Enhedslistens kulturudvalg har kirke og religion med i kommissoriet. Da partiet ikke har meget kirke- og religionspolitik på skrift, har udvalget udarbejdet