Årsmødet vendte i år tilbage til Korsgadehallen på Nørrebro. Kammerater fra hele landet debatterede feminisme, gjorde klar til kommunalvalgkamp og hyggede i solen.
Eva Hyllegaard, Rød+Grøn
– Folk har fået nok. Mere end nok. Vi ser det i meningsmålingerne. Regeringen kan ikke blive ved med at klynge sig til magten. Det store flertal vil snart have stoppet ødelæggelserne af vores samfund.
Sådan lød det fra Ida Skov, der sidder i byrådet i Frederikshavn, da hun med sin tale åbnede Enhedslistens 28. årsmøde. I talen så Ida Skov også tilbage på en tid, hvor Enhedslisten var støtteparti for en regering, der skuffede gang på gang, og på et kommunalvalg, hvor Enhedslisten blev repræsenteret i næsten alle kommuner i landet.
– Som nyvalgt ved sidste kommunalvalg har jeg oplevet, hvordan vores samarbejde på kryds og tværs i partiet giver fantastiske spring i kvaliteten af vores politiske arbejde. Jeg kan sige for mig personligt, at det er det samarbejde, tillige med samarbejdet med de forskellige aktive grupper, der giver resultater. Og det giver glæde og lyst til at fortsætte og få vores indflydelse til at vokse. Også til kommunalvalget i november!
Vores politiske projekt er ikke Mette Frederiksen
Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, stod for folketingsgruppens beretning. Hun slog fast, at Enhedslisten ikke vil være parlamentarisk grundlag for en socialdemokratisk regering for enhver pris – og hun fik opbakning fra salen i form af klapsalver og trampen.
– Hvis en ny regering med Socialdemokraterne i spidsen sætter den grønne omstilling i stå. Hvis der valser en ny Corydon ind med reformer, der markant øger uligheden. Hvis Sass vil bygge australske flygtningelejre. Så er det måske på tide, at vi som parti siger: det bliver med et andet parlamentarisk grundlag end Enhedslisten.
Hun talte for ligeløn:
– Der er brug for handling. Vi foreslår, at til overenskomsterne i det offentlige næste år skal afsættes fem milliarder kroner øremærket til at bekæmpe uligeløn. Kvindefagene er sakket bagud alt for længe.
I talen fokuserede Pernille Skipper også på grøn omstilling og omfordeling.
– Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, og det skal vi, så skal vi holde op med at bruge pengene på olie og gas og i gang med at bruge pengene på grøn omstilling, påpegede hun og forsatte:
– Hvis Folketingets flertal holder op med at smide skattekroner efter de rigeste boligejere og de store selskaber, så har vi både råd til hjælpe mennesker på flugt og til at sikre velfærd og tryghed. For os alle sammen. Lad os nu bare komme i gang.
Resten af fredagen blev beretningen diskuteret i grupper og i plenum, og til sidst blev den godkendt ved en afstemning.
Uden mad og drikke…
Inde i Korsgadehallen bredte sig en duft af eksotiske krydderier. Duften kom fra køkkenet, hvor der fra morgen til aften herskede travlhed – der var gang i mange retter på én gang og helt styr på tingene. Det var kvinder fra den socioøkonomiske virksomhed “Ishtar”, der lavede mad til os – vi var 550 deltagere.
Ishtar kalder sig selv “de etniske rødstrømper” og har til formål at frigøre etniske kvinder fra traditioner og fordomme – både i selvopfattelse og i andres syn på etnisk fremmede kvinder. Foruden Manal, der er leder, var de fem syriske kvinder Fatmah, Hebba, Zaluk, Hasna og Amina i køkkenet. Arbejdet hos Ishtar hjælper dem med at flytte tankerne fra livet som flygtning. Ishtar har også en del frivillige kvinder, som hjælper med alt muligt, de fleste er fra Mellemøsten og Pakistan. Vi siger tak for mad – det var fantastisk.
