Siden sommeren 2023 har en uhyggelig udvikling stået lysende klart: Et stigende antal elever dumper i dansk og matematik.
I København er det i tallene særdeles tydeligt, at det især er en voldsom vækst i skolens sociale slagside, der forklarer den samlede stigning. Der er på fem år tale om en firdobling i den andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem, som dumper.
Vi har i Enhedslisten siden efteråret 2023 udfordret både den konservative skoleborgmester og den socialdemokratiske partitop for at få dem til at erkende, hvorfor elever fra uddannelsesfremmede hjem får mindre og mindre ud af undervisningen i dansk og matematik. Problemerne spejles også i mere mobning og i flere segregerede enkeltelever.
Corona-undervisningen er ikke hele forklaringen
Den voksende sociale skævhed i skoleresultaterne forklares delvist – og kun delvist – med, at elever med uddannelsesfremmed baggrund har haft et meget ringere udbytte af fjernundervisningen under Corona-nedlukningerne end elever med forældre med længerevarende uddannelser.
En anden forklaring er den halvering af lærernes forberedelse, som siden 2014 har indgået som finansiering af en forlænget skoledag med en betydelig stigning i antallet af skemalagte timer i fagene dansk og matematik.
Det er tankevækkende, at følgeforskningen til 2014-reformen heller ikke inden corona-krisen kunne finde en sammenhæng mellem mange ekstra lektioner i dansk og matematik og et bedre fagligt niveau. (1) De ændrede vilkår for undervisningens forberedelse må derfor være en central forklaring. Den manglende forberedelse har skadet lærernes lydhørhed og deres mulighed for at planlægge en undervisning, der medtænker elevernes interesser og evner. Dette tab af lydhørhed har overvejende ramt elever med uddannelsesfremmed baggrund.
Socialdemokratiet afviste at ændre kursen
Det er tydeligt, at det er helt umuligt for reformens fortalere, som Rosenkrantz-Theil og Tesfaye, at erkende 2014-reformens centrale greb som et helt afgørende problem. Og det må være det problem, som gør det vigtigt for Socialdemokratiet at ignorere presset for en kortere skoledag.
I 2024 bad et flertal på Københavns Rådhus uden om Socialdemokratiet og Konservative Undervisningsministeren om lov til at dispensere fra 2014-reformens meget høje minimumstimetal i dansk og matematik for på den måde at sikre velforberedt undervisning i de to fag – og gerne med to lærere i klassen. Flertallet på rådhuset (EL, SF, RV og Alt) så dette som det helt rigtige modsvar på de sidste ti års ulykke, hvor skolen nærmest har druknet de uddannelsesfremmede elever i alt for mange rutinemæssigt forberedte timer. Tesfaye afviste kategorisk at dispensere.
Forslag om to lærere i matematik og dansk vil kunne sikre bedre faglige resultater – og vi ved det virker. Det vil færre, men bedre forberedte timer også gøre – lige som flere timer tilbragt med kreative fag og værkstedsfag. Uden drama, billedkunst, musik og arbejde med håndværk bliver det sværere at motivere til deltagelse i dansk og matematik. Og det relevante ved de problemer, som dansk og matematik kan bidrage til at forstå, går ikke op for eleverne.
Brug for at investere i undervisningens kvalitet
Undervisningens kvalitet er det, vi for alvor har brug for at investere i. Socialdemokratiets fortsatte satsning på kernen i 2014-reformen – meget mere tid i en undervisning, der er dårligere forberedt – er ikke vejen frem for den københavnske eller nogen anden folkeskole.
Undervisningens kvalitet skal i højsædet. Og eleverne skal høres. At ”eleverne skal være medskabere af undervisningen” har Enhedslisten netop fået indskrevet i den københavnske folkeskoles styrelsesvedtægt. Sammen med den opnormering af skolernes bevillinger på ca. 4% ved indgangen til dette skoleår – en opnormering, som vi længe har presset på for at sætte en retning for den københavnske folkeskole, der giver grund til håb.
(1) “Folkeskolens udvikling efter reformen”, Undervisningsministeriet, s. 34-35.