USA-melding optrapper konflikten mellem Israel og Palæstina

Af:

Ifølge den amerikanske regering er de israelske bosættelser på Vestbredden ikke længere i strid med folkeretten. Den udmelding vil blot forværre konflikten mellem Israel og Palæstina, vurderer Christian Juhl.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Med USA’s accept af Israels bosættelser på Vestbredden underminerer Trump-administrationen underminerer med sine beslutninger muligheden for en fredelig løsning af konflikten mellem Israel og Palæstina. Det mener Enhedslistens Israel-Palæstina-ordfører, Christian Juhl.

– Endnu værre er det, at USA underminerer Folkeretten og FN’s bestræbelser på at løse den mangeårige konflikt. USA optræder som en bananrepublik af værste slags, mener han.

Verdenssamfundet må træde i karakter
Christian Juhl efterlyser, at den danske regering træder i karakter og samler alle regeringer, der vil forsvare Folkeretten og palæstinensernes mulighed for en egen stat.

Det er vi nødt til, hvis vi skal stoppe USA’s arrogante og ganske uacceptable magtarrogance og brud på internationale aftaler. Derfor har jeg kaldt ministeren i samråd i Udenrigsudvalget om den kritiske optrapning af konflikten, slutter Christian Juhl.