Regeringen er ikke til megen hjælp, når det gælder kystsikringen, sikringen af infrastruktur og kulturarven. Men vi er i gang med at analysere og finde forslag til løsninger.
Når skaden efter stormflod er sket, så bliver betalingen fordelt solidarisk gennem en forsikringsordning, som vi alle betaler til. Men når det handler om forebyggelse af stormflod, bliver regningen ikke fordelt solidarisk. Der er hårdt brug for en fair finansiering, så vi kan få sikret vores byer og kyster.
I denne vinter blev store områder på landets østvendte kyster ramt af alvorlig stormflod. Med bare en lidt anden vindretning eller lidt mere vindstyrke ville stormfloden have ramt København og nabokommunerne, med store konsekvenser for boliger, infrastruktur og kulturarv i Hovedstadsområdet.
De seneste år har Dragør, Tårnby, Hvidovre og København arbejdet sammen om en foranalyse. Vi 4 borgmestre mødes jævnligt og vores embedsfolk arbejder tæt sammen.
Det er lykkedes os efter hårdt arbejde at få Transportministeriet til at stå for analysen sammen med Miljøministeriet og Sund & Bælt. Dog har kommunerne selv betalt en stor del af arbejdet.
For nylig fik vi første del af analysen, der viser hvor meget vandstanden i havet forventes at stige med den nuværende viden. Til sommer får vi dels forslag til hvordan vi skal kystsikre vores kommuner. De forslag skal vi så drøfte med borgere og eksperter.
Og dels forslag til hvordan kystsikringen kan finansieres.
Foreløbig holder regeringen fast i at stormflodssikringen skal følge ”nytteprincippet”, der går ud på at det er de grundejere, der umiddelbart får nytte af fx et dige, der skal betale. Men nytteprincippet er ikke særlig solidarisk og dur slet ikke til et komplekst storbyområde som Hovedstaden.
Infrastruktur som metro, Hovedbanegården (og dermed både S-toge, regionaltog og resten af togtrafikken), Lufthavnen og Øresundsbroen er jo ikke kun til nytte, for dem der bor i de første rækker ved kysten, men for hele landet. Vi har uerstattelig kulturarv, som den gamle by i Dragør, Nationalmuseet, og masser af bygninger i København. Men kulturarv medregnes slet ikke.
Socialdemokratiet og flere andre partier i København er kun optaget af Lynetteholm. Den kæmpestore kunstige ø, som de er ved at bygge og som kan få katastrofale følger for hele Østersøen. Men den sluseport der engang skal fastgøres på Lynetteholm, er kun en lille del af den samlede stormflodssikring af hovedstaden. Og der behøves ikke en kæmpeø til den port.
Vi skal også sikre Hvidovre, Svanemøllebugten, Nordhavn og hele Amager. Vi skal sikre Københavns Havn og alle bydele ud til havnen med en port i syd og så den port i nord, som flertallet vil fastgøre på Lynetteholm. Så vi skal bl.a. finde naturløsninger og forhøje diger.
Vi så i vinters hvordan en stormflod med voldsom kraft smadrede folks hjem og sommerhuse og ødelagde infrastruktur, havne og diger lige syd for København.
Derfor haster det med at finde løsninger og få dem finansieret. For det tager flere år at anlægge dem. Og vi ved ikke hvornår den næste stormflod rammer. Og måske så rammer Hovedstaden.