Forskellen i levetid mellem de laveste og højeste indkomstgrupper er steget fra 6 år til næsten 10 år.
DR Nyheder har igennem nogen tid lanceret en udmærket gennemgang af nyeste viden om ulighed i sundhed, som den kommer til udtryk i forskelle i levetid mellem befolkningsgrupper. Det er påvist at den gennemsnitlige levetid for danskerne stadig stiger, men den stiger mest for de velstillede grupper, især for mændenes vedkommende. Sådan har det været gennem en årrække, så forskellen i levetid mellem de laveste og højeste indkomstgrupper er steget fra 6 år til næsten 10 år. Et klokkeklart udtryk for øget ulighed i sundhed – også i Danmark, som ellers er blandt de rigeste og mest lige samfund i verden.
Fra politisk hold – fra midten, via sundhedsminister Løhde og udefter til højre – er der givet højlydt udtryk for forbløffelse og fortrydelse over denne udvikling, og der bliver kaldt til handling – uden nærmere retning.
For Enhedslisten er denne udvikling mod større ulighed ingen overraskelse. Enhedslistens sundhedspolitiske udvalg har haft kampen mod social ulighed i sundhed som første prioritet siden det sundhedspolitiske delprogram blev vedtaget i 2017.
Den sociale ulighed i sundhed er tæt sammenvævet med den generelle økonomiske og sociale ulighed, som har taget fart siden de nyliberalistiske idéer overtog de fremherskende tankesæt på Christiansborg og omegn omkring årtusindeskiftet. De velstillede har raget til sig af både økonomi og velfærd – og sundhed – i stigende grad. De lavtlønnede enlige, arbejdsløse, borgere på bistand, folkepensionister m.fl. er blevet efterladt på perronen, da velstandstoget kørte. Og rammes tilsvarende på helbredet.
Uligheden holdes ikke blot ved lige, men øges i kraft af børnefattigdom, karakterræset i skolerne, uddannelsessystemets hækkeløb og et stadig mere ureguleret og prekariært arbejdsmarked med tilhørende lønninger og nedslidende arbejdsmiljø.
Alle disse afgørende samfundsmæssige træk har regeringen ingen planer om at gøre op med, og derfor vil vi heller ikke se nogen afgørende ryk i retning af lighed i sundhed lige foreløbig.
Enhedslistens politiske visioner og forslag på velfærdsområderne tegner samlet de mangesidede og dybtgående samfundsforandringer, der skal til for at imødegå den sociale og økonomiske ulighed – og dermed uligheden i sundhed.
Desværre har det igennem det seneste tiårs undersøgelser vist sig, at sundhedsvæsenet selv er med til at uddybe uligheden i folkesundhed. Mest oplagt gennem knopskydningerne i privathospitaler og udbredelsen af sundhedsforsikringer, men også gennem den betydelige brugerbetaling, der fortsat opkræves for medicin, hos tandlæger, fysioterapeuter og hos psykologer samt flere andre. Enhedslisten bekæmper derfor privatisering og brugerbetaling på sundhedsområdet i alle sammenhænge.
Mere subtilt – men meget reelt for de mange det går ud over – er sundhedsvæsenet i takt med specialiseringen blevet så kompliceret at finde rundt i, at mange borgere går tabt eller giver fortabt i karrusellen mellem egen læge, andre behandlere, hospitalerne imellem, kommunens sektorer osv.
Dét er der til gengæld et lille håb om at en kommende sundhedsreform kan afhjælpe, f.eks. ved at tilføre flere praktiserende læger og give dem bedre tid til at tage sig af de sårbare patienter. Dette vil Enhedslisten selvfølgelig bakke op om.
Figuren er fra https://www.sst.dk/da/udgivelser/2024/AEldres-sundhed-og-trivsel-2023 side 108. Den viser, at kvinder med lang uddannelse lever længere end mænd med grundskole, efter at de er blevet 65 år – i gennemsnit næsten 8 år.