Enhedslistens Uddannelsespolitiske Udvalg (UPU) har diskuteret de uddannelses- og forskningspolitiske aspekter af ”Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme” som Enhedslisten har indgået sammen med resten af Folketingets partier. Det er vores vurdering, at flere elementer af aftalen er problematiske.
Enhedslistens Uddannelsespolitiske Udvalg (UPU) har på sit møde den 8. oktober 2024 diskuteret de uddannelses- og forskningspolitiske aspekter af ”Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme” som Enhedslisten har indgået sammen med resten af Folketingets partier den 25. juni 2024.
Ud fra et forsknings- og uddannelsespolitisk perspektiv stiller vi os kritisk overfor aftalen. Det er vores vurdering at flere elementer af aftalen er problematiske. Vi har derfor udarbejdet en intern udtalelse:
1. Definitionen af antisemitisme udgør en trussel imod undervisnings- og forskningsfrihed:
Den nye aftale bygger videre på ” Handlingsplan mod antisemitisme” af 2022. I denne handlingsplan tilsluttede den danske regering sig IHRAs definition af antisemitisme og erklærede at denne definition vil ”fungere som afsæt for de initiativer, der iværksættes med handlingsplanen”, herunder den nye aftale.
– UPU ønsker at det akademiske felt undtages fra sådanne vedtagelser. Det er UPUs principielle holdning at videnskabelige definitioner og konklusioner bør udarbejdes i tråd med videnskabelige principper og ikke være et resultat af afstemninger i Folketinget. Vi stemmer heller ikke om vacciner virker.
– Vi bemærker i denne sammenhæng at IHRAs definition inkluderer en eksempelliste på påstået antisemitisme. Denne liste inkluderer flere eksempler der erklærer legitim kritik af Israel for antisemitisk og som modstrider undervisnings- og forskningsfriheden. IHRAs definition bør droppes eller der bør indføres en aktiv undtagelse så eksempellisten ikke gælder i Danmark, det er ikke nok at den blot ikke er nævnt direkte.
(IHRAs arbejdsdefinition og eksempelliste: https://
(Handlingsplanen mod antisemitisme (2022): https://www.
Aftalen om antisemitisme (2024): https://www.
2. Styrkelsen af Jødisk Informationscenter modstrider princippet om sekulær og kritisk undervisning:
Oplysningsarbejde og dialog kan være vigtige redskaber i at bekæmpe diskrimination. Men undervisning om religioner bør ikke være underlagt kontrol af det religiøse samfund der undervises om.
Jødisk Informationscenter er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Det Jødiske Samfund. Det er principielt problematisk at et trossamfund får afgørende beslutningskompetencer over undervisningen i deres egen religion og trossamfund og at de får fortrinsret fremfor andre jødiske foreninger.
Undervisning i jødedommen og jødisk kultur bør foregå uafhængigt. Jødiske foreninger kan høres ved udarbejdelsen, men uden afgørende indflydelse. Vi ville heller aldrig tillade at Jehovas Vidner, den katolske kirke eller Kaldet til Islam bestemte over undervisningen i kristendommen og islam.
Ligeledes bør undervisning i aktuelle politiske emner ske ved at eleverne præsenteres for flere argumenter og selv kan tage stilling. Vi tager også derfor afstand fra Jødisk Informationscenters ensidige skønmaling af Israel og vi mener ikke en sådan propaganda bør modtage særlige statstilskud.
3. Konfliktløsning og ytringsfrihed i skolerne:
Vi er positive overfor at indsamle erfaringer og udarbejde anbefalinger på tværs af skoler om hvordan skoler og lærere håndterer problemer mellem elever forårsaget af krige i andre lande. Vi bemærker dog at:
– Det er problematisk at aftalepunktet udelukkende fokusere på problemer skabt af Hamas angrebet 7. oktober 2023 og at man ikke har opmærksom på hvordan Israels igangværende folkedrab mod palæstinenserne og den langvarige besættelse, annektering og etnisk udrensning påvirker eleverne, herunder dansk-palæstinensiske børn og unge. Der bør tages hensyn til alle elever.
