Uenighed om affaldsaftale

Inden sommerferien gik Enhedslisten med i en aftale, der vil skære markant ned på CO2-udledningen i affaldssektoren. Aftalen delte dog vandene i partiet, da der åbnes op for mere privatisering. Rød+Grøn har bedt to hovedbestyrelsesmedlemmer og et folketingsmedlem forklare nærmere.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Mikael Hertoft, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Hvorfor synes du, det var forkert at tilslutte sig aftalen?
– Fordi vi har overskredet en rød linje af privatisering. I stedet for at give kommunerne en større rolle i løsningen af klimaproblemerne kan aftalen tvinge dem til at privatisere den lille del af affaldshåndteringen, de har i dag. Op til hovedbestyrelsesmødet den 28. juni fik vi kritiske breve fra Miljøudvalget, fra afdelinger og en række enkeltpersoner. Ca. 20 kommunalpolitikere overværede mødet, og de fleste var stærkt kritiske over for aftalen.

– Hele hovedbestyrelsen var enig om at kritisere folketingsgruppens deltagelse i aftalen. Et flertal ville dog ikke trække partiet ud af aftalen, mens et stort mindretal opfordrede folketingsgruppen til at forlade den. Jeg var med i det mindretal. Det er et alvorligt skridt, fordi det betyder tab af troværdighed på Christiansborg at trække sig fra en aftale. Men alternativet er at tabe troværdighed i forhold til den politik, vi fører. Det er en elendig optakt til kommunalvalget i november 2021.

Hvordan forholder du dig til folketingsgruppens bevæggrunde for at gå med i aftalen?
– Folketingsgruppen ville forhindre det, der var værre: en privatisering af forbrændingsanlæggene. Men det er at acceptere en forringelse for at undgå en anden – og dermed imod Enhedslistens principper. For det andet er der stadig stor risiko for en privatisering af forbrændingsanlæggene. KL har et halvt år til at tilpasse forbrændingskapaciteten efter en række krav. Energistyrelsen skal derefter vurdere, om KL opfylder målet, og hvis styrelsen siger nej, igangsættes en privatisering.

– Aftalen binder affaldssektoren til at blive styret efter markedssystemer og EU-regler og griber slet ikke ind i hovedproblemet: produktionen af affald og en distributionssektor, der pakker alle varer ind i plastik. Ved at være med i aftalen har Enhedslisten sat nogle fingeraftryk. Men vi har også gjort det meget svært at komme med en klar kritik og troværdige forslag til at løse affaldsproblemet.

Benny Dall, medlem af hovedbestyrelsen

Hvordan har du forholdt dig til affaldsaftalen?
– Jeg var blandt fortalerne for, at vi bliver i aftalen. For det første er målsætningerne i aftalen rigtige og bør have vores støtte: Mindre affald, bedre sortering, mindre afbrænding af affald og forbud mod import af affald til forbrænding er uomgængeligt, hvis vi skal nå målene om begrænsning af CO2-emission. Det ville være helt uforståeligt, hvis vi ikke var en del af forliget. Desværre stritter virkemidlerne i to vidt forskellige retninger. En offentlig løsning på forbrænding og en privatisering af oparbejdning af affald til genanvendelse.

– Enhedslisten vandt en kæmpe sejr ved at fastholde kommunalt fællesejerskab over forbrændingsanlæg og afviste dermed socialdemokraternes ønske om privatisering. Men sejren kom med en meget høj pris: Oparbejdning af affald skal privatiseres over en periode på fem år. Det begrundes i aftalen med, at ”offentlige affaldshåndteringsvirksomheder ikke er kritiske for håndteringen af vores affald”.Det strider fuldstændig mod Enhedslistens opfattelse af kritisk, offentlig infrastruktur.

Er den pris værd at betale for at være en del af forliget?
– Det mener jeg. Vi kan fortsat arbejde for kommunalt ejerskab af affaldsoparbejdning. Forliget indeholder i den sammenhæng en vigtig kattelem: ”Efter fire år evalueres det, om der stadig er behov for en kommunal tilstedeværelse. Såfremt der er væsentlige argumenter for en fortsat tilstedeværelse, kan aftalepartierne aftale at forlænge ud over de fem år”.

– Desuden hviler forligets afsnit om oparbejdning af affald på den forudsætning, at det er en god forretning. Den forretning er forbeholdt de private, er logikken. Imidlertid er det for en række affaldsfraktioner et åbent spørgsmål, om den påstand er sand. Så selv om andre partier ønsker privatisering, er jeg ret sikker på, at de kommunale løsninger stadig kommer til at spille en betydelig rolle i fremtidens genanvendelse af affald.

Mai Villadsen, klima- og miljøordfører

Hvorfor var det rigtigt at tilslutte sig aftalen?
– Vi valgte at gå med i affaldsaftalen, da den først og fremmest har en stor klimagevinst på 700.000 tons CO2-ækvivalenter. Vi får for første gang en plan for kontrolleret nedlukning af vores affaldsafbrænding. Det er et rigtig vigtigt skridt.

– Efter min bedste vurdering var både affaldsforbrændingsanlæg og genanvendelsesanlæg blevet privatiseret straks, havde det ikke været for vores indsats i forhandlingerne og efterfølgende tilslutning til aftalen. Vi kæmpede for en så stor klimaforbedring som muligt og for de kommunale løsninger. Det endte med en rimelig løsning for forbrændingsanlæggene. Mht. genanvendelsesanlæggene fik vi presset ind, at de ikke omgående bliver privatiseret, men at der skal foretages en evaluering om fire år. Det giver os tid til at udfordre aftalens indhold, samt at sikre ordentlige rammer for evalueringen.

Hvordan forholder du dig til hovedbestyrelsens kritik af aftalen?
– Jeg synes, kritikken er berettiget. Selvom alt gik enormt hurtigt, skulle vi have kommunikeret langt mere med forretningsudvalget, hovedbestyrelsen og de kommunale byrådsmedlemmer under forhandlingerne. Derfor har vi også tilrettelagt et forløb for de kommende klimaforhandlinger, hvor vi er i langt bedre dialog med hele baglandet.

– Hvis vi trak os fra saftalen, som et mindretal i hovedbestyrelsen foreslog, ville der ske fire ærgerlige ting:

1) Vi svækker vores mulighed for at trække i den rigtige retning og udfordre aftalens indhold indtil evalueringen om fire år.

2) Chancen for, at den del af genanvendelsesområdet, der er på kommunale hænder, fortsat bliver der, vil blive forringet – for vi ville ikke kunne være i lokalet og kæmpe for de kommunale løsninger. 

3) Sandsynligheden for, at forbrændingsanlæggene også bliver privatiseret, ville stige betragteligt.

4) Regeringen og partierne i Folketinget ville vurdere, at vi ikke er til at stole på. Det ville koste i de videre klimaforhandlinger – både for Enhedslistens indflydelse, men vigtigst også for klimaindsatsen.
– Kan vi om fire år stå i en situation, hvor vi har udtømt alle muligheder for at sikre den bedst mulige udvikling på affaldsområdet, og det derfor vil give mening at bryde med forliget? Ja, det kan godt ske. Og det vil være en helt anden sag end at trække sig efter få uger.

Læs hele aftaleteksten her.