Ja, det mener jeg. Vi er i Enhedslisten på det seneste i en del sammenhænge (Palæstina, Boykot Israel, kongehuset osv) blevet bange for vores egen skygge. Vi er er blevet alt for forsigtige med at sige eller gøre noget, der kan støde nogen, eller “kan bruges imod os”. Derved risikerer vi at blive ligegyldige og overflødige. Alternativet hertil er ikke at bevæge sig tilbage til 70’er-agtige klicheer og automatiske forargede værdidomme. Vi skal turde noget – i nutidens sprog, og uden at fremstå hellige. Vi skal både minde os selv om – og holde fast i – at vi i Enhedslisten er dem.
- der uforfærdet tør stille os op med ubekvemme og upopulære synspunkter og ‘sandheder’.
- der sår spirerne til, at befolkningen skridt for skridt kan begynde at tænke over verdens indretning, gang og mulige fremtid på andre måder end de gængse, ud fra en balancering af væsentlige værdier.
- der giver et korrektiv til de dominerende forståelser og fortællinger om verden
- der graver et spadestik dybere, og har fokus på de lidt dybere sammenhænge.
- der er den irriterende sten i skoen for dem, der vil bevare ulighed, grådighed, vækst osv. for næsten enhver pris.
Jeg har ingen forventning til, at vi i Enhedslisten indenfor en overskuelig årrække vil kunne være en del af et flertal i folketinget, der for alvor skifter politik. Jeg tror til gengæld, at vi gennem deltagelse i den offentlige debat, herunder via folketinget, over tid kan være med til at ændre holdninger, forståelser og værdier i store dele af befolkningen. Hvilket er den nødvendige grobund for forandringer.
Vi skal ikke være bange for, at blive udskammet i dele af den offentlige debat for at sige noget upopulært, eller for på den korte bane at miste stemmer til et folketingsvalg. Men der er i den grad brug for andre fortællinger, forklaringer og forståelser. Og hvis ikke vi gør det, hvem skulle så? Vi skal aldrig holde os tilbage fra at udtrykke vores holdninger af taktiske årsager eller af frygt for, hvad nogen måtte kunne finde på at beskylde os for. Vi må aldrig moderere os blot for at blive “salonfähige”. SF går den forsigtige, pæne og meget pragmatiske vej, og vil gerne være en del af et politisk flertal. De arbejder taktisk og optræder ofte opportunistisk. Det er fint med dem. Der er ikke brug for to gange SF. Der er brug for et parti, der siger tingene lige ud uden omsvøb.
Enhedslisten skal være et parti med klare holdninger, der tegner til et alternativ de dominerende måder at se verden på. Det gøres ikke ved at gribe dybt i posen med floskler, klicheer, superlativer og værdidomme, eller overlæsse vores pointer og budskaber med værdiladede tillægsord og udråbstegn. Det vil blot udstille os som de renfærdige og som dommere, og ikke give argumenter til en ny forståelse hos resten af befolkningen. Der er brug for, at vi i Enhedslisten tør stå frem med vores syn på verden. Vi skal være modige og stå ved vores holdninger. Det er en debat, vi bør tage bredt i Enhedslisten ude i partiafdelingerne op til vores årsmøde i maj, hvor emnet vil komme op.