Er ungdommen blå?

Af:

Ved de to seneste skolevalg har Danmarks ungdom givet højrefløjen markante sejre.

Simon Halskov, Rød+Grøn

I begyndelsen af året deltog 60.000 skoleelever i en valgkamp, der kulminerede med en afstemning den 2. februar. Forinden var eleverne fra 8.-10. klasse på 670 af landets skoler blevet præsenteret for partiernes politik, bl.a. gennem et hav af paneldebatter med unge repræsentanter fra partierne.

Ved det forrige skolevalg i 2015 fik blå bloks partier hele 59 procent af stemmerne, mens rød blok måtte nøjes med 41 procent. Helt så markant blev højrefløjens sejr ikke i år, men 55,3 procent mod de røde partiers 44,7 procent var dog stadig komfortabelt. Valgdeltagelsen var 83 procent.

De unges stemmer afspejler ikke de voksnes politiske præferencer. Faktisk langt fra, hvis man ser på, hvordan de enkelte partier har klaret sig. Et parti som Liberal Alliance fik f.eks. 7,5 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2015, mens de ved skolevalget samme år opnåede 11 procent. I år øgede de tilslutningen blandt de unge til 13,5 procent. Endnu mere markant trækker ungdommen Konservative Folkeparti opad; partiets blot 3,4 procent ved seneste folketingsvalg blegner i forhold til liste C’s resultater ved skolevalgene: 10,5 procent i 2015 og imponerende 12,8 procent i år.

Liberalistisk triumf

Giver skolevalgene så et entydigt billede af en samlet højrefløj, der kan se frem til at sidde tungt på flæsket, når de unge kommer til? Nej, for Folketingets største højrefløjsparti, Dansk Folkeparti, klarer sig ikke godt blandt de unge. Mens mere end hver femte voksne stemme landede på O i 2015 (21,1 procent), bakkede kun 9 procent af skolevalgets deltagere op om DF i 2015 – og blot 8,4 procent i år.

Ser man på, hvilke partier, der ville gå frem, hvis ungdommen bestemte, er der tale om Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre og SF. Med undtagelse af sidstnævnte er det partier, der i det store og hele er enige om, at skatten skal ned og velfærdsstaten slankes. Noget kunne altså tyde på, at det er den liberalistiske del af højrefløjens politik, der tiltaler de unge, snarere end den nationalistiske.