Enhedslisten Nørrebro har arrangeret et storstilet offentligt møde op til EP-valget. For netop nu er der mange uafklarede spørgsmål om EU, og det vil kræve debat at flytte stemmer.
Birger Thamsen, Enhedslisten Nørrebro
I lyset af et kaotisk Brexit føler mange på den EU-kritiske fløj sig rådvilde. Hvad skal vi stille op? Skal vi også forsøge at forlade EU – eller skal vi hellere forsøge at ændre EU indefra? Og kan vi overhovedet dét?
Der ligger reelle bekymringer bag spørgsmålene, og de kan blive afgørende for, hvor folk sætter deres kryds den 26. maj. Derfor har Enhedslisten Nørrebro besluttet at konfrontere dilemmaerne direkte ved et offentligt debatmøde med temaet: “Hvad skal vi I EU – og hvad skal vi i Europa-Parlamentet?”. Til debatmødet deltager spidskandidater for både Enhedslisten, Folkebevægelsen mod EU, Alternativet og SF.
Er EU det rigtige samarbejde?Hovedargumentet for et europæisk samarbejde er de mange grænseoverskridende problemer, som verden rummer i dag. Det drejer sig om f.eks. forurening, monopolisme, kriminalitet eller fødevaresikkerhed. Konkurrencen fra USA, Kina og andre meget store handelsnationer giver også de europæiske lande gode grunde til at samarbejde.
Det, man kan diskutere, er, om EU er den rigtige form for samarbejde? Det er i hvert fald åbenlyst, at EU-samarbejdet i de seneste år har skabt stor utilfredshed og nye problemer i mange af medlemslandene. Vi oplever stigende ulighed og fattigdom – selv i bl.a. Tyskland, der hører til EU’s rigeste lande. Især i Sydeuropa har udviklingen medført decideret svækkede økonomier – tænk på Grækenland, Italien, Spanien og sågar Frankrig.
Mindre demokrati for borgerneEU har udviklet sig på en måde, som i stigende grad indskrænker medlemslandenes muligheder for at føre selvstændig politik. Selv inden for et område som socialpolitikken, der vel ikke helt kan kaldes grænseoverskridende. Men EU griber med stor hast ind i flere og flere områder af befolkningens liv. I stedet for at sikre samarbejde mellem medlemsstater bevæger EU sig i retning af blive en selvstændig stat, der erstatter alle de enkelte medlemsstater.
Udviklingen svækker borgernes indflydelse, fordi en stor del af magten ligger hos bureaukraterne i Bruxelles. EU’s størrelse forstærker de demokratiske problemer. Afstanden mellem borgere og politikere i EU er meget større end afstandene mellem borgere og i de enkelte lande. Dem, der bliver hørt, er de velpolstrede virksomheder og organisationer, som har råd til at hyre lobbyister og sende dem til Bruxelles.
Debat er vigtigEU er på mange måder blevet et organ, der først og fremmest varetager kapitalens frem for borgernes behov. Finanspagten begrænser medlemsstaternes mulighed for at føre finanspolitik, der f.eks. sikrer en god socialpolitik for borgerne, men gør EU til et slaraffenland for neoliberalister. Herhjemme har vi set asociale reformer begrundet med “økonomisk nødvendighed”, som netop udspringer af finanspagtens krav om balance mellem indtægter og udgifter på statsbudgettet.Med dét i baghovedet kan det synes indlysende at blive i hvert fald en smule EU-skeptisk. Men Brexit og global konkurrence komplicerer sagen for mange vælgere. Derfor skal vi turde debattere de svære spørgsmål, for vi tror på, at Enhedslisten har svarene. Og vi ved, at det ikke handler om økonomisk nødvendighed, men om politiske valg – og vi skal sikre, at så mange som muligt vælger rigtigt den 26. maj.