Robotterne overtager ikke vores job i morgen. Alligevel bør vi tøve med ukritisk at favne al ny teknologi, mener lektor hos SDU Robotics.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
Vi har aftalt, at jeg skal telefoninterviewe Ole Dolriis, der er lektor i robotforskning ved Syddansk Universitet, men forbindelsen svigter. Først fastnettelefonen. Så mobilen. Til sidst ringer han mig op i stedet, og optagelsen skratter. Tilsyneladende er vi endnu ikke i mål med teknologien, spøger jeg, og hans svar kommer prompte.- Jamen, det kommer vi aldrig! Der er tonsvis af udfordringer. Vi kan ikke engang bygge en ordentlig robothånd endnu. Industriens gribearme er ufleksible og kan kun gøre bestemte ting. Den menneskelige hånd i kombination med den menneskelige hjerne og de føleceller, der er i hånden, kan vi slet ikke matche.
Truslen fra robotarbejderne
Trods tekniske problemer taler mange om, at robotterne kommer. Én af dem er den amerikanske fremtidsforsker Martin Ford, der advarer om, at robotter kan forårsage massearbejdsløshed og ekstrem ulighed.
– Martin Ford mener, at robotter vil overtage alle mulige job også uden for produktionssektoren. Man kunne forestille sig, at sådan nogle som mig bliver arbejdsløse, fordi al undervisning klares digitalt. Det samme med advokatvirksomhed eller journalistik. Trivielle artikler som referater af fodboldkampe kan et program sagtens skrive, hvis det får de rå data. På den måde kan job forsvinde i tusindtal, så middelklassen nedsmelter. I stedet vil vi få et oligarki, hvor alle værdier er samlet på ganske få hænder, siger Ole Dolriis.
Omvæltningerne er dog ikke lige på trapperne.- De næste tyve år bliver fysiske robotter næppe en del af hverdagen. I industrien og måske velfærden vil vi se flere, men det bliver udvidede udgaver af de robotstøvsugere, vi allerede kender. De vil udføre trivielle opgaver som at tømme skraldespande eller flytte rundt på tunge potter, men vi kommer ikke til at falde ned af stolen over dem.
Det er svært at spå om robotter
Det er ikke underligt, at vi har ekstreme forventninger til robotisering.- Hvis vi sammenligner en computer fra 1958 med en computer i dag og omregner deres kapacitet til hastighed, så bevægede en computer sig dengang med otte km i timen. I dag bevæger de sig med en hastighed, der ville bringe os til Mars på fem minutter. Det er nærmest ubegribeligt! Og det betyder selvsagt, at de muligheder, der er fulgt med computerkraften, er uoverskuelige for os.Uoverskueligheden får os ind i mellem til at gætte voldsomt forkert.
– I 1943 vurderede IBM’s daværende direktør, at der på verdensplan kunne blive brug for fem computere. Han undervurderede teknologien helt vildt! Modsatte fejl begik de, der efter 2. Verdenskrig diskuterede ’cybernetics’, en slags forløber for vores robotisering. Jeg havde selv en geografilærer i 1. real, altså i 1967, der mente, at selv den største produktionsvirksomhed ville kunne klare sig med fire ansatte i et kontrolrum, fordi produktionen ville passe sig selv. Når der skulle være hele fire, så var det for, at de kunne spille bridge imens! Det ville blive det ultimative fritidssamfund, hvor vi ikke behøvede arbejde ret meget. Under højkonjunkturen i 60’erne troede man fuldt og fast på, at det ventede lige om hjørnet. Men det er svært at spå om teknologi.
Brug for politisk skepsis
Hvis Fords bekymringer viser sig velbegrundede, må vi ændre fordelingspolitik, mener Ole Dolriis.- Hvis job forsvinder i det omfang, Ford frygter, så vil økonomien kollapse, for den kan kun fungere med en middelklasse, der har råd til at efterspørge varer. For at undgå dét må toppen give afkald på noget af deres rigdom, og her kunne borgerløn måske blive en løsning.Indtil videre opfordrer Ole Dolriis politikerne til i det hele taget at reflektere over, om teknologi altid er af det gode.- Der er en tilbøjelighed til at tro, at teknologi kan få alle til at leve lykkeligt til deres dages ende. Tag nu digitaliseringen, som alle partier er svært begejstrede for. Så snart der er et problem, skal det løses med et nyt IT-system. Det kunne være, man i stedet skulle afskaffe et IT-system! Mange af dem er dårligere end de tidligere manuelle systemer, og de gør os dummere. Det så vi hos SKAT, der afskedigede så mange ansatte, at fagligheden ikke længere eksisterede i organisationen – kun hos leverandøren af IT-systemerne! Det samme kunne ske i lægevidenskaben. Der er ingen tvivl om, at robotisering kunne effektivisere diagnosticering, hvis et IT-system trak på millioner af anonymiserede journaler. Men hvad ville det betyde for den enkelte læges faglige kompetencer? Vi ville komme i IT-systemets vold. Her bør politikerne, uanset om de tror på massearbejdsløshed eller ej, tænke sig mere om.
Husk hele historien
Når man taler med Ole Dolriis om fremtiden, trækker han hele tiden tråde til fortiden. Til forskel fra de fleste andre robotforskere har han nemlig også en uddannelse i økonomi og historie.
– Det er nok derfor, jeg roder mig ud i de samfundsmæssige og sociale perspektiver omkring robotter. For mig drejer robotisering sig om de brede spørgsmål, forklarer han.De spørgsmål handler blandt andet om, hvorvidt vi vil være “i IT-systemernes vold” eller bruge nye teknologier til at skabe mere demokrati. Om vi vil blive bedre til at dele produktionsapparatet, arbejdet og værdierne med robotternes hjælp – eller ikke. Det er dybest set spørgsmål om, hvilken slags samfund vi vil have, og de er på ingen måde nye. Det er frygten for teknologien heller ikke.- Det er vigtigt at have det historiske perspektiv med i den her debat. Vi regner robotisering for være den fjerde industrielle revolution. Ved tidligere industrielle revolutioner frygtede man også massearbejdsløshed. I 1810 smadrede arbejdere i England nye maskiner, fordi de følte, at maskinerne tog brødet ud af munden på dem. Dengang og ved de følgende revolutioner forsvandt der ganske rigtigt job, men hver gang opstod der nye. Det kan sagtens være, at det også bliver sådan denne gang, at vi bare ikke er i stand til at forudsige, hvad jobbene bliver. Det må vise sig.