Den 3. januar angreb USA Venezuela, bombede tætbeboede områder i millionbyen Caracas og myrdede over 100 mennesker, inklusiv civile. I månederne op til havde USA dræbt over 100 civile i angreb på skibe i venezuelanske og colombianske farvande. USA har også kidnappet Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og hans kone Cilia Flores. USA truer nu også Colombia, Cuba og Mexico – og Grønland.
USA’s angreb og trusler er rendyrket imperialisme. Enhedslisten har taget afstand fra angrebet, uanset at vi ikke støtter Maduro (se udtalelse fra Forretningsudvalget 12. januar). Maduro-regeringen har desværre svigtet de sociale og demokratiske fremskridt, der fandt sted i Venezuela under Hugo Chávez. Dengang var landet præget af revolution og forsøg på indførsel af socialisme. Under Maduro blev disse fremskridt gradvist rullet tilbage og erstattet af nedskæringer, privatiseringer og en mere autoritær udvikling. Meget tyder også på, at der var valgsvindel ved præsidentvalget i 2024.
Venezuelas problemer skal løses af Venezuelas folk selv
Det ændrer dog ikke på, at USA ingen ret har til at angribe landet, myrde dets indbyggere, kidnappe dets borgere eller udskifte regeringer, de ikke bryder sig om. USA’s angreb handler ikke om demokrati eller narkobekæmpelse. USA, både før og under Trump, har en lang historie for at støtte blodige kup imod demokratisk valgte regeringer i Latinamerika, inklusiv i Venezuela. Trump har også selv forsøgt et voldeligt kup i USA, da han tabte valget i 2001. USA har desuden underlagt Venezuela sanktioner, der alene mellem 2017-2018 vurderes at have kostet op mod 40.000 mennesker livet.
Trump har selv gjort det klart, at formålet med angrebet var at sikre USA’s olieselskaber kontrol over Venezuelas olie og USA’s kontrol over hele den vestlige halvkugle. Trump ønsker, at landet nu skal regeres fra Washington som en anden koloni. Og gennem trusler og intriger foregår nu et spil om at få den venezuelanske regering til at efterleve USA’s krav. Dette har intet med demokrati eller frihed at gøre. På samme måde er der ingen beviser for USA’s anklager om, at den venezuelanske regering eller de bombede skibe skulle være involveret i narkohandel.
Højre- og venstreoppositionen i Venezuela
Flere ledere af Venezuelas højrefløj, inklusive María Corina Machado, der ironisk nok modtog Nobels fredspris, har støttet USA’s angreb på Venezuela og opfordret til, at USA invaderer landet, trods at Trump ikke har ville indsætte dem på magten. Den venezuelanske højrefløj har også en lang historie for blodige kupforsøg, hundredvis af politiske mord, og flere ledende oppositionsfolk har beviseligt samarbejdet med højreekstreme grupper af lejesoldater og narkokriminelle fra Colombia.
Der findes en reel demokratisk opposition i Venezuela, bestående af fagforeninger, sociale bevægelser og venstreorienterede partier som Venezuelas Kommunistparti (PCV), Tupamaros og Fædreland for Alle-partiet (PPT). Denne opposition til venstre for Maduro har både kæmpet imod politisk vold og tidligere kupforsøg fra højrefløjen og USA, og ligeledes kæmpet imod Maduro-regeringens svigt, valgsvindel i 2024 og krævet frisættelse af politiske fanger. Denne demokratiske opposition tager stærkt afstand fra USA’s angreb. Venezuelas problemer skal og kan kun løses af den venezuelanske befolkning selv.
USA truer nu Colombia, Cuba og Mexico – og Grønland
Ovenpå angrebet på Venezuela har Trump gentaget og øget truslerne om lignende militære angreb imod andre lande i Latinamerika, især Colombia, Cuba og Mexico. Trump eskalerer også truslerne om at bruge magt til at erobre Grønland. Dette er åbenlyst et brud på international lov, landenes suverænitet og befolkningernes ret til selvbestemmelse.
Enhedslisten har korrekt pointeret, at en verden uden internationale regler er en farligere verden. Samtidig er det vigtigt at forstå, at konflikten ikke kan reduceres til at handle om den internationale retsorden.
For USA er dets fjendtlighed over for bestemte latinamerikanske lande også et forsøg på at forsvare og genoprette den traditionelle verdensorden, der i praksis har præget regionen i mere end 100 år. En orden, hvor USA betragter regionen som sin interessesfære og reducerer landene til vasalstater, hvor virksomheder fra USA udplyndrer regionens ressourcer og landenes eliter handler i USA’s interesse.
USA ønsker at fjerne alle trusler imod dets kontrol
Hvad Venezuela, Colombia, Mexico og Cuba har til fælles, er, at de alle har regeringer, der har forsøgt at bryde med USA’s dominans over regionen og enten nu eller tidligere har været en del af radikale venstreorienterede forsøg på at skabe grundlæggende forandringer, trods de store forskelle landene imellem.
Andre lande, der har forsøgt at bryde USA’s dominans, eller hvor regeringer har forsøgt at skabe demokratiske og sociale forandringer, har ligeledes oplevet kupforsøg eller indblanding i demokratiske valg fra USA’s side, uanset hvor radikale eller moderate regeringerne har været. Derimod allierer USA sig gerne med højreorienterede regeringer, der underlægger sig deres dominans, selv når de udøver valgsvindel, som Ecuadors regering, eller er involveret i narkohandel, som de tidligere højre-regeringer i Honduras og Colombia.
USA’s angreb og trusler handler således ikke alene om kontrol med olie og andre naturressourcer. Det handler også om at fjerne regeringer, der fører en selvstændig politik, bryder med USA’s dominans, støtter BRICS-handelssamarbejdet, handler med Kina og Rusland, eller er stoppet med at handle olie i dollars. Og det handler om at bekæmpe alt med den mindste forbindelse til socialisme, uanset om dette er i moderat eller revolutionær, demokratisk eller autoritær indpakning.
Solidaritet med befolkningernes kamp for selvbestemmelse
Dette er ikke stedet for en længere analyse af USA’s interesser i Grønland. Det skal blot pointeres, at trods forskelle ser vi også i Grønland at USA bruger både trusler om militær indblanding og blødere regimeskift-taktikker som at købe sig ind i civilsamfundet og påvirke politiske valg. Også i Grønland vil USA knægte en selvstændig regering, sikre sig mod kinesisk indflydelse og sikre sin kontrol over naturressourcer og handelsruter. Og ligesom i Latinamerika skal vi støtte befolkningen i Grønland i at bestemme over deres egen fremtid, fri fra imperialisme.
USA’s angreb på Venezuela er en farlig eskalering af situationen, ikke bare i Latinamerika, men i Grønland og overalt, hvor lande ikke ønsker at underlægge sig USA, eller hvor befolkningerne kæmper imod imperialisme og for ret til selvbestemmelse. Der er brug for at vi øger vores solidaritet.
Se oversigt over kommende demonstrationer og møder her (indsæt link til anden artikel på Rød+Grøn)