Til efteråret kommer regeringens forslag til en ny energiaftale, der tager afsæt i Energikommissionens anbefalinger. Dem ser vi nærmere på.
Karl Vogt-Nielsen, energipolitisk rådgiver
“Det er afgørende, at energi- og klimapolitikken efter 2020 indrettes med 2050-perspektivet for øje”, skriver Energikommissionen. Med “2050-perspektivet” menes, at Danmark skal være “et lav-emissionssamfund baseret på vedvarende energi”.
Målet er fint. Ikke noget med kun at plukke lavt hængende frugter som hidtil. Den kommende energiplan skal udstikke en kurs, der peger mod 2050. I første omgang skal vedvarende energi (VE) gå fra at udgøre 30 procent i dag til 50 procent i 2030.For at nå målet anbefaler kommissionen energieffektivisering, elektrificering og udbygning af vedvarende energi. Vel at mærke på “omkostningseffektivt” maner – det vil sige, at omstillingen skal ske billigst muligt (for erhvervslivet, forstås).
De rigtige midler – men helheden mangler
Enhedslisten kan udmærket bakke op om midlerne. Vi kan og skal reducere energiforbruget markant, især varmeforbruget i bygninger og energiforbruget i erhvervslivet og transporten. Vi skal elektrificere ved at udnytte energi fra vind og sol til varme og transport. Og vores energi bør naturligvis kun være vedvarende.
Derimod er Enhedslisten lodret uenig med kommissionen om, at markedet skal drive det hele, og at EU skal udstikke rammerne for udviklingen. Kommissionen noterer sig, at VE på sigt bliver billigst og vil kunne klare sig på markedsvilkår. Indtil da foreslår de, at forskellige VE-former skal konkurrere med hinanden om den støtte, der er. Det bryder med årtiers princip om, at vi skal fremme forskellige typer VE, og at de hver især skal støttes målrettet efter behov. I stedet får vi “the winner takes it all”, så udbygningen bliver billigst mulig – men uden hensyn til, hvordan det samlede energisystem kan fungere bedst.
Præcis samme vilkår foreslås for energibesparelser: Lad EU føre an, og omlæg den nationale indsats til markedsstyring, så de billigste energibesparelser gennemføres først, uagtet hvad der gavner det samlede energisystem.
Fra biomasse til elektrificering
Et lyspunkt er dog, at de anbefaler at ændre afgiftssystemet, så vi bedre kan udnytte vindenergien i varme og transport. Og at de er skeptiske over for biomasse, der er en begrænset ressource, hvor “øgede krav til bæredygtighed må forventes at hæve prisen”. Kommissionen ser hellere, at fjernvarmesystemet omlægges til varmepumper.
På bundlinjen vil de dog ikke pege på “en bestemt rute til 2030 endsige til 2050”. Det afhænger af teknologiudviklingen – og så må markedet styre.