Det lykkedes endnu en gang Danmarks mest indflydelsesrige virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, sammen med resten af Dansk Undergrunds Consortium at få en endnu mere lukrativ aftale om beskatningen af Nordsøolien.
Mikkel Lauritzen, Rød+Grøn
Den nye Nordsø-aftale giver en skatterabat frem mod 2025 på knapt fem mia. kr. Aftalen kommer efter, at Mærsk i 2016 truede med at lukke Tyra-feltet, som er helt central for produktionen af olie og gas i Nordsøen, hvis virksomheden ikke fik mere lempelige skattevilkår.
Argumentationen fra Mærsk var, at der skulle foretages store investeringer for at holde Tyra-feltet kørende. Det skyldes, at undergrunden synker under Tyra, fordi man har pumpet millioner af kubikmeter gas op. Denne investering skulle foretages samtidig med, at oliepriserne har været faldende fra et niveau langt over 100 dollars pr. tønde til de nuværende ca. 50 dollars pr. tønde. Kort sagt mente Mærsk ikke, at det var rentabelt givet de nuværende skatteforhold. Mærsks argumentation er dog temmelig tvivlsom. Prisen på olie er stadig langt højere, end man spåede, da man i 2003 indgik aftale om nordsøolien. Dengang regnede man med, at olieprisen kun ville være 22 dollars pr. tønde, og at prisen i 2042 ville været steget til 36 dollars pr. tønde – altså betragteligt under den nuværende pris.
Følg dog Norges eksempel
Som aftalen er nu, betaler selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium en kulbrinteskat på 39 procent oveni deres selskabsskat på 25 procent. Med et bidrag til den statslige Nordsøfond ender den samlede skat på godt 71 procent. Det lyder højt, men er markant lavere end i eksempelvis Norge, hvor man beskatter med 84 procent. Grunden til den ekstra beskatning er, at olieressourcerne er hele samfundets ressource, som forbruges, indtil der ikke er mere. Når først olien og gassen er brændt af, er samfundet blevet de ressourcer fattigere. Derfor har De Økonomiske Vismænd længe argumenteret for en højere beskatning af nordsøolien efter norsk forbillede.
Den nye Nordsø-aftale giver to lempelser til olieselskaberne. Dels øges fradraget for kulbrintebeskatningen i en seksårig periode fra fem procent til 6,5 procent. Kulbrintefradraget betyder, at når et olieselskab anskaffer sig et anlæg til at producere olie, så kan man fradrage en del af anskaffelsessummen. Det øgede fradrag gælder i seks år og starter, når man begynder at afskrive på produktionsanlægget. Det vil koste staten knap 1,7 milliarder kr. i perioden 2017-2025.
Desuden øges satsen for skattemæssige afskrivninger på aktiver, bl.a. produktionsanlæg, fra 15 procent til 20 procent. Disse afskrivninger er afgørende for opgørelsen af, hvor meget kulbrinteskat, man skal betale. Det vil i årene 2017-2025 3koste fællesskabet 3,2 mia. kr. Skatterabatten kan blive endnu større, hvis der investeres i andre felter, hvilket ikke er usandsynligt.
En foræring til olieselskaberne
Med den nye Nordsø-aftale vil man fra og med 2022 indføre en ekstra skat på fem procent, hvis olieprisen stiger til 75 dollars og en skat på 10 procent, hvis prisen stiger til over 85 dollars.
Dermed kan olieselskaberne ende med at tilbagebetale skattelempelsen. Men det er højest usandsynligt, at olieprisen stiger så meget, at selskaberne nogensinde kommer til at betale tilbage. Derudover er aftalen indrettet på den måde, at selskaberne maksimalt kan tilbagebetale skattelempelsen. Dermed har staten også afskåret sig fra en potentielt stor gevinst, hvis oliepriserne stiger.
Samlet set giver aftalen en skatterabat, som ifølge Enhedslisten er ren en foræring til olieselskaberne. Skatteyderne kommer til at betale ekstra for, at selskaberne kan tjene milliarder på en ressource, som principielt burde blive, hvor den er.