I et kapitalistisk samfund er der to områder, hvor der for alvor kan gøres noget ved den økonomiske ulighed: skattepolitikken og overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Det netop afsluttede OK-forhandlinger endte dog i triumf for arbejdsgiverne, der stillede op i stærkeste formation.
Anders Olesen, faglig koordinator
Det har altid været en opgave for venstrefløjen at være med til at påvirke, at overenskomstforhandlingerne afsluttes med et resultat, hvor virksomhedernes overskud omsættes til løn og bedre arbejdsvilkår. Fra Enhedslistens faglige landsudvalgs side satte vi fra starten af dette års forhandlinger på det private område fokus på at understøtte de kræfter i fagbevægelsen, der krævede markant løft på lønnen og sikkerhed for, at der kom effektive værktøjer mod social dumping.
Som bekendt blev der indgået en aftale mellem parterne på industriens område, som hverken indeholdt markante lønstigninger eller værktøj mod social dumping. Industriens arbejdsgivere gjorde aftalen afhængig af Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) godkendelse. En tilsvarende musketered havde fagbevægelsen ikke.
Arbejdsgiverne fester
I praksis stillede arbejdsgiverne op i stærkeste position og fagbevægelsen i den svageste. Det er dumt, hvis man gerne vil vinde en kamp. Ud over den manglende markante forhøjelse af lønnen og fraværet af værktøj mod social dumping, indeholdt aftalen et historisk tilbageskridt, hvor arbejdsgiverne nu kan forlange arbejdsugen forlænget til 42 timer i perioder.
Med kravet om DA’s godkendelse af alle øvrige aftaler blev der lagt et massivt pres på alle andre OK-forhandlinger. Resultatet blev et mæglingsforslag, som arbejdsgiverne var rigtig glade for.
Med et overskud efter skat sidste år på 226 milliarder kr. var der råd til betydeligt mere.
Hvis overskuddet blev fordelt på alle ansatte på det private arbejdsmarked, kunne der være givet lønforhøjelse på 36 kr. i timen.
Gennem vores faglige netværk og opfordringer støttede vi ’Stem Nej’-kampagnen. Som bekendt blev der en historisk høj stemmeprocent på 52 procent og en nej-procent på 43,5. I fire forbund stemte medlemmerne nej. Det var ikke mange flere stemmer, der skulle have været flyttet, for at der var kommet storkonflikt.
Nyt forhandlingssystem til debat
Vores opgave nu bliver at gøre det endnu tydeligere for alle, at der er råd til både bedre løn og arbejdsforhold. Det skal vi påvise frem mod de næste overenskomstforhandlinger, og vi skal styrke organiseringen af Enhedslistens faglige netværk. På den måde kan vi få flere organiseret i vores parti og bryde den socialdemokratiske dominans i fagbevægelsen.
Ved de offentlige OK-forhandlinger i 2018 skal vi kæmpe for bedre lønninger for de mange på lavtlønsområderne og for bedre arbejdstidsaftaler og bemanding til udførelsen af opgaverne i et velfærdssamfund. Finansieringen skal ske gennem beskatning af formuer og overskud i det private erhvervsliv.
I den kamp, der nu bliver på det private arbejdsmarked, skal vi udvise og organisere solidaritet med dem, der tager lønkampen, afviser de 42 timers arbejdsuge og kræver kædeansvar.
Vi har udarbejdet et konkret forslag til et nyt forhandlingssystem, som vi har sendt til debat. Et forhandlingssystem, der sikrer bedre medlemsinddragelse og solidaritet mellem alle grupper.
Til dem, der siger, at vi blander os i fagbevægelsens arbejde, siger vi: Vi bidrager til processen og forsøger at påvirke – med det formål at styrke lønarbejderne. Vi respekterer fuldt ud, at det er arbejdsmarkedets parter, der uden lovindgreb kæmper overenskomstkampen. Vi er på den ene parts side. Det kunne andre partier i arbejderbevægelsen tage ved lære af.