Region Sjælland har for få læger, men til gengæld de mest syge patienter. Problemet med lægedækning skal løses – men ikke via udbudsklinikker, mener praktiserende læge Jens Kristensen.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
Jens Kristensen har i 24 år været del af en provinspraksis i Stubbekøbing på Falster. I løbet af de år er arbejdspresset vokset.
– Vores patienter er blevet ældre, mere syge, dårligere uddannede og fattigere. Derfor har de brug for mere tid og omsorg. Det er patienter med f.eks. sukkersyge og KOL, som uden hjælp får store helbredsgener på sigt. Men det er også mennesker, som har haft hårdt fysisk arbejde, drukket og røget, som man gjorde, og ikke nødvendigvis ser lyset i helsefremmende foranstaltninger. Jeg bruger tre fjerdel af min tid på denne gruppe, vurderer han.
Profit er udbudsklinikkernes eneste mål
Folketinget vedtog i starten af året en aftale om styrket lægedækning, også i yderområder og socialt udsatte byområder. Enhedslisten fik med i aftalen, at hvis et område ikke kun mangler praktiserende læger, men også sygehuslæger, så kan regionerne opstarte klinik uden først at sende den i udbud til private. De forhold gælder dog kun tre steder i Danmark – alle andre steder har de private firmaer førsteret.
De private udbudsklinikker, der skal lette arbejdspresset i Jens’ lokalområde, er han alt andet end begejstret for.
– Private firmaer som Nordic Medicare, Falck og Aleris Hamlet har én interesse i at gå ind på området: at få profit af andres arbejde. Firmaernes økonomi gør, at de kan leve med mindre indtjening, indtil almindelige praktiserende læger er tvunget ud af markedet. Det kan man læse om i Dansk Erhvervs rapport om mulighederne inden for sundhedsvæsenet, siger han tørt.
– Men udbudsklinikkerne fungerer efter andre principper end “egen læge”. Lokalt er det min erfaring, at de erstatter de tidligere læger med et mindre antal, som er vikaransatte for korte perioder. Det ødelægger kontinuiteten i behandlingsforløbene og øger ventetiden på konsultation. I lægevagten ser vi derfor mange patienter, som burde have været set i deres udbudsklinik. For at føje spot til os, der skal dække lægevagten, har privatklinikkerne ikke samme forpligtelse. De er heller ikke underlagt den kvalitetsbedømmelse af praktiserende læger, som Folketinget vedtog i 2014, og som kræver mange ressourcer af os.
“Egen læge” er effektivt og omsorgsfuldt
Mens andre lande har negative patienterfaringer med såkaldte “poliklinikker”, så er det danske system med
alment praktiserende læger billigt, effektivt og ikke mindst omsorgsfuldt for patienterne, fastslår Jens, der er del af et kompagniskab på fire læger.
– Det er en “traditionel” landpraksis, hvor vi har et nært kendskab til vores patienter og deres familie, ofte gennem flere generationer. Vi tager os både af deres legemlige sygdomme, deres psykiske problemer og er involveret i deres familiemæssige og sociale udfordringer. Det er dér, hvor almen praksis har sin styrke, men også hvor almen praksis også trues på sin eksistens i disse år.
Han ønsker sig, at regionerne ville indgå aftaler, der har til hensigt at sprede lægebemandingen over hele landet. For hvis man ser bort fra arbejdspresset, så er livet som landlæge ikke tosset:
– Vi har en lille skadestue, hvor vores patienter kommer med de skader, som de i en større by ville gå på skadestuen med. Vi laver mindre operationer. Vi ultralydsskanner. Vi har tæt kendskab til patienterne, ansvar og meget varierede opgaver. Det er faktisk en almenmediciners ideelle arbejdsområde.