– UPU bemærker at der i lyset af krigen i Israel og Palæstina er sket en indskrænkelse af ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og retten til at protestere i det danske uddannelsessystem, særligt i grundskolen.
Mange skoler har forbudt elever at demonstrere i frikvarterer og indført andre tiltag der lukker ned for debat og protester mod Israel. Dette er et uacceptabelt angreb på børn og unges demokratiske rettigheder.
Det bør fremgå af anbefalingerne at ytringsfriheden også gælder i grundskolerne og inkluderer retten til fredelige demonstrationer, protester og debatter blandt elever.
4. Folketinget skal ikke detailstyre undervisningen:
Det er UPUs grundlæggende holdning at der bør være et armslængdeprincip i uddannelsespolitikken, altså at der bør være en grænse for hvor detaljeret Folketinget blander sig i undervisningen. Enhedslisten stemte af samme grund i sin tid imod indførslen af kulturkanonen og historiekanonen i grundskolen og selv regeringen taler for tiden om at slanke lærerplaner og sætte skolerne mere fri fra unødig centralisering.
Vi er derfor modstandere af at Folketinget vil diktere hvilke undervisningsmaterialer der skal laves for lærer- og pædagoguddannelserne, og derigennem definere undervisningen i grundskolerne.
Undervisningsmaterialer og emner for undervisning bør udvikles så tæt på det faglige miljø som muligt.
Herunder vil det være relevant at diskutere om der skal undervises i antisemitisme separat eller som en del af en bredere undervisning i racisme og folkedrab. Dette bør afgøres i det faglige miljø ud fra didaktiske og faglige overvejelser, ikke afgøres af politiske hensyn i Folketinget.
I relation til punkt 1 i denne udtalelse, så udtrykker vi ligeledes bekymring for om IHRAs definition, og særlig dets eksempelliste, bliver implementeret i undervisningen og undervisningsmaterialet.
5. Nej til diskrimination og racisme i forbindelse med undervisning i Holocaust:
UPU tager på det kraftigste afstand fra aftalepunktet om at der skal etableres puljemidler rettet mod undervisning i Holocaust og studieture til koncentrationslejre, der ”primært målrettes” ”gymnasieklasser på institutioner med mange elever fra familier med lav husstandsindkomst, og hvor en vis andel af eleverne er bosiddende i områder på Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte boligområder.”
Dette har karakter af social diskrimination og er i praksis racistisk da det i virkeligheden er et forsøg på at rette initiativet imod elever med anden etnisk baggrund end dansk. Ligeledes er det en uacceptabel detailstyring af undervisning og studieture. Vi minder også om at det ikke kun er jøder der har været udsat for folkedrab og etniske udrensninger. Romaer, armeniere, kurdere, palæstinensere, de forskellige folkeslag fra eks-Jugoslavien og mange andre elever med anden etnisk baggrund end dansk har lignende erfaringer selv eller i deres familier. De skal ikke usynliggøres endnu engang, men bør respekteres og inkluderes, bl.a. igennem en fælles undervisning i folkedrab og racisme generelt, i stedet for at de bankes i hovedet ud fra en påstand om at de mere end gennemsnitsdanskeren ikke forstår hvad et folkedrab er.
6. Nej til symbolpolitik – Det er allerede muligt at undersøge fordomme mod minoriteter:
Aftalepunktet under forskningsafsnittet omhandlende ”Mulighederne for at undersøge befolkningsgruppers negative holdninger og fordomme mod bestemte religiøse minoriteter belyses.” har karakter af ren symbolpolitik. Der bliver allerede lavet denne slags undersøgelser.
7. Fri forskning eller politisk bestillingsarbejde? Om forskning i ”den nye antisemitisme”:
UPU er modstandere af aftalepunktet om at afsætte 10 millioner kr. til forskning i antisemitisme af følgende årsager:
– Sidste år blev 1/3 del af Danmarks Frie Forskningsfonds midler afsat som tematiske midler, altså hvor de kun kunne gå til et emne bestemt af Folketinget, ligesom med disse 10 millioner. Vi støtter Videnskabernes Selskab i deres kritik af at denne slags midler fylder mere og mere og i at de truer grundlaget for den frie forskning.
