På få uger har Donald Trump indledt massive angreb mod blandt andre kvinder, indvandrere og muslimer. Men også på det grønne område har den nyudnævnte amerikanske præsident gået hårdt til værks. Rød+Grøn forsøger her at give et overblik over den nyudnævnte præsidents mange angreb på klimaet og miljøet.
Karl Vogt-Nielsen, klima- og energirådgiver
Straks efter Trumps indsættelse blev den amerikanske miljøstyrelse (EPA) midlertidigt lukket ned. Programmer og projektstøtte blev stoppet, nye miljøregler bremset og total mundkurv givet til alle ansatte. Trump beordrede også styrelsens klimawebsite lukket – noget som de ansatte dog modsatte sig. De nægtede desuden at udlevere navne på alle ansatte, der arbejder med klimaforandringer, hvilket præsidenten ellers havde efterspurgt.
Som ny ledelse i EPA har Trump indsat et overgangsteam af folk kendt for at være klimanægtere og som tidligere har angrebet miljøstyrelsen. Den nye chef, Scott Pruitt, er støttet af olie- og kulindustrien og har kørt mange sagsanlæg mod styrelsen for regulering af luft- og vandforurening. Pruitts første tale til de ansatte var “ligeså slem som ventet”, udtalte en EPA-medarbejder bagefter.
I skrivende stund er seneste nyt et lækket papir, hvor Trump vil skære EPA’s budget med 25 procent i 2018. Det har udløst advarsler om, at det vil koste flere sygdomme og for tidlige dødfald.
Mindre regulering og færre krav
For at mindske miljøreguleringen har Trump indført krav om, at når en styrelse indfører én regel, skal to andre fjernes. EPA’s nye chef, Scott Pruitt, har annonceret, at amerikanske biler vil få slækket netop indførte krav til brændstofeffektivitet. Og Californien, der gennem mange år har været frontløber i miljøkrav til biler, kan miste retten til at stille højere krav end resten af landet.
Trump har også ophævet en række reguleringer af mineindustrien, eksempelvis beskyttelse af vandløb mod forurening fra minedrift. Ophævelsen vil øge brugen af kul og dermed forøge CO2-udledningen, men vil også påvirke mange dyrearter som muslinger, som lever i vand, der berøres af minedrift.
Ved siden af den voldsomme reducering i miljølovgivningen har præsidenten fremsat et lovforslag om at stoppe al amerikansk støtte til FN’s klimapanel, herunder klimafonden til u-lande.
Fjerner grønne forbedringer
Donald Trump har haft travlt med at fjerne tidligere præsidenters aftryk på miljøpolitikken.
En af præsidentens første handlinger var at sætte gang i byggeriet af Keystone XL-olieledningen og Dakota Acces-ledningen, som Obama havde sat på pause, blandt andet efter hård kamp fra lokale Sioux-indianere.
I præsident George W. Bushs tid blev der etableret et transportprogram med fokus på klimaændringer og med det formål at reducere udledning af drivhusgasser i transportsystemet. Obama udbyggede programmet, som nu helt har ændret fokus og navn, så det alene ser på klimatilpasning.
I november sidste år udstedte Obama en ordre om, at alle 15.000 ejere og operatører af olie/gas-produktionsanlæg skulle indsende data til brug for at begrænse udslip af den potente klimagas metan fra anlæggene. Denne ordre er nu blevet annulleret.