Den 10. maj har Velfærdsalliancen endnu en gang indkaldt til demonstration. Det bliver den tredje landsdækkende demonstration, som indkaldes i Velfærdsalliancens navn.
Reinout Bosch
Velfærdsalliancen arbejder for at afskaffe den økonomiske spændetrøje, som kommunerne og regionerne er underlagt. Det indebærer afskaffelsen af mange politiske nyskabelser med inspirerende navne som ’serviceloft’, ’anlægsloft’, ’skattestop’, ’effektiviseringsbidrag’ og ’budgetloven’. De mange nyskabelser er blevet indført for at stække kommunernes ret til at bestemme over deres egen økonomi. På den måde har skiftende regeringer kunnet gennemføre deres nedskæringspolitik i hele landet.
Nedskæringspolitikken bliver for de fleste ikke håndgribelig, når de får at vide, at der skal skæres to procent på budgetterne. Først når pædagogen i børnehaven skal fyres, eller at de ikke får en ny kollega, når den nuværende siger op, forstår de alvoren. Det er derfor op til os at gøre den skadelige nedskæringspolitik forståelig for vores venner og kollegaer. Kun ved at engagere dem og brede den folkelige modstand ud kan vi genetablere det kommunale selvstyre.
Succesen skal fortsættes
I 2017 sætter Velfærdsalliancen atter et ambitiøst mål om at demonstrere i alle landets kommuner. Flere af Enhedslistens afdelinger er allerede i gang med at forberede demonstrationer.
Sidste år lykkedes det Velfærdsalliancen at stoppe, hvad regeringen så mundret kaldte “omprioriteringsbidraget”. Bidraget betød, at kommunerne i fællesskab skulle skære to milliarder af deres budgetter. I mange pressede kommuner ville det føre til nedskæringer på vigtige kommunale opgaver. I det næste par år skal kommunerne i stedet finde 500 mio. kr. Udfordringen er at organisere den voksende vrede blandt vores kollegaer, der endnu ikke har erkendt, at det er kollektiv handling der rykker politikken.
– Mange sidder og venter på ketchup-effekten – at andre handler først og sætter bevægelsen i gang. Velfærdsalliancen lægger grunden for denne bevægelse, når den engang tager fart. Det handler ganske enkelt om at genopbygge den faglige venstrefløj, udtrykker Velfærdsalliancens talsmand Jan Hoby det, da Rød+Grøn snakker med ham.
Parade af sko
I Vejen, hvor man også var med til de tidligere demonstrationer, har man klare planer for, hvordan det skal forløbe denne gang. Sidst var det især den nyopstartede Enhedslisten-afdeling, der stod for initiativet. I år har man indkaldt socialdemokraterne, SF’erne, DUI og de lokale fagforeninger tidligt i processen. Håbet er, at de andre organisationer denne gang vil deltage mere aktivt i planlægningen.
Udfordringen har tidligere været at brede demonstrationen ud over det, man i Vejen kalder det magiske tal – 80 deltagere. En af de største udfordringer er, at rådhuset, hvor demonstrationen holdes, ligger lige op af jobcentret, hvor rehabiliteringsteamet holder til. I nationale medier har man tidligere hørt, hvordan borgere, der har deltaget i samfundslivet – for eksempel ved at bage en kage – har fået problemer med kommunen. De er efterfølgende blevet indkaldt til møder med forklaringen, at hvis de kan deltage i demokratisk arbejde, er de vel også i stand til at varetage et lønarbejde.
I Vejen er mange syge borgere således bange for at komme til demonstration, fordi de ikke vil miste deres forsørgelse. For at løse dette, indsamler Vejen-afdelingen i de fire weekender op til demonstrationen sko fra potentielle deltagere i Vejen, Rødding, Holsted og Brørup. Afdelingen vil så stille skoene op på pladsen foran rådhuset. På den måde kan man vise tilstedeværelse fra de personer, der gerne ville være med, men som ikke kan eller tør være til stede.
Lokale kontakter styrkes
I Albertslund har Enhedslistens lokalafdeling ligeledes været drivende i de to tidligere demonstrationer. Det lykkedes dog at samle S, SF og en række fagforeninger til demonstrationerne. I år forsøger man at være ude i bedre tid for derved at få flere af de aktive fra andre organisationer med.
Gennem arbejdet med Velfærdsalliancen har Albertslund-afdelingen udbygget kontakterne i kommunen. Især blandt kommunens fællestillidsmænd har man fået gode kontakter, der også kan være brugbare i fremtiden. Det kan åbne op for samarbejder, som strækker sig ud over de nationalt fastsatte demonstrationsdage.
Både i Albertslund og i Vejen opleves det lokale organiseringsarbejde som noget af det vigtigste, man har fået ud af Velfærdsalliancen. Nu behøver man ikke starte fra nul hver gang. I Vejen er det også tydeligt, at samarbejdet med de andre organisationer har presset hele det politiske spektrum. Til arrangementet ’Vejen by Night’ uddelte man sidste år løbesedler i samarbejde med 3F-afdelingen. Byrådspolitikeren fra Dansk Folkeparti ville intet have med løbesedlerne at gøre og ønskede ikke at snakke med Enhedslistens aktivister – førend hun så, at løbesedlerne også lå i Socialdemokratiets og SF’s bod. Hun kom så tilbage og spurgte, hvad det egentlig handlede om.
Mange steder i landet oplever man afvisninger fra fagforeninger og socialdemokrater, der hellere vil skrive læserbreve eller pressemeddelelser end at gå på gaden. Først når det går op for dem, at de, der tager kampen, bliver set som dem, der tager ansvar, bliver de presset til også at støtte op. I Albertslund har Socialdemokratiet takket nej til at være med denne gang. Kan støtten til demonstrationen 10. maj blive stor og bred nok, håber afdelingen på at kunne hive dem ind i folden igen.