Venstrefløjens kampklare militante

BOGANMELDELSE: Charlie Krautwald: Kampklar! Venstrefløjen og den militante antifascisme 1930-1939, Syddansk Universitetsforlag, 2020. 253 sider.

Anmeldt af historikeren Lars Hostrup Hansen for Rød+Grøn.

De fleste kender scenen i den ikoniske tv-serie Matador, hvor Gustav Friis kommer forslået hjem til familien Varnæs efter en Konservativ Ungdom-march i Korsbæks gader. KU’erne sang om at ”feje bort marxismens pest” og sluttede dagen i slagsmål med ”de røde” ung-socialdemokrater i DSU. Senere slår Gustav også en arbejder i hovedet med cykelpumpe på Nørrebro.

Fortællingen om Gustav Friis og de mange KU’ere, der i starten af 1930erne lod sig inspirere af fascismen, mens de fandt skrårem og uniform frem, har været med til historisk at placere KU på 1930ernes radikale højrefløj – også selvom KU senere tog et opgør med de fascistiske tendenser i organisationen. Hvad knap så mange kender til, er den mobilisering militante antifascister diskede op med som modsvar på den nationalkonservative og fascistiske mobilisering. Det gik ikke stille for sig. Den glemsel, som det militante modsvar og dets aktivister gled ud i, har historiker Charlie Krautwald rådet bod på. Det slipper han ganske glimrende fra.

Venstrefløjens glemte aktivister
I Danmark siges det gerne, at revolutionen ikke kommer når det regner. Vi har en fælles interesse, lyder det. Idealet er famlet lidt de sidste par år. Først med De Stridbare Danskere af René Karpantschof, der behandler perioden 1848 – 1920, og hvor det grundigt dokumenteres, at der i nyere dansk historie har der været masser af perioder og episoder, hvor konflikter og klassekamp har spillet en central rolle i samfundsudviklingen. Det er samme stridbare tendens Charlie Krautwalds bog læner sig op ad. Charlie Krautwald bidrager nemlig i høj grad med ny, eller måske nærmere en glemt eller bortgemt viden om en højdramatisk og konfrontatorisk periode i danmarkshistorien. En periode, hvor fysisk vold også blev en del af visse politiske miljøer, en vold som særligt udspillede sig i Københavns gader.

Fascismen, der fik eller havde magten i store lande som Tyskland og Italien i den periode, Kampklar! Behandler, skulle bremses, inden den blev stærk i Danmark. Den bremse ville militante miljøer i og omkring særligt Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) og Danmarks Socialdemokratiske Ungdomsforbund (DSU) gerne medvirke til at slå i. I en dansk kontekst handlede det ikke i første omgang om at holde fascisterne fra den politiske magt, så stærk var den fragmenterede yderste højrefløj slet ikke, men om at holde dem væk fra mobilisering og agitation i gaderne, hvor de efter de militante aktivisters opfattelse kunne udgøre en fysisk og politisk trussel for arbejderbevægelsens organisationer og deres frie arbejde, såfremt de vandt fodfæste på gaden. Det var erfaringer, de unge militante på venstrefløjen, hvad enten de kom fra DKU eller DSU, havde hevet hjem fra deres kammerater i særligt Tyskland, hvor der både havde været massiv vold i gaderne op til nazisternes magtovertagelse i 1933, og hvor den tyske arbejderbevægelse efterfølgende blev totalt knust af nazisterne. Det var ikke gået ubemærket hen i Danmark. De unge militante antifascister ville med alle til rådighed stående midler medvirke til at fascismen ikke fik fodfæste i Danmark.   

Det dokumenteres, at det særligt var i første halvdel af 1930erne, at de fysiske konfrontationer var talrige. Derefter ebbede det ud, blandt andet fordi Socialdemokratiet tog et opgør med de militante elementer i partiet. Aktørerne på venstrefløjen var som nævnt oftest militante elementer fra DKU og DSU mens den politiske modpol oftest blev udgjort af et slagkraftigt KU, der på sit højeste kunne mønstre hele 32.000 medlemmer, eller deciderede nazister hovedsageligt fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP).   

Igennem bogens 253 sider dokumenterer Charlie Krautwald hele 145 fysiske konfrontationer mellem højre- og venstreradikale aktivister, men det dokumenteres også, at når DSU og DKU ikke sloges med fascister i start-’30erne, kunne der blive plads til fysiske konfrontationer internt på venstrefløjen. Det kostede i 1932 på tragisk vis en ung DSU’er livet. Han blev fulgt til graven under et militant scenarie med røde faner, uniformerede vagtværn og knyttede næver. Den politiske kamp kunne have voldsomme konsekvenser i 1930ernes Danmark, uanset om du var venstre- eller højreradikal aktivist.

