Huller i tænderne blev tidligere regnet for en folkesygdom. I dag er det et socialt fænomen med fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger for vores mest udsatte medborgere.
Else Kayser, Enhedslistens sundhedspolitiske udvalg
Tandpleje er noget af det første, folk sparer på, når økonomien strammer. Tandsættet er på denne måde en kraftig social markør, hvor vi tydeligt ser, at uligheden i Danmark er voksende.
Man regner med, at mere end 100.000 socialt udsatte har dårlige tænder. Undersøgelser viser, at kun 25 procent af kontanthjælpsmodtagerene går til tandlæge, mens det samme gælder 67 pct. af de borgere, der er i arbejde. Endnu værre ser det ud for hjemløse misbrugere, der ofte lider af store tandproblemer.
Dårlige tænder er dårlig sundhedsøkonomi
Der er både humanistiske og sundhedsøkonomiske grunde til at sikre gratis tandpleje til denne gruppe borgere, for konsekvenserne af dårlige tænder kan blive enorme.
Det, der starter som paradentose eller tandbylder efter huller i tænderne, kan udvikle sig til hjerte-karsygdomme, sukkersyge, ledegigt og kroniske lungesygdomme. Eller til fejlernæring, fordi smerter eller mangel på tænder gør det svært at tygge.
Dårlige tænder kan også i sig selv være invaliderende. Fysisk set, fordi de gør ondt, og socialt set i forhold til f.eks. at få job. Arbejdsgivere fravælger typisk ansøgere, hvis munde ligner bombekratere. Og netop disse ansøgere fravælger desværre typisk tandlægerne, fordi de mangler penge, og fordi de føler sig fremmedgjort i de fine venteværelser. Hvis vi skal nå denne type socialt udsatte borgere, så kræver det et helt anderledes tilbud.
Egenbetaling og bureaukrati duer ikkeI 2012 tog Enhedslisten sammen med den daværende regering initiativ til et særligt tilskud på 180 mio. kr. årligt til tandpleje til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som lever integrationsydelse eller uddannelseshjælp. Det blev indføjet i loven om aktiv socialpolitik § 82a, og kommunerne skulle udmønte reglerne til praksis.
Desværre indeholder ordningen en egenbetaling på 600 kr. og et unødigt bureaukrati, der betyder, at de mest socialt udsatte ikke magter at benytte den. Derfor bliver en stor del af puljen ikke brugt efter hensigten. Ankestyrelsen har lavet en undersøgelse, der viser, at en lang række kommuner slet ikke understøtter lovens intentioner. Det er dybt beskæmmende, og jeg kan kun opfordre Enhedslistens byrådsmedlemmer til at rejse forespørgsler om, hvad kommunen giver i gennemsnitlig tandplejetilskud til kontanthjælpsmodtagere.
Sundhedsloven skal ændres
Den rigtige løsning for den tungeste gruppe af socialt udsatte vil være et tilbud om Specialtandpleje i kommunerne, ligesom borgere med visse fysiske og psykiske handikap får. Det kan kun ske gennem en ændring af Sundhedsloven. En sådan lovændring vil lægge sig op af anbefalingerne i Enhedslistens nye sundhedsprogram. For det første peger det på, at tandbehandling på sigt skal være gratis ligesom anden lægehjælp. For det andetmå økonomisk eller social status ikke føre til forskelsbehandling i sundhedssystemet.
Hvis det sidste skal realiseres, hvis vi skal sikre lighed i sundhed, så kræver det i første omgang, at vi behandler folk forskelligt. Helt konkret skal vi sikre socialt udsatte gratis tandpleje, indtil gratis tandpleje bliver for os alle sammen.