Enhedslistens kommende sundhedspolitiske delprogram og handleplan tænker sundhed ind i forhold til alle andre politikområder. Kun hvis alle ministerier samarbejder, kan vi sikre sundhed i det her samfund, mener to medlemmer af koordinationsgruppen for sundhedspolitisk udvalg.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
Stoltheden lyser ud af Else og Eva, der har lagt vejen forbi Christiansborg for at fortælle om deres politiske hjertebørn: Det nye sundhedspolitiske delprogram med tilknyttet handleplan. Timingen er helt rigtig til, at Enhedslisten “kommer bragende med den her dagsorden”, mener Eva, og Else nikker bekræftende:
– Tidligere har mange nok taget sundhedsvæsenet for givet, men folk er blevet opmærksomme på, at man ikke bare kan overlade ansvaret for sundhed til ansatte på hospitaler eller i kommunerne. Sundhed skal ses i et langt bredere perspektiv. Der skal både politisk og fagpolitisk opmærksomhed til, og handlinger skal ske på det samlede sundhedsområde.
Sundhed handler ikke kun om sygehuse
Først og fremmest skal vi tænke på sundhed som andet og mere end fravær af sygdom, forklarer Eva med udgangspunkt i den tegning, der pryder det nye delprograms forside: To mennesker omgivet af lag på lag af faktorer, der griber ind i vores sundhed.
– Vi opererer med et bredt sundhedsbegreb, der bevæger sig fra individet og ud. Alle fødes med nogle individuelle arveanlæg. Udenom kommer den individuelle livstil. Uden om dét kommer så sociale relationer og netværk, for vi ved fra forskning, at ensomhed er en dræber nærmest på linje med rygning! Endnu længere ude kommer faktorer som sundhedsvæsen og arbejdsvilkår – de to ting er på samme niveau. Og alleryderst er de generelle socioøkonomiske, miljømæssige faktorer. Altså selve det samfund, vi lever i. At vi i Danmark ikke har tropesygdomme, men til gengæld MRSA.
Else tilføjer, at den brede opfattelse betyder, at sundhed skal sættes ind i en solidarisk sammenhæng.
– Når sundhed er dér, hvor vi leger, lever og arbejder, så må og skal det tænkes sammen med andre politiske områder. I årevis har folk diskuteret, hvad der er væsentligst: Socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik eller sundhedspolitik? Vores pointe er, at det hele hænger sammen. Vi ser det tydeligt i forhold til socialt udsatte: Man kan kun løse deres problemer, hvis man går på to ben – det socialpolitiske og det sundhedspolitiske. De to områder er hinandens forudsætninger.
Social ulighed dræber
Et omdrejningspunkt i delprogrammet og handleplanen er, at vi skal bekæmpe social ulighed.
– Vi kommer ikke udenom, at den sociale ulighed, manglen på omfordeling, er en dræber. Hvis du er f.eks. ufaglært, arbejdsløs mand, så lever du kortere og har flere dårlige år end gennemsnittet. Når vi taler om denne sociale ulighed, må vi også tale om beskæftigelse, boligpolitik, uddannelse. Sundhedspolitik hænger på den måde sammen med alle disse områder, forklarer Else, og Eva opsummerer:
– Den økonomiske og uddannelsesmæssige ulighed skaber social ulighed, som skaber ulighed i sundhed. Sådan hænger det hele sammen. Jo højere uddannelse, desto højere løn, desto heldigere er du sundhedsmæssigt.
Social ulighed er også afgørende for den livsstil, som mange ellers hylder som et individuelt valg.
– Også i Enhedslisten har vi svært ved at tale om de såkaldte KRAM-faktorer – kost, rygning, alkohol, motion – fordi regler og forbud griber ind i den personlige frihed. Men uden regler lægger vi på den anden side ansvaret for sundheden over på individet. Så bliver det sådan: “Det er også din egen skyld, at du er syg, for du kunne bare motionere og lade være med at ryge!” Det er en måde at ekskludere folk på i forhold til sundhed, fordi KRAM-faktorerne vender den tunge ende nedad. Så er vi igen tilbage ved den sociale ulighed i sundhed, påpeger Eva.
Derfor går Enhedslistens sundhedspolitiske udvalg ind for strukturel forebyggelse, hvor man via regler og prispolitik ændrer rammerne for vores livsstil. Det kommer også udsatte grupper til gavn, fortæller Eva. – Fagligt ved vi, at de fleste – også mennesker i udsatte positioner – ønsker at holde op med at ryge. Livsvilkårene er bare sådan, at det er svært. Aktuelt vil regeringen forbyde rygning i fængslerne, og det er blevet mødt med advarsler fra fængselsbetjentene om, at vi risikerer mere vold og uro. Det er et godt eksempel på, at forebyggelse skal differentieres. Alle skal ikke have samme hjælp, for den sociale ulighed betyder, at alle ikke har samme muligheder for f.eks. at holde op med at ryge. I stedet skal fagpersoner og berørte borgere sammen finde ud af, hvordan et rygestop skal foregå for lige netop dem.
Delprogrammet skal give en fælles stemme
Det er netop det stærke fokus på social ulighed og strukturel forebyggelse, der adskiller Enhedslistens sundhedspolitik fra de øvrige partiers. Og så er det den konkrete handleplan, der gør politikken til andet og mere end floskler om “sundhed i verdensklasse”, som alle jo kan tilslutte sig.
– Delprogrammet indeholder værdier og pejlemærker for, hvor vi vil hen med vores sundhedspolitik. Inden for hvert pejlemærke kommer handleplanen så med konkrete forslag til, hvordan vi når derhen. Delprogrammet kan holde i mange år, mens handleplanen skal revideres løbende, forklarer Eva.
Tilsammen skal de to ting hjælpe Enhedslisten til at tale med én fælles sundhedspolitisk stemme.
– Så der er en rød tråd mellem det, vi siger på Christiansborg, i regionerne og kommunerne. Hvis vi bliver tydeligere på den måde, så kan vi rykke mere, mener Else, og Eva uddyber:
– Sundhedspolitisk udvalg har fået mange henvendelser fra Enhedslistens folk ude i kommunerne og regionerne. Vi er jo pludselig blevet et stort parti, som har folk valgt ind alle steder, men de ved ikke altid, hvad vi mener på alle områder. Nu ved de i det mindste snart, hvad de skal mene om sundhedspolitikken!
– De står i hvert fald ikke længere på herrens mark, og på den måde kan det her delprogram og handleplanen blive et aktiv i Enhedslisten. Vi mener faktisk, at det kan fremme Enhedslistens samlede politik, slutter Else.