For første gang – i hvert fald i nyere tid, har kommunerne formuleret et forhandlingsmandat forud for den årlige økonomiaftale. Det er en begyndelse.
Nybruddet fandt sted, da godt 1.500 kommunalpolitikere mødtes i Aalborg d. 21.-22. marts til det årlige topmøde i Kommunernes Landsforening. Her havde 8 kommuner (Aalborg, Bornholm, Furesø, Helsingør, København, Ringsted, Rudersdal og Syddjurs) forlods indsendt forskellige forslag til et forhandlingsmandat for kommunernes fælles interesseorganisation. Baggrunden var den økonomisk set meget ringe økonomiaftale, der blev indgået for 2024, og som har medført store besparelser og også stor utilfredshed i kommunerne – hos såvel borgere, ansatte som kommunalpolitikere.
Det mest vidtgående af forslagene var forslaget fra Bornholm[i], idet det her lykkedes at fastholde en opfordring til KL’s bestyrelse om ikke at tiltræde en økonomiaftale, hvis en sådan ikke imødekom kommunerne i forhold til følgende fire punkter:
- det demografiske træk,
- det store udgiftspres på det specialiserede socialområde,
- de særlige indsatser og vilkår, der knytter sig til flygtninge fra Ukraine
- ligesom en økonomiaftale for 2025 også skulle gøre det muligt for kommunerne at gennemføre de nødvendige investeringer i klimatilpasning, naturbeskyttelse og den grønne omstilling.
Da forslaget først brev fremsat blev det ikke spået mange chancer. Borgmester Hans Stavnsager (A) fra Faaborg-Midtfyn kommune udtalte, at “det kan aldrig blive vedtaget. Når jeg snakker sammen med socialdemokrater, så hører jeg ingen, der er fristet af at stemme for det forslag.”. Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (C) kaldte “det […] et typisk Enhedsliste-forslag fra Bornholm” og tilføjede: ”Men KL’s bestyrelse svarer jo ikke til Enhedslistens hovedbestyrelse, og vi vil derfor ikke lægge bånd på KL’s bestyrelse og diktere, hvad de skal stemme i forbindelse med en økonomiaftale.”[ii]
Umiddelbart før topmødet foretog nichemediet NB Økonomi imidlertid en rundspørge blandt kommunalpolitikere og delegerede til topmødet, der viste en overvældende opbakning til netop Bornholms forslag.[iii] Det fik i dagene op til topmødet KL’s bestyrelse til at formulere et alternativt forslag, der nu talte om indgåelse af en økonomiaftale som et eventuelt udfald, ligesom det nævnte de store udfordringer kommunerne står med i forhold til ”det specialiserede socialområde […], ældreområdet, folkeskolen, sundhedsområdet, klimasikring, kollektiv trafik, mv.”[iv] Bestyrelsens afværgeforslag blev sat til afstemning som det første, grundet KL’s ret begrænsede og mærkværdige forretningsorden, og blev vedtaget med et overvældende flertal – ja, nærmest i enstemmighed.
Årsagen til, at denne delsejr kom i hus på topmødet, skal findes i den store utilfredshed i partiernes kommunale baglande – ja, selv blandt de regeringsbærende partier, hvor flere borgmestre endda har meldt ud, at de ikke agter at genopstille til valget i 2025. Også de kommunale MED-udvalg har rørt på sig og skrevet flere bekymringshenvendelser til deres lokale byråd og kommunalbestyrelser, og i Århus har en række skolebestyrelser også nægtet at godkende skolernes tildelte budgetter.
Men indtil videre ulmer velfærdsoprøret kun. Der er behov for den første alvorlige gnist, før det til springer i fuld lue. Enhedslistens velfærdskampagne kan godt hjælpe noget på vej, men der er brug for en respons a la den, som forældrebevægelsen i 2019 bar frem med kravet om minimumnormeringer.
[i] https://dagsordener.brk.dk/vis?Referat-Kommunalbestyrelsen-d.25-01-2024-kl.18.00&id=35df6656-a292-43cb-ba67-14532e9abc9a
[ii] NB Økonomi, 8. feb. 2024
[iii] https://www.nb-okonomi.dk/2024/03/21/rundspoerge-overraskende-stor-opbakning-til-bornholms-forslag-ved-delegeretmoedet
[iv] https://www.kl.dk/forsidenyheder/2024/marts/faelles-signal-til-regeringen-fra-kl-s-delegeretmoede-kommunernes-oekonomiske-ramme-skal-styrkes