Via en væld af kilder, der primært udgøres af avisartikler, politirapporter og politiske skrivelser fra de militante venstrefløjsaktivister og deres grupper, lykkes det Charlie Krautwald at skabe et solidt grundlag for sine konklusioner. Kildematerialet formår at skildre de aktivistmiljøer på venstrefløjen, der primært definerede deres politiske projekt som værende i direkte opposition til fascismen. Antifascismen blev udgangspunktet for politisk aktivitet i disse grupper og miljøer. En konsekvens af den position var, at dele af det politiske miljø omkring DKU og DSU i særligt København valgte en militant praksis over for deres politiske modstandere på den radikale højrefløj. Charlie Krautwald får vækket disse militante venstrefløjsaktivisters historie til live, så historien om det radikale politiske klima i 1930ernes Danmark ikke længere kun udgøres af Gustav Friis og hans kammerater i KU samt dem længere ude på højrefløjen. Dele af venstrefløjen havde både paratheden og villigheden til voldsomme fysiske konfrontationer med fascisterne. Det er vigtigt at få belyst, at historien ikke er en ensporet motorvej, men at der også på venstrefløjen var miljøer, der var villige til at tage kampen mod fascismen ud over det borgerlige samfunds normer. Det lykkes i høj grad for Charlie Krautwald.  

Da Jens Otto Krag næsten blev ekskluderet for politisk militans
En af de helt særlige styrker ved Kampklar! er, at den på fornem vis formår at komme ind på det, der for mange vil være helt ny viden. Det er formentlig ikke overraskende for den politiske kender, at der i DKU og den kommunistiske bevægelse generelt var en parathed til konfrontation med fascister. Det er nok mere overraskende, at der langt ind i DSU var samme parathed, når det kom til at sætte hårdt mod hårdt over for den fascistiske mobilisering. Charlie Krautwald dokumenterer fyldigt, hvordan uniformerede socialdemokratiske vagtværn sammen med enkelte DSU-afdelinger og andre socialdemokratiske organisationer var villige til at indtage en meget uforsonlig og militant linje over for organiserede fascister. Det kostede også i det socialdemokratiske sammenhold. Det gik ikke stille for sig, når diskussionerne om linjen på det her spørgsmål blev diskuteret mellem top og fodfolk i partiet og DSU. En spøjs detalje er, at den senere statsminister, Jens Otto Krag, spillede en rolle i en militant socialdemokratisk studentergruppe, der indtog en endog meget militant holdning til fascismen. Den rolle var ved at koste ham medlemskabet af Socialdemokratiet, men han undgik dog at blive ekskluderet på trods af sin militante tilgang til fascismen i start-’30erne.

Antifascisme på godt og ondt
Kampklar! har baggrund i et speciale fra Københavns Universitet. Det skinner til tider en anelse igennem, at bogen har et akademisk udgangspunkt, hvilket ikke svækker bogens troværdighed, tværtimod, men det giver især i bogens indledning nogle udfordringer med et lidt tungt akademisk sprog. Det glemmes dog hurtigt, da bogen bliver mere konkret omkring de enkelte dramatiske konfrontationer. Her bliver læseren med levende beskrivelser ført igennem begivenhederne, og når forfatteren tilmed kan formulere sig på skrift, vil den engagerede læser lade sig rive med af en fortælling, hvor action og dramatiske konfrontationer er i højsædet.  

Enhver med interesse for venstrefløjens og arbejderbevægelsens historie i det 20. århundrede bør læse Kampklar! Ikke bare for at få ny historisk viden om en overset dramatisk periode i landets historie, men også fordi bogen er aktuel i forbindelse med det yderste højres aktuelle fremmarch og mobilisering i hele den vestlige verden. I en tid, hvor den vestlige verdens fascister igen åbenlyst mobiliserer og marcherer i gaderne, kan der være både gode og dårlige erfaringer fra 1930ernes kampe, som vor tids venstrefløj kan lære af. Ikke dermed sagt, at fortidens metoder og logikker hverken kan eller skal overføres til vor tids politiske kontekst, slet ikke, men at blive klogere på venstrefløjens erfaringer skader aldrig. Charlie Krautwalds bog bidrager i den forbindelse til at få overblik over den mere militante del af venstrefløjens erfaringer med fascisme og antifascisme. Venstrefløj eller ej, så bør du læse Kampklar!, og måske kan læserne endda se frem til yderlig forskning på området, for Kampklar! dækker udelukkende, hvad der skete i København og omegn i perioden. Hvad der har været af konfrontationer i provinsen, lader sig endnu opdage, men der er grobund for mere forskning på området. Det kan vi se frem til.

Bogen kan erhverves her: http://www.universitypress.dk/shop/kampklar-3829p.html

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *