I praksis tjener den danske selskabs- og miljølovgivning hverken skatteborgere eller miljøet. Selskabslovgivningens regler om begrænset ansvar og miljølovgivningen tjener forurenerne.
Det er desværre på ny blevet aktuelt, efter skandalen ved jordskredet på Nordic Wastes grund nær den lille by Ølst ved Randers.
Vi er mange, der står tilbage med en følelse af uretfærdighed.
Hvordan kan lovgivningen tillade, at stenrige ejere og en kæmpe milliardkoncern ikke holdes til ansvar for deres dybt uansvarlige opførsel, og hvorfor fik Nordic Waste lov til at ophobe millioner ton forurenet jord på en bakkeskråning trods adskillelige advarsler?
Spørgsmålene afslører en mangelfuldhed i vores lovgivning, som er både umoralsk og uansvarlig overfor det miljø, vi som samfund har ansvar for at beskytte.
Derfor foreslår vi nu ændringer af både lovgivningen for konkurser og miljølovgivningen.
Risici på fællesskabets og miljøets vegne
I dag er Selskabslovgivningens regler om begrænset ansvar grundlæggende en gratis forsikringsordning for investorer. Hvis det er går galt, lover vi, at fællesskabet overtager den del af regningen, som ikke kan dækkes af de investerede midler – altså et selskabs aktiver. I modregning får vi såkaldt ”villighed til at investerer” – det vil sige, at investorer i højere grad vil vælge at kaste penge efter risikofyldte foretagender, i stedet for at lade dem stå i banken.
Problemet er, at det begrænsede ansvar i nogen tilfælde kan udnyttes til at løbe urimelige risici på fællesskabet og miljøets vegne, med et minimum af konsekvenser for investorer, som løbende kan hive profit ud af selskabet.
Derfor må vi justere selskabslovgivningen, for at udvide ansvaret for særligt risikofyldte virksomheder, der eksempelvis håndterer miljøaffald. Det vil i sidste ende gøre det mere oplagt for staten at overtage denne type opgaver igen, hvilket også ville være fornuftigt. For virksomheder, der udgør en potentiel miljøkatastrofe, bør også håndteres af et politisk system, der står til ansvar overfor hele befolkningen, og ikke bare en direktion der skal tilfredsstille kortsigtede krav til profit fra en lille ejerkreds.
Bedre tilsyn
Derudover har miljølovgivningen udviklet sig til et cirkusagtigt jongleringsshow, hvor statslige og kommunale myndigheder skubber ansvaret for håndteringen af miljøforurening rundt mellem hinanden. Det kan vi løse ved at placere miljøgodkendelser og tilsyn med miljøvirksomheder entydigt i Miljøministeriet, hvor der er en større kapacitet til at håndtere komplekse miljøgodkendelser, end i mange kommuner, der i forvejen slås med at få budgetterne til at hænge sammen.
Det vil tilsammen både gøre sager som Nordic Waste mindre sandsynlige i fremtiden, fordi det vil skabe et bedre tilsyn med virksomhederne og sikre, at skulle uheldet igen være ude, så vil regningen for oprydningen kunne sendes tilbage til de ansvarlige.