Med folketingsdebatten om sanktioner nåede vi et stykke: Men der er langt igen, da en fordrivelse måske truer!
Det er et stort fremskridt, at Enhedslisten har fremsat tre forslag i Folketinget, som blev behandlet den 16. april, bl.a. om sanktioner og våben-embargo.
Men det var ynkeligt at høre regeringens forsvar for sin laissez-faire-linje overfor Israels krigsforbrydelser. Udenrigsministeren rodede sig flere gange ud i noget ‘Lars-Løkke-sort-snak’, som slog hans tidligere ‘sort-snakkeri-rekorder’ med flere længder.
Alle ved, at den er gruelig gal
Dertil forekom det, at både Moderaternes og de Konservatives ordføreres forsvar var præget af dårlig samvittighed (de ved jo godt, at den er gruelig gal!). En følelse som til gengæld hverken plagede Alex Arendt, DF eller SDs ordfører, den tidligere SF´er, Jesper Pedersen. Disse partier har åbenbart ikke sådanne af ren kynisme!
Forekommer mine vurderinger at være for subjektive, kan man selv tjekke på Folketings-tv den 16. april, hvor behandlingen af ELs forslag begyndte ca. kl. 17 (Tv fra Folketinget / Folketinget (ft.dk).
Enhedslisten med Trine Pertou Mach i spidsen gjorde det godt, og ovennævnte blev udstillet i noget, der lignede en gang striptease. Og endnu mere opmuntrende er det, at både de Radikale, SF og Alternativet er med os i denne sag. Det er faktisk en potentiel stærk alliance! Vel at mærke, hvis der er vilje til at aktivere den?
Er der plads til forbedringer – også i Enhedslisten?
Når jeg åbent rejser dette spørgsmål, er det fordi både Alternativet, de Radikale og SF ellers er tavse om folkemordet på deres hjemmesider. Det vidner om, at de ikke tager det så alvorligt, at det er værd at skrive om: Trods af en massiv menneskeskabt humanitær katastrofe.
Her klarer Enhedslisten sig bedre. Men som jeg tidligere har omtalt, er det primært sket efter et pres med direkte HB-beslutninger om flere Gaza-ting på hjemmesiden. Således også opslaget den 16. april med krav om sanktioner, som er en fin ting.
For der er det ‘men’, at HB allerede den 8. marts blev lovet, at det ville komme “i næste uge”. Hvorefter vi ventede, ventede og ventede. Den 7. april fik jeg det i HB, som besluttede at sende sagen til FU.
Her blev der den 10. april udtalt ”kritik af, at HB’s beslutninger om at lægge ting på hjemmesiden ikke er blevet fulgt op gentagende gange. Dette er kommunikeret til Trine som gruppeformand. Trine sikrer at dette bringes videre og at beslutningerne fra HB føres ud i livet hurtigt.” Det kom det så, ja netop den 16. april, hvor det skulle behandles i Folketinget.
Hvis formålet med opslaget var at invitere flest muligt ind på Folketings-tv for at følge debatten, havde det været en god ide, at opslaget kom mindst et par dage før.
Uforståeligt, at vores dygtige folk ikke kan gøre det bedre
Vi er i flere omgange blevet opfordret til, at HB/FU ikke blander sig i hjemmesiden. Fx med en formulering om, at det ville ”være ærgerligt, hvis det spænder ben for en større kommunikationsplan af det, der foregår parlamentarisk.”
Det kunne give god mening, hvis vi i det daglige så en sådan virkeliggjort kommunikation udfolde sig. Men det giver ingen mening, at tavshed opfattes som god kommunikation. Men da det er dygtige folk, vi har i presseafdelingen, er det svært at forstå, at det kun skyldes manglende evner.
Men uagtet om det skyldes manglende evner eller vilje, så kan en fraværende kampagne-indsats i de kommende uger eller måneder vise sig endnu mere katastrofal, end det hidtil har været. Ikke af hensyn til Enhedslistens renomme. Nej, en langt større fare truer: Nemlig fremtiden for hele Gazas befolkning.
Er en truende deportation til Sinai på vej?
Der findes en israelsk plan om at fordrive Gaza til Sinai, hvilket har været kendt i den israelske presse siden den 28. oktober 2023. Det blev HB orienteret om den 18. november, og senere advarede jeg om det uden at få svar. Og jeg rykkede igen den 16. december, hvor det var en topnyhed i Politiken – igen uden at få svar.
Jeg var i Egypten i februar, hvor folk fortalte, at det blev debatteret i den egyptiske presse, hvilket jeg orienterede HB om den 16. februar. Det fik Trine Mach til at efterlyse links om denne egyptiske debat, som jeg sendte hende den 26. februar.
Men på trods heraf, har dette helt essentielle spørgsmål for Gazas fremtid fået lov til at henstå som et ubesvaret ‘elefanten i rummet’-spørgsmål. På trods af, at det med anvendelse af al logik, kun en sådan plan, som giver mening i det barbari og den menneskeskabte sult, som vi har oplevet i over 6 måneder – og som fortsætter.
Et ministersamråd om spørgsmålet kunne være et første skridt for at få regeringen ud af busken og aftvinge en holdning. Men det kan kun være et første skridt – et skridt, der skal følges op. Vi kan ikke se den anden vej med en viden om denne trussel.