– Vi anerkender ikke påstanden om at antisemitisme er et særligt underprioriteret emne i forskningen. Og vi tager afstand fra den rapport fra 2022 fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen som denne påstand og dette afsnit er baseret på. Rapporten overholder ikke grundlæggende videnskabelige kriterier og der bliver aldrig givet et grundlag for påstanden om at forskning i antisemitisme er underprioriteret. Det giver indtryk af at rapportens konklusioner, som aftalens forskningsafsnit baserer sig på, har karakter af politisk bestillingsarbejde.
– Vi betragter det som en skærpende trussel mod den frie forskning, at Folketingets partier nu direkte skriver, hvilken metodisk og teoretisk tilgang de ønsker i forskningen. ”Den nye antisemitisme” er ikke et tema, men en kontroversiel metodisk og teoretisk tilgang der påstår, at antisemitisme i dag udspringer fra venstrefløjen og det muslimske miljø, og at antizionisme har paralleller til antisemitisme. Det påstås i 2022 rapporten, at der særligt mangler forskning i antisemitisme på venstrefløjen og i muslimske miljøer, men der bliver ikke fremlagt et eneste eksempel på antisemitisme på den danske venstrefløj i denne periode.
– Selvom midlerne skal uddeles af Danmarks Frie Forskningsfond, så er hele rammen for midlerne, opgavebeskrivelsen og det forudgående forløb præget af et forsøg fra politisk hold på at finansiere nogle forskere til at bekræfte regeringens påstande om at venstrefløjen og muslimer er præget af antisemitisme.
Vi kan ikke støtte op om denne politiserede måde at uddele midler på.
(Rapport fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: https://ufm.dk/
Erklæring fra Videnskabernes Selskab som der bliver refereret til: https://www.altinget.dk/
8. Finansiering:
Vi bemærker at der på flere områder ikke er sat ekstra midler af trods de ekstra opgaver man vil havde udført i uddannelses- og forskningssektoren og at alle ekstra opgaver i 2024 skal finansieres af de penge der allerede er i sektoren. Selvom de fleste af aftalens punkter er relativt billige økonomisk, så understreger det yderligere problemerne ved politisk detailstyring i undervisningen og styring af forskningsmidlerne når disse midler tages fra de eksisterende midler i sektoren og derfor altså går fra de områder hvor der ellers ville være friere forskning og større decentral selvbestemmelse over undervisningen internt i sektoren.
9. Kampen mod racisme og diskrimination:
I UPU støtter vi aktivt kampen imod racisme og diskrimination i uddannelsessystemet, inklusiv imod antisemitisme. Dette må opnås gennem organisering af eleverne i en fælles kamp for fælles vilkår og det må opnås igennem reelle investeringer i udviklingen af det sociale miljø og en styrkelse af undervisning og undervisningsmiljøet generelt. Herunder ved at sikre flere midler til lærere og pædagoger så der er tid til at de kan snakke med eleverne og skabe et godt undervisningsklima hvor alle er velkomne.
Ligeledes ønsker vi en generel styrkelse af de mange forskningsmiljøer der er blevet negligeret grundet årtiers nedskæringer. Men dette må ske gennem en permanent forhøjelse af de reelt frie forskningsmidler og igennem faste investeringer i hele forsknings- og universitetssektoren, ikke gennem midlertidige politiske bestillingsarbejder.
10. Konklusion:
Enhedslistens Uddannelsespolitiske Udvalg konkluderer således, at der i aftalen findes en række alvorlige problemer set ud fra et uddannelses- og forskningspolitisk perspektiv. Herunder indeholder aftalen flere punkter vi ikke kan bakke op om og flere problematikker vi mener Enhedslisten bør gøre opmærksom på når aftalens punkter bliver forsøgt implementeret.
Vedtaget af Enhedslistens Uddannelsespolitiske Udvalg på udvalgsmødet den 8. oktober 2024.