De gamle grækere kaldte Yemen for “Det lykkelige Arabien”. Landets bjerge får mere regn og er bedre til landbrug end resten af den arabiske halvø, og Yemen havde ældgamle kultur- og handelsbyer. Men det er længe siden. I dag er der krig, sult og udbrud af kolera med over en million ramte. Krigen, der bliver anført af Saudi-Arabien, bakkes op af USA og Storbritannien.
Mikael Hertoft Rød+Grøn
Krigen i Yemen har varet i tre og et halvt år, og størstedelen af landets befolkning er ramt. Flere millioner har måttet forlade deres hjem. Mere end ti tusind er blevet dræbt i kamp. Chefen for FN’s nødhjælp skønner, at 8,4 millioner yemenitter mangler mad, og yderligere 10 millioner kan blive ramt af sult ved slutningen af året.
Der bor ca. 28 millioner i Yemen. Men de kan ikke sejle ud på deres hav og fange deres egne fisk, for der har været blokade mod landet siden november 2017. I stedet bliver fiskene fanget af andre landes fiskeflåder – Spanien og Kina er blandt de store. Forleden blev 29 børn dræbt i et saudisk bombeangreb, og det kom i medierne. Men der dør flere hundrede børn om dagen af sult og sygdom, og de får ikke megen omtale.
Venskab bygget på olie og penge
FN’s sikkerhedsråd skulle være fredens garant, men er tavs om Saudi-Arabiens koalition. Samtidigt har det etableret en våbenembargo mod den shiitiske oprørsgruppe Houthierne. USA, UK og Frankrig er permanente medlemmer af sikkerhedsrådet og allierede med Saudi-Arabien. De er også store våbenleverandører til Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater.
USA hjælper med planlægningen af luftangrebene, efterretning, tankning af fly i luften og med specialtropper på jorden.
– USA og Saudi-Arabien har et historisk samarbejde – en gensidig afhængighed baseret på olie og penge. Våbenhandel er også en stor del af det. Ved Trumps besøg i Saudi-Arabien blev det aftalt, at Saudi-Arabien skal købe våben for 40 milliarder dollars i USA og investere 40 milliarder i den amerikanske våbenindustri. Det bidrager til, at Trump kan opfylde sit løfte om “amerikanske arbejdspladser”, forklarer Fannie Agerschou-Madsen, der er cand mag i Mellemøststudier, ekstern lektor på Københavns Universitet og medlem af Enhedslisten.
– I 2011 var det arabiske forår, som også brød ud i Yemen mod den daværende præsident Saleh. Folk demonstrerede mod stigende arbejdsløshed, fattigdom og det autoritære styre – korrupt “crony capitalism”, forklarer Fannie Agerschou-Madsen og uddyber:
– Saleh gik af, og hans vicepræsident Hadi kom til magten. Han bad om hjælp til at få oprørerne slået ned. Så startede koalitionen sin intervention.
100 års vestlig indblanding
Fannie Agerschou-Madsen anbefaler Isi Blumis bog “Destroying Yemen”, som er meget kritisk over for krigen.
– Blumi skriver, at den “internationalt anerkendte regering”, som blev ledet af Hadi, faktisk var en overgangsregering, hvis mandat i 2012-14 var at forberede et valg i Yemen. Imidlertid var det ikke det, han gjorde. Han forberedte et massivt udsalg af Yemens værdier, kombineret med en krisepolitik dikteret af IMF. Det var meget upopulært og der opstod derfor også en massiv intern opposition i Yemen, sige hun.
Yemen har en lang tradition for at modstå forsøg fra udlandet på at stjæle deres værdier. Vestlig indblanding i området har også varet i 100 år. Nu har koalitionen sat ca. 200 fly og 150.000 landtropper ind og er nu ved at angribe den vigtige havneby Hudaydah. Den står for størstedelen af landets import af fødevarer og humanitær hjælp.
Efter tre års krig er der ingen ende i sigte. Houthierne kontrollerer stadig den vigtigste del af landet og der hvor størstedelen af befolkningen bor.
– Saudi-Arabien er presset på økonomien. Det er en dyr krig, og den trækker ud. Den saudi-arabiske leder Mohammad Bin Salman har et stort ansvar for krigen. Han var forsvarsminister da den startede. Meget tyder på, at han har forregnet sig, slutter Fannie Agerschou-Madsen.