I slutningen af august dannede Tiøren på Amager rammerne for Vegetarisk Festival, som i år var 100 procent plantebaseret. Festivalen bød bl.a. på spændende foredrag, politiske debatter, musik og madlavnings-demonstrationer. Rød+Grøn har mødt generalsekretæren for Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl, til en snak om vegetarismens tilstand.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Hvordan var Vegetarisk Festival i år, sammenlignet med tidligere festivaler?
– Sidste år var første år, og i år øgede vi ambitionsniveauet. Det medførte blandt andet, at vi fik en række spændende internationale navne, og at antallet af besøgende blev fordoblet til over 5.000. Sidste år kom der tre politikere, heraf én fra Folketinget. I år kom der otte politikere, de fem fra Folketinget.
– Begge årets politiske debatter var af høj kvalitet – meget konkrete og konstruktive. Vi mangler stadig at få Socialdemokratiet og de borgerlige partier til at stille op, men vi er helt sikre på, at de kommer næste år. Det er de nødt til, fordi det her betyder meget for et stigende antal vælgere, især de unge.
– Vejret drillede lidt i år, men der er ingen tvivl om, at festivalen er kommet for at blive.
Påvirker det øgede fokus på kødproduktionens klimabelastning interessen for jeres forening og festivallen?
– Ja. Vi kan ikke sige, at der er en direkte sammenhæng mellem klimadagsordenen og festivalen, men klima har stor betydning for interessen for vores arbejde generelt set. Det hele startede med rapporten “Livestock’s Long Shadow”, som FN’s fødevare- og landbrugsorganisation udgav i 2006. Den påpegede, at den animalske fødevareproduktion er et af verdens to til tre største miljøproblemer, fordi den påvirker både klimaforandringer, vandforbrug, vandforurening, afskovning og tab af biodiversitet voldsomt. Jeg håber, at forskerne bag rapporten en dag får Nobels Fredspris, fordi det var dem, der tog spørgsmålet om kødproduktionen op på et indtil da uset niveau.
– I dag kan vi se i undersøgelser, at hvor sundhed i den brede befolkning er det mest populære argument for at spise mindre kød, er det blandt unge klima og miljø.
Vægter I også klimaperspektivet højere nu end tidligere – og betyder det, at fokus på dyrevelfærd og sundhed er blevet mindre?
– Ifølge vores formålsparagraf vejer dyr, mennesker og global bæredygtighed lige tungt. Og selvom hvert enkelt medlem kan have forskellige motiver, står vi som forening fast på, at alle årsagerne er vigtige. Men vi er selvfølgelig opmærksomme på, hvilke argumenter folk er mest modtagelige overfor. Dyreetik er fortsat noget, der for mange vækker stærke følelser, og sundhed betragtes fortsat i høj grad som en privatsag, selvom det også er et samfundsanliggende.
– Derimod er der meget få, der anfægter, at klima, miljø og bæredygtighed er et kollektivt anliggende. Og det betyder, at dén årsag til at spise grønnere har fået flere til anerkende, at mad ikke blot er en personlig sag. For os er det vigtige ikke, hvorfor folk spiser grønnere, men det at de faktisk gør det – altså vælger det grønne. For os er handling vigtigere end ideologi.
En del mennesker – også i et knaldgrønt parti som Enhedslisten – opfatter det øgede fokus på kødets klimasynder som et poppet angreb på deres kost. I hvor høj grad mener du, at man bør tage hensyn til menneskers madvaner og følelser, mens vi forsøger at redde klimaet?
– Under første verdenskrig satte regeringen lægen Mikkel Hindhede til at rationere danskernes kost, så de knappe ressourcer blev udnyttet optimalt. Det gjorde han ved at skære meget kraftigt ned på animalske fødevarer og op for vegetarisk kost. Så allerede dengang var der en bevidsthed om, hvad der er mest ressourceeffektivt, og fordi der var noget større på spil – overlevelse under en krig – accepterede befolkningen tiltagene. Den samme bevidsthed om ressourcer og accept af politiske tiltag har vi behov for i dag, hvis vi skal forebygge klimaforandringer og brødføde verden bæredygtigt. Det kræver helt sikkert meget mere oplysning om sammenhængene mellem mad og bæredygtighed. Indtil den bevidsthed indtræffer, kan vi starte med at gøre det nemmere for de 51 procent af danskerne, som siger, at de gerne vil spise mindre kød.
Hvilke politiske tiltag savner du især på fødevareområdet?
– En hjertesag for os er at få Folketinget til at vedtage, at det altid bør være muligt i alle offentlige køkkener at kunne vælge et grønt måltid. Der er nogen, der ikke synes, at staten skal bestemme den slags overfor køkkenerne. Men en sådan lov ville på én gang stoppe diskrimination mod vegetarer og veganere og samtidig øge friheden for alle de borgere, der ønsker at træffe bæredygtige valg.
– Kødentusiasternes joke om, at vegetarerne sørger for, at der er mere kød til dem, rummer en utilsigtet pointe. For vi ved, at det er nødvendigt for verden, at kødforbruget reduceres ganske drastisk. Så jo mere de mest kødelskende støtter politiske tiltag, der fremmer den vegetariske dagsorden, jo mere kød bliver der vitterligt tilbage til dem, der mener, at de ikke kan undvære det.