Oktobers valg til islændingenes parlament, Altinget, gav ikke klart flertal til nogen partier. Det er dermed endnu uvist, hvem der kommer til at danne regering.
Line Barfod, tidl. medlem af Nordisk Råd
Island har været igennem nogle turbulente år. Først “finansvikingerne” indtil krakket i efteråret 2008. Så kasserollerevolutionen, hvor den islandske befolkning i starten af 2009 ved en fredelig revolution væltede den borgerlige regering og bragte en ny regering med Socialdemokraterne og de Venstre-Grønne til magten.
Helskindet gennem finanskrisen
Enhedslisten arbejder sammen med de Venstre-Grønne i blandt andet Nordisk Råd og Europarådet, så vi fulgte tæt med i, hvordan de fik gennemført en lovgivning, der forhindrede, at folk kunne blive sat på gaden, som følge af finanskrisen, og forhandlede med de store internationale kreditorer for at kunne bevare så meget af velfærden og kulturen, som muligt. Da Island ikke er med i EU, kunne de ikke som Grækenland tvinges til store nedskæringer og privatiseringer. Island er derfor kommet nogenlunde helskindet igennem finanskrisen.
Men Socialdemokraterne havde sat som betingelse for regeringsdannelsen i 2009, at der skulle forhandles med EU om optagelse og derefter gennemføres en folkeafstemning. Det var og er mange islændinge imod. Det var formentlig en væsentlig årsag til, at de borgerlige genvandt regeringsmagten ved valget i 2013. Herefter blev forhandlingerne med EU stoppet, og samtidig kom det nye Piratparti i Altinget.
Panamapapirer fremtvang valg
Da den borgerlige statsminister i foråret 2016 blev afsløret af Panamapapirerne, tvang nye folkelige protester ham til at gå af, og hans parti måtte love nyvalg. Det valg er nu gennemført.
Det borgerlige regeringsparti Fremskridtspartiet fik kun 11,5 procent af stemmerne, hvilket gav otte pladser i parlamentet. En tilbagegang på 11 pladser.
Piratpartiet stod i nogle meningsmålinger til at få omkring 35 procent men endte med 14,5 procent af stemmerne. Formentlig fordi det var svært for vælgerne at se, hvilken politik, de ville føre, hvis de fik magten. Partiet består af både højreorienterede, venstreorienterede og nogle helt uden politisk ståsted. Men de gik stadig væsentlig frem fra tre pladser til ti. De har blandt andet arbejdet for at få vedtaget den nye grundlov, som blev udarbejdet i en folkelig proces, blandt andet på de sociale medier, efter revolutionen i 2009.
Rekordmange kvinder valgt
Det borgerlige selvstændighedsparti blev størst med 29 procent. De Venstre-Grønne blev næststørst med 15,9 procent og ti pladser, en fremgang på tre pladser. Socialdemokraterne fik kun 5,7 procent af stemmerne og tre pladser.
Et nyt borgerligt parti, Genrejsning, fik 10,4 procent af stemmerne og syv pladser. Et andet borgerligt parti Lys Fremtid fik 7,2 procent af stemmerne og fire pladser.
Der blev valgt det største antal kvinder nogensinde, 30 ud af de 63 pladser, svarende til 47,6 procent.
I skrivende stund forhandles der stadig om en ny regering. Måske med Katrin Jakobsdottir fra de Venstre-Grønne på statsministerposten. Hun er den mest populære politiker i Island, men det vil være svært at føre rød-grøn politik med en koalition af partier hen over midten.