B.T. har offentliggjort mere end 80 artikler om Enhedslisten og forskellige NGOer. Det betyder ikke, at de borgerlige medier nu er vores bedste venner. Tak til Redox, der har afdækket de B.T. redaktørers baggrund, der har stået bag kampagnen.
Støt Redox
Du kan støtte Redox undersøgende journalistik ved at blive medlem af støtteforeningen Støttekollektivet, så bidrager du med et fast (selvvalgt) månedligt beløb. Du kan også sende os en donation på MobilePay 80905.
B.T. har over en længere periode offentliggjort mere end 80 artikler om Enhedslisten og forskellige NGOer. Det er ikke for meget at kalde det for en kampagne, der dels har haft til hensigt at svække opbakningen bag støtten til Gaza og modstanden mod folkemordet, dels at rejse tvivl om organisationernes afstandtagen til enhver form for terrorisme. Det har været gefundenes fressen for den offentlighed, der fordømmer Hamas’ angreb på civile, men ikke har blik for de mere end 40.000 dræbte i Gaza sidenhen.
En sådan kampagne er ikke let at ignorere, slet ikke for de politikere og talspersoner, der til daglig skal stå på mål for angrebene. På den vis er en sådan kampagne med til at sætte stemningen både i offentligheden og i organisationerne.
Det har ikke skortet på advarsler om ikke at bringe interne uenigheder til torvs i medierne. Alligevel er et udsagn i pressen blevet efterfulgt af et modsvar, som igen har krævet et gensvar.
Godt nok har venstrefløjen altid forsvaret ytringsfriheden, men det betyder ikke, at de borgerlige medier hverken før eller nu er bedste venner.
Tak til Redox, der har afdækket de B.T. redaktørers baggrund, der har stået bag kampagnen.
De er ikke bare borgerlige. Læs her:https://redox.dk/nyheder/ikke-bare-borgerlige-her-er-b-t-redaktoerernes-forbindelser-til-den-ekstreme-hoejrefloej/