Verden ifølge tyranen Trump

Når en gammel mand, som har levet af maxiburgere og cola i mange år, lægger et billede på Twitter med sit eget hoved på Sylvester Stallones veltrænede krop, så viser det, at denne mand har en helt forvrænget selvforståelse. Det viser også, at han tror på aggressionen. Når manden så er USA’s præsident, hvad siger det så om USA?

Mikael Hertoft Rød+Grøn

Donald Trump har en abnorm personlighed. Manden lyver uafbrudt. Han kan ikke lave langsigtede alliancer eller aftaler. Han har ingen loyale folk omkring sig, fordi han selv er ude af stand til at vise loyalitet. Han elsker at svine folk til, mens han skamroser sig selv.

Hvad siger det om USA? Marxismen siger lidt forenklet udtrykt, at det ikke er personligheden, der skaber historien, men historien der skaber personligheden. Omstændighederne betinger hvilke personligheder, der kommer frem. Når Trump er præsident, så er det tegn på USA’s svaghed.

Fra leder af den frie verden til ”America first”
I de seneste mange år har USA’s politik været at dominere verden. Tidligere præsidenter har haft en ideologi om en ”verdensorden”, hvor USA var garant for ”frihed og demokrati”.  De har regeret ved at dominere, men også ved at tilbyde andre magter en del af kagen og beskyttelse. En supermagt med vasaller.

Verden blev tidligere domineret af institutioner som Verdensbanken og Den internationale Valutafond, som var domineret af USA. Planen var, at det hele skulle reguleres i aftaler organiseret af WTO og aftaler mellem USA og lande/regioner (såsom TTIP-aftalen). Det blev kaldt aftaler om fair og fri handel, selvom det var ulige aftaler, der gav alle fordele til de store kapitalinteresser i rige lande.

Trump har revet meget af det i stykker. Handelsaftalerne er blevet genforhandlet eller sat på pause. WTO er blevet sat ud på et sidespor, mens USA har igangsat en handelskrig med Kina og indført sanktioner mod mange lande. ”America first” betyder, at USA kun skal gøre, hvad der bedst for USA – ja i virkeligheden kun for de allerrigeste i USA og kun på kort sigt.

Han sender et signal om, at USA’s allierede ikke kan regne med støtte, hvis de er i problemer. Mange allierede blev skrækslagne, da han såede tvivl om, hvorvidt USA vil hjælpe allierede, der ikke betaler nok til NATO, hvis bliver angrebet.

Kapitalismen undergraver sig selv
Resultatet er, at USA’s allierede bliver usikre på USA. Tyskland har desperat brug for Ruslands gas gennem Nord Stream 2. Men Trump sanktionerer gasledningen og behandler Tyskland og Rusland som bananrepublikker for at fremme amerikanske gassalg til Europa. Rusland er vant til den slags behandling, men at behandle EU’s stærkeste økonomi på den måde er udtryk for kortsigtet arrogance.

Det er samtidig et tegn på, at kapitalismen undergraver sig selv. Systemet udvikler sig ikke efter langsigtede planer men efter kortsigtede krav om profit. Årtiers neoliberal politik har gjort USA til en svagere supermagt med en fattigere og dårligere uddannet befolkning og med et industriapparat, som fungerer dårligt. Denne svaghed tvinger USA til at bruge metoder som Trumps. En hustyran, der bliver mere voldelig, når han er ved at tabe kontrollen over familien.

Stabilt højreorienteret – men svag
At Trump er upålidelig, betyder ikke, at hans politik svinger over længere perioder. Han forfølger hele tiden et stærkt højreorienteret program.  Han går ind for udplyndring af naturen og menneskene, er autoritær, antidemokratisk, racistisk og mandschauvinistisk.

Derfor er hans nærmeste allierede da også Saudi-Arabien og Israel: to autoritære stater med autoritære ledere, som kalder på hans beundring og som han arbejder tæt sammen med. Ikke mindst militært.

Trumps udenrigspolitik bygger på afpresning og direkte vold. Det kan godt skaffe resultater. Men det er et tegn på svaghed, når en supermagt er nødt til at gå direkte til de metoder.