og de stigende udgifter til velfærd. Den lægger et låg på udviklingen og giver de private investorer albuerum til privatiseringer af velfærden og den grønne omstilling. Med dette låg over udviklingen er velfærden og de grønne initiativer sat i konkurrence med hinanden, så fremgang et sted betyder besparelser andre steder.
Kort sagt: Budgetloven skader klima og velfærd. Budgetloven er det nye hadeobjekt.
Budgetloven har mange kritikere
Det er vist kun Bjarne Corydon, som stadig forsvarer budgetloven. Kommunernes Landsforening, Dansk Regioner, de økonomiske vismænd, de store fagforbund for de offentlig ansatte, Arbejdsbevægelses Erhvervsråd og en række progressive økonomer er heller ikke i tvivl om budgetlovens skadelige virkninger.
Nogle fokuserer på straffen til kommunerne, nogle på at klima skal fritages fra de trængte anlægsrammer, nogle på at den danske budgetlov faktisk er strammere end EU´s finanspagt. Hovedtemaet for alle er, at Danmark har en meget stærk økonomi, og at der derfor ikke er grund til at begrænse hverken velfærd eller offentlige grønne investeringer.
Kritikken blev bekræftet ved en enstemmig vedtagelse på det kommunale politiske topmøde i Aalborg i marts 2019. Forståelsespapiret fra regeringsdannelse indeholder også en hensigt om at løsne de stramme bånd og give kommuner og regioner mulighed for flerårige budgetter. De forskellige forslag til ændringer lyder måske ikke af meget, men det har afgørende betydning for at sætte gang i udviklingen.
Så kritik er der rigeligt af, men det er op til os at få den bredt ud og gjort budgetloven til det hadeobjekt den burde være.
Sådan tager vi kampen op mod budgetloven
I løbet af foråret er budgetloven til diskussion, og i maj måned skal den behandles i Folketinget. Gennem hele foråret skal vi lægge pres på for at få loven skrottet – eller om ikke andet få betydelige ændringer igennem. Nogle vil kunne huske det kommunale oprør i 2016, med markeringer og demonstrationer i 74 byer rundt om i landet. Det var en kamp imod årlige nedskæringer. Nu vil vi forsøge at gentage succesen med et offensivt krav om at lade kommuner, regioner og stat lave de nødvendige investeringer i velfærd og den grønne omstilling. Det kræver, at budgetloven skrottes.
Som i 2016 arbejder vi sammen med gode kræfter i fagbevægelsen. Den gang var de mange faglige kræfter organiseret på tværs gennem Velfærdsalliancen. Nu er et lignende initiativ i gang under navnet ”Skrot budgetloven”, og det er også herigennem, vi skal lægge vores kræfter.
Der arbejdes på en fælles aktionsdag med markeringer eller demonstrationer lørdag den 14. marts (se på skrotbudgetloven.dk, om der allerede er oprettet et event i din by).
Som i 2016 tager vi kampen op i både folketing, by- og regionsråd. Overalt vil kritikken komme fra et bredt spektrum af de politiske partier. Samtidigt skal vi formidle det brede politiske ønske om at bidrage til den nødvendige grønne omstilling gennem den store mængde offentlige transport og bygningsmasse, som kommuner og regioner styrer. Endelig tages kampen op til kommunernes topmøde i Aalborg den 19. marts og Danske Regioners generalforsamling den 2. april i Aarhus.
Inden debatterne i Folketinget afholder FOA, HK/Kommunal, BUPL Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening en høring. Her vil borgmestre fra både Venstre og Socialdemokratiet, Kommunernes landsforeninger mfl. fortælle et høringspanel med alle finansordførerne om budgetlovens skadelige virkninger og begrænsninger for den grønne omstilling. I øvrigt vil fagforbundene opfordre alle deres lokalafdelinger til at være aktive lokale til den fælles aktionsdag lørdag den 14. marts.
Så der bliver gang i den, og med mange bække små – og store – kan vi endnu engang lykkes med at flytte beslutningerne til gavn for velfærden – og denne gang også den grønne omstilling.