Valget i Tyskland bliver fulgt af forhandlinger om at danne en regering bestående af det gule, grønne og sorte parti. Rød+Grøn har talt med Die Linkes frontfigur Gregor Gysi, der fik 39,9 procent af stemmerne i sin valgkreds Treptow-Köpenick i Berlin. Dermed blev han venstrefløjens absolutte topscorer.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Hvordan er din vurdering af Die Linkes valgkamp og resultat?
– Die Linke fik et godt resultat, hvor vi vandt en halv million stemmer – og fik ca. ni procent. Men det var ikke fantastisk. Vi udnyttede ikke vores fulde potentiale, selv om vi førte en god valgkamp og opstillede gode kandidater.
I Danmark kan man i medierne stort set få den opfattelse, at Die Linke ikke eksisterer. Er det også tilfældet i Tyskland?
– Nej, det kan man ikke sige. I medierne kan man sige, at De Grønne er favorit – de får mere dækning end os, selv om de er svagere end vi er, men vi bliver ikke ignoreret.
Hvorfor tabte Socialdemokraterne og De Kristelige demokrater så mange stemmer?
– Der er flere grunde. For det første førte flygtningespørgsmålet til et gennembrud for det racistisk-nationalistiske AFD. De var i en position til at bygge på folks frygt. Die Linke tabte også stemmer til AFD, men ikke så mange. Den store koalition varede for længe for socialdemokraterne. Den første periode var acceptabel for vælgerne, for der var ikke et alternativt flertal. Men efter 2013 var der et flertal af Die Linke, De Grønne og SPD, og det blev ikke udnyttet.
Hvordan kan vi fortolke, at det liberale parti FDP er kommet tilbage i parlamentet med et meget godt stemmetal?
– De liberale har altid haft to ansigter: For det første den politiske liberalisme med forsvar af frihed. For det andet den økonomiske liberalisme til fordel for den store kapital. I virkeligheden taler de to profiler til to forskellige vælgergrupper. Tidligere koncentrerede man sig om markedsliberalismen. Derfor havde man et højdepunkt, mens neoliberalismen var på toppen. Men efter finanskrisen i 2008 røg FDP også ud af parlamentet. Den nye formand Christian Lindner har restruktureret profilen, så man lægger mere vægt på den politiske liberalisme – og det virkede.
Hvordan vil den politiske situation i Tyskland udvikle sig?
– “Jamaica” vil danne regering (i Tyskland er den mulige regeringskoalition mellem De Grønne, Kristendemokraterne og De liberale blevet døbt “Jamaica”, fordi de tre partier har de samme farver som Jamaicas flag: sort, gul og grøn, red.). Merkel ønsker at fortsætte som kansler, og både De Grønne og De liberale er meget ivrige efter at komme i regering. Desuden er de bange for nyvalg. Men det kan tage noget tid, for der er langt mellem partierne.
Og hvis “Jamaica” trods alt ikke bliver en realitet?
– Så vil SPD sandsynligvis gå ind i regeringen. Det vil imidlertid være en katastrofe for dem. I lang tid har SPD tabt stemmer, fordi de har ført neoliberal politik. Pensionernes niveau er faldet, og der er skabt millioner af prekært ansatte. Tyskland har nu den største sektor af lavtlønnede i hele EU. Det har været regeringens politik, og det har socialdemokraterne været med til at realisere. Selvfølgelig har de fået indrømmelser, men de var små.
Hvordan ser du på forholdet mellem Tyskland og EU?
– Tyskland dominerer EU, og det er ikke godt. Tyskland har sin store del af skylden for udviklingen – blandt andet ved at ødelægge solidariteten med grækerne. Det er godt, at finansminister Wolfgang Schäuble stopper, for han har haft hovedansvaret for EU’s politik over for Grækenland. Men en “Jamaica-regering” vil ikke et sekund droppe den neoliberale politik.