En ny energiaftale vil helt sikkert skabe lokale udfordringer og muligheder. Den kan indgå i jeres valgkamp. Her sat i relief af Enhedslistens opdaterede energiplan.
Søren Egge Rasmussen, energipolitisk ordfører
Selvom det er i Folketinget, en ny energipolitisk aftale skal indgås, udmøntes den mange steder lokalt. Kommuner og forbrugerejede energiselskaber kan være offensive medspillere i omstillingen.
Et ofte overset område er energibesparelser. I Enhedslistens opdaterede energiplan vil vi halvere det samlede energiforbrug. Det gælder både bygninger og energiforbrug i erhvervslivet. Overvej, hvilke tiltag man kan pege på lokalt, som speeder denne proces op. Også omstilling til elbiler og elbusser er markant energibesparende, og kommunen kan understøtte denne proces.
Lokale vindmøller og flere solceller
Vi skal have en kraftig udbygning af vindmøller. Vores energiplan siger, at der de næste 23 år hvert år skal bygges 540 MW vind – og meget mere, hvis vi ikke får halveret det samlede energiforbrug.
Jeg vil opfordre til, at man i afdelingerne drøfter jeres holdning til udbygning af vedvarende energi. Hvilke lokale forhold er mere vigtige end lokale vindmøller, og hvorledes bidrager din kommune til vindmølleudbygningen?
De seneste fem år har skiftende regeringer gjort, hvad de kan for at blokere for solceller. Ganske enkelt fordi egen elproduktion koster staten mistede afgifter. Det er mit håb, at vi får løst denne gordiske knude i en ny energiaftale og finder en model, som åbner for en massiv udbygning.
Solceller er faktisk en af de billigste måder at producere energi på. Enhedslistens mål er 4.000 MW eller 300 MW årligt frem til 2040. Det kræver, at kommunerne indgår aktivt i at fremme udbygningen blandt borgerne og virksomheder og på egne bygninger. Måske kan I lokalt udlægge arealer i kommuneplanerne?
Geotermi og varmepumper ind – biomasse ud
Danmarks undergrund (minus Fyn) er gennemstrømmet af varmt vand i 2-3 km dybde. Denne varme kan udnyttes som fremtidens fjernvarme efterhånden som varmeværker og affaldsforbrænding lukker ned, når fossile brændsler er væk og genbrug erstatter forbrænding. Sæt fokus på det i valgkampen og kræv, at potentiale og muligheder undersøges nærmere lokalt.
Den stigende mængde vindmøllestrøm skal ikke sælges billigt til udlandet, men kan ud over elbiler også benyttes i varmepumper, der kan bidrage til fjernvarmen og i enkelthuse i stedet for oliefyr og brænde. Sæt varmepumper på den lokale politiske dagsorden og lav model for, hvorledes kommunen kan understøtte omstillingen.
I dag vælger mange kommuner i stedet at omstille til afgiftsfri biomasse – ofte med importerede træpiller. Men biomasse er slet ikke CO2-neutralt, og formentlig kan det hurtigt blive en fejlinvestering, fordi priserne vil stige – enten fordi der pålægges en afgift og/eller fordi kravet om såkaldt bæredygtig brændsel vil presse priserne op.
Gør landbruget klimarigtigt
Den måde, landbruget i dag dyrker jorden, medfører et løbende stort udslip af CO2. Klimarigtige dyrkningsmetoder er dog mulige. I dag pålægger kommuner krav til landbrug for at beskytte vores drikkevand. Det samme kan I lokalt gøre af hensyn til klimaet.
Klimarådet har lige fremlagt en interessant rapport om, hvordan vi sænker CO2-udslippet fra biler, boliger og bønder. Klimarådet anbefaler dyrkning af energipil på 260.000 hektar og permanent græs på 100.000 hektar højbundsarealer. Det vil sænke drivhusgasudledningen, reducere kvælstofudvaskning og øge kulstofbindingen i jorden.
Vi kan dog ikke komme udenom at reducere den animalske produktion og landbrugsarealet. Og det vil ske, når vi får fordoblet skovarealet, hvilket alle partier er enige om skal ske inden år 2100. Det vil reducere landbrugsarealet med 500.000 hektar. At køre videre med 1 million hektar med korn til svinefoder hører ikke fremtiden til. Vi har i stedet brug for en omstilling af hele fødevaresektoren byggende på økologi, bæredygtig udvikling og nytænkning.