Og tak til de altid smilende, hjælpsomme og tjekkede aktivister fra SUF, der igen i år sørgede for kaffe og toiletpapir og i det hele taget fik det hele til at hænge sammen.
Feminismedebat og kommunalvalg
Kaffen var lige hældt op, og ostemadden knap smurt lørdag, før vi var i gang med at tale om feminisme og det feministiske delprogram. Der var to programmer – et hovedforslag fra hovedbestyrelsen og et alternativt forslag plus ændringsforslag til begge forslag. Debatten var lang og til tider følelsesladet. Afstemningen trak ud og endte med, at hovedbestyrelsens forslag blev vedtaget med 154 stemmer mod 143 stemmer for det alternative forslag. Da forslaget fra hovedbestyrelsen med ændringsforslag kom til afstemning, stemte stort set alle for, og kl.15.24 – næsten tre kvarter forsinket i forhold til tidsplanen – vedtog Enhedslistens årsmøde et feministisk delprogram.
Om eftermiddagen bragede “Vi maler byen rød” ud af højtalerne, mens alle de kommunalvalgskandidater, der var tilstede, dansede (mere eller mindre) på den røde løber midt i salen – det udløste store klapsalver og hujen. Da løberen igen var ledig, blev den overtaget af ølkassetaler af forskellige kandidater fra alle landsdele. Til sidst skrev hver afdeling et valgkampsslogan på et skilt, som de stod med på det efterfølgende fællesbillede. Kreativiteten var stor, blandt mange gode var: “Grøn by til alle – kapitalen må falde”, “Rask må det gå – en lige venstre vi slå”, “Vores mor er rødere end din mor”, “Fordi konservative ikke er grønne”, “Vi har virkeligheden i ryggen” og “Kære landmænd – forlad jeres svin og få jer et økologisk grin”.
Dagen sluttede med uddeling af Græsrodsprisen, valg til hovedbestyrelsen og Rød Fond – og selvfølgelig musik og fest.
Kæmper samlet for en rød-grøn verden
Lørdag eftermiddag fremlagde Marianne Rosenkvist, med baby på maven, hvad et uenigt kandidatudvalg kaldte en “kompromisliste”. Listen fokuserede hovedsageligt på at forbedre kønsfordelingen, og derfor var Eva Flyvholm og Rosa Lund rykket op på listen i forhold til resultatet af urafstemningen. Søndag morgen var der hele syv kandidatlister til afstemning. Dirigenterne styrede afstemningen, der foregik elektronisk, med sikker hånd – og det endte med, at der til sidst var flertal for kandidatudvalgets liste.
Søndag bød, vanen tro, på debat om arbejdsplanen og vedtægterne. Begge blev godkendt, og det samme gjorde sig gældende for regnskab og budget. Med alle formalia i orden kunne vi læne os frem i stolen og lytte til afslutningstalen fra Ninna Hedeager Olsen, der er Enhedslistens borgmesterkandidat ved kommunalvalget i København til november.
Ninna gjorde status over årsmødet:
– Nu har vi et feministisk delprogram. Og det er mit indtryk, at resultat af vores hårde arbejde er, at vi nu har et program, som samler partiet, og som vi kan være stolte af. Vi har også vedtaget en ny kandidatliste med 21 helt forskellige og vildt seje kandidater, som står klar til at kaste sig ud i et valg når som helst, hvis Løkke trykker på knappen. Kære Løkke – bare tryk! Enhedslisten er klar!
Hun kom også ind på, at der er plads til uenighed:
– For vi lærer af hinanden, når vi diskuterer. Og det er ok, fordi vi gør det med respekt for hinanden. Bagefter krammer vi, drikker en øl sammen og går ud og kæmper samlet for en mere rød og en mere grøn verden.
Inden borde og stole blev klappet sammen, sang vi Internationale, hvor vores nye hovedbestyrelse sang for oppe fra scenen – og selvom vi tager hver til sit, så kæmper vi stadig samlet.