Trods de skrabede forhold, som et zoom-årsmøde byder de delegerede, kom vi alligevel ud med et godt resultat på mange områder. Især på Gaza-spørgsmålet, hvor vi fik vedtaget hele seks gode forslag, se nedenfor.
Det var bemærkelsesværdigt i betragtning af, at HB-flertallet i det meste af årsmødeperioden både havde afvist støtte til demoer og et generelt ‘Boykot Israel’-forslag. Og den klare vedtagelse af, at Enhedslisten er et anti-zionistisk parti, var også en underkendelse af vores politiske ordfører, som få uger forinden havde afvist at benævne sig som anti-zionist. Så langt så godt.
Efter ‘End Meeting for All’ blev tonen dog en helt anden
Men havde man forventet, at disse klare årsmøde-vedtagelser blev fulgt op med nogle lige så klare signaler i det offentlige rum, blev man skuffet. For aldrig så snart der blev trykket på Zoom’s ‘End Meeting for All’-knap blev tonen en helt anden.
I et Ritzau-telegram kl. 18.32 lige efter årsmødets afslutning lyder det, at på
“Enhedslistens årsmøde er der søndag blevet behandlet en række forslag, som havde til hensigt at ændre Enhedslistens politiske linje omkring Israel og Gaza. Alle disse forslag er blevet forkastet”.
Senere i telegrammet forlyder det, at “Inden weekendens årsmøde, der blev afholdt digitalt, beskrev Politiken også forslag som ‘Enhedslisten er et anti-zionistisk parti’ samt Boykot Israel”. Men uden at fortælle, hvad der skete med disse forslag.
Fredagen efter kunne man i TV2s Besserwisserne høre, at der blev stillet ‘et hav af forslag, som alle blev stemt ned’. Det er jo stærkt misvisende!
Forretningsudvalget (FU) afviser at rette op
For fakta er, at der blev vedtaget følgende dokumenter: 1. Øget støtte til UNRWA, 2. Boykot Israel, 3. Enhedslisten støtter protester imod Israels folkemord og krig i Gaza, 4. Enhedslisten er et anti-zionistisk parti, 5. Enhedslisten samarbejder med den palæstinensiske og israelske venstrefløj og 6. Enhedslisten om Palæstina: En varig og retfærdig fred er den eneste løsning. Flere med store flertal, da fx hele 88 % stemte for ‘Boykot Israel’-vedtagelsen.
Derfor henvendte jeg mig til FU med en opfordring om at rette op på denne misinformation med en klar offentlig udmelding. Det blev desværre afvist den 24. maj med begrundelsen, at “der er gået for lang tid siden årsmødet.” Jo, men dog ikke så lang tid, at Gaza-problemet var blevet løst. Så årsmødevedtagelserne var stadig aktuelle!
Sanktioner mod Israel var også usynlige i EU-valgkampen
Per Clausen lovede fra årsmødets talerstol, at Gaza og ‘Boykot Israel’ skulle have en fremtrædende placering i vores EU-valgkamp. Men alligevel var det umuligt at få dette på hjemmesiden på linje med ‘gratis tog’. Noget, som jeg både opfordrede Pelle (politisk ordfører), Trine (Palæstina-ordfører) og Per (EU-spidskandidat) til i en fælles mail uden at få svar. Og i vores DR-præsentation var der ikke et ord om Gaza – ej heller i den afsluttende tv-debat. Hvorfor denne tavshed der, hvor allerflest hører os?
Fair nok med fine ting i små Facebook-fora. Men jeg fatter ikke, at det kan være en pressestrategi at begrænse de gode udmeldinger til steder, hvor kun få hører os – og udvise larmende Gaza-tavshed på landsdækkende tv, hvor titusinder ser med.
Spøger minister-ambitionerne i baggrunden?
Det synes at være så uklogt, at jeg ikke kan tro, at ovennævnte normalt begavede kammerater selv tror på det. Men hvad er så forklaringen?
Jeg vil personligt vare mig for vidtløftige spekulationer. I stedet vil jeg henvise til en senere udgave af Besserwisserne, hvor man drøftede Pelle Dragsteds tilbageholdenhed med en officiel Gaza-støtte. Her fik han ros for ‘klogt at balancere’ baglandets ønsker med hensynet til sin eventuelle regeringsdeltagelse (en mulighed, som Pelle luftede i tv lige før årsmødet). En enkelt ‘Besserwisser’ påpegede dog, at det kunne give Pelle et problem med hensyn til hans ‘street-credibility’.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om det er rigtigt. Men har de ret, er jeg uenig i, at det er ‘klogt’. I mine øjne er det politisk uærligt!
Det er også muligt, at prisen for en regeringsdeltagelse er tavshed om det igangværende folkemord. Men her tror jeg, at flertallet i baglandet vil afvise ministerambitionerne – og holde fast i Gaza-solidariteten, som jo var årsmødets klare tale.
Ellers håber jeg, at min bekymring om en Gaza-solidaritet ‘på tålt ophold’ snart bliver gjort til skamme. For det har HB magten til, når den første gang mødes efter årsmødet (og R+G’s deadline) den 22. juni. Og det forventer jeg også, at HB har viljen til, da medlemsdemokratiet jo ikke skal udvikle sig til en ren parodi.