My er godt begavet, men spareøvelsen med at inkludere flest mulige børn med handikap i almindelige klasser var tæt på koste hendes skolegang.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
– Her er mit skolebord. Vi har ikke nogen tavle. Og herovre er Lillepadde, men den går altså ikke i skole. Det er kun mig, der gør det. Min mor og min far er lærere. Min mor underviser i noget hver dag, min far underviser i matematik.
10-årige My fremviser sin udsædvanlige 4. klasse via Skype. Forbindelsen skratter, men hendes begejstring går klart igennem. Hun griner, peger og ligner en pige, der har det godt.
Folkeskolen magter ikke autister
Sådan var virkeligheden ikke for et år siden. My har nemlig autisme, og folketingsbeslutningen om at inkludere flest mulige børn i folkeskolen satte nær en stopper for Mys uddannelse. Da hendes forældre besluttede at hjemmeskole hende, havde hun været i skolevægring i et halvt år, fortæller Mys mor Janni Mikkelsen:
– My var blevet kastet rundt mellem fire skoler inden 3. Klasse. Til sidst var hun ked af det, vred, selvskadende og farligt udadreagerende. Fagligt lærte hun intet. Hun spillede Wii for sig selv det meste af dagen og havde mistet basale færdigheder som at tage tøj på eller selv hente et glas vand i køkkenet.Mys oplevelse er ikke enestående. Janni kender adskillige, som sin datter, der har været sygemeldt i flere år.
– Aktuelt er omkring 200 børn med autismespektrum-forstyrrelser i skolevægring, og flertallet af dem har ikke udsigt til en holdbar løsning, forklarer hun.
Brug for små klasser og specialviden
Janni Mikkelsen opfordrer politikerne til at hente viden hos Landsforeningen Autisme eller ved simpelthen at tale med børn som My, der gladelig deler ud. Over for mig understreger My, at autisme er et usynligt “handikap inde i hovedet”, og at symptomerne er forskellige:
– Nogle autister kan ikke lide at blive rørt ved. Andre kan ikke lide, hvis der er for mange mennesker. Så bliver de stressede. Selv synes jeg, det er svært, hvis det er mange lyde. Jeg er lydsensitiv. Det er der mange autister, der er, forklarer hun.
– Så skal man gå i en lille klasse, hvor der ikke er så meget larm. Det hjælper samtidig de autister, der ikke kan lide mange mennesker på én gang.
Hjemmeskoling er desværre kun en mulighed for de få. Janni Mikkelsen, der er fraskilt og bor alene med My, har ingen fritid, og økonomien er belastet.
– Hjemmeundervisning berettiger ikke til tabt arbejdsfortjeneste eller tilskud. Jeg har ikke timer nok i døgnet til at tjene en fuldtidsløn ved siden af, og da jeg ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, kan jeg heller ikke få andre ydelser. Så vi er afhængige af velgørenhed og klarer os lige nu for omkring 9000 kr. før skat.
Vi spilder børns talenter
Hjemmeskolens økonomi er uholdbar, men Janni ser intet alternativ, hvis My skal sikres en grunduddannelse og muligheden for at klare sig selv.
– Rigtig mange børn med autisme har potentialer, vi som samfund ville kunne få gavn af. Vi har jo brug for mennesker med sublim detaljefokusering, god logisk sans, vedholdenhed og fotografisk hukommelse, som mange med autisme evner i højere grad end de fleste. Men lige nu taber vi dem både på den korte og den lange bane.
My er et eksempel på, hvad vi har at vinde. Hendes stress er forsvundet, hun har indhentet det tabte motorisk og fagligt og efterspørger nye udfordringer som at binde snørebånd eller finde venner. Første veninde er faktisk allerede i hus.
– Idun? Hun bor i København, så vi skriver mest over telefonen. Hun er danmarksmester i bueskydning, men vi skyder nu ikke med bue og pil sammen. Vi snakker mest om Pokemon Go, forklarer My.
Hun ved, at skole er et nødvendigt onde, hvis man som voksen vil have et job, og hun har selv ét i tankerne:
– Min mor har sagt, at da hun var på min alder, ville hun være cirkusprinsesse. Det var nok lidt urealistisk… Selv vil jeg måske være programmør eller spiludvikler.
Mys skole har sin egen hjemmeside, som hun meget gerne vil have besøgende til: www.myshjemmeskole.dk