Den franske venstrefløj havde et forbløffende godt valg til præsidentvalget. Manglende samling stod dog i vejen for en endelig triumf.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Kandidaten fra venstrefløjspartiet Front de gauge, Jean Luc Melenchon, fik over syv millioner stemmer ved første runde af præsidentvalget i Frankrig – svarende til 19,58 procent af stemmerne. Han manglede faktisk kun 618.540 stemmer for at slå Marine Le Pen ud af kapløbet om at blive præsident.
På den yderste venstrefløj opstillede partierne NPA og LO. Til sammen fik de 627.052 stemmer. Det vil sige, at hvis den yderste venstrefløj havde været samlet omkring en kandidat, ville de rent matematisk have slået Le Pen – for slet ikke at tale om, hvad de to relativt aktivistiske små partier kunne have gjort for at styrke Melenchons kampagne. Og her har vi altså ikke medregnet de 6,38 procent, som gik til den socialdemokratiske kandidat.
Enhed på venstrefløjen ville altså have givet et helt andet valg i anden runde af det franske præsidentvalg. Det ville så ikke have været den neoliberale EU-tilhænger Macron mod den racistiske, højreekstremist Le Pen. Valget ville have været mellem nyliberalisme på den ene side og solidariske løsninger, nej til neoliberale diktater og ulydighed mod EU og på den anden side.
Befolkningens interesse dalede
Man kan roligt sige, at Macron ikke vandt på en bølge af begejstring. Mellem første og anden valgrunde faldt antallet af vælgere fra 36 millioner til 31 millioner. Yderligere steg antallet af ugyldige og blanke stemmer fra en til fire millioner.
Studier af vælgervandringerne viser, at næsten ingen af venstrefløjens vælgere gik til Le Pen. En del stemte modstræbende på Macron, andre blev hjemme, stemte blankt eller skrev Melenchons navn på stemmesedlen. Der er altså ikke hold i forestillingen om, at højre- og venstrepopulisme er det samme.
De politiske idéer, som Macron ikke kunne begejstre vælgerne med, var at ødelægge den franske lovgivning omkring arbejde (tryghed i ansættelsen), mere magt til bankerne over de finansielle markeder, angreb på pensionerne, privatisering af social sikkerhed og nedskæringer i den offentlige sektor på 60 milliarder euro, hvad der vil betyde at fjerne 120.000 job.
Parlamentsvalg i juni
Frankrigs politiske drama fortsætter, når der er parlamentsvalg i to runder: 11. og 18. juni. Her vil Macron prøve at omsætte sin løse bevægelse “En Marche” til mange mandater i parlamentet, så han har en chance for at få gennemført noget politik. For venstrefløjen er det også afgørende at få mange mandater, så den kan blokere for selvsamme politik.
På grund af det franske valgsystem er det afgørende, at venstrefløjen står sammen og stiller fælles kandidater op i valgkredsene. Men denne enhed er meget svær at gennemføre. Nu er det ikke splittelse fra nogen små partier af trotskistisk observans, der er hovedproblemet – men enheden mellem Det Franske Kommunistparti (PCF) og Melenchons bevægelse “Le France Insoumise”, der er vanskelig.
Det Franske Kommunistparti appellerer til enhed i parlamentsvalget:
– Samlet kan vi vinde i mange distrikter. Uden enhed vil vores valgresultater blive begrænsede og give plads til flere medlemmer af parlamentet fra Macrons “En Marche”, højrefløjen og det yderste højre. Vi har et fælles ansvar overfor vælgerne på venstrefløjen og fra den økologiske bevægelse. Disse vælgere er ivrige efter at få en samlet front, udtaler partiet.
Det bliver spændende at se, om den franske venstrefløj kan sikre sin enhed i 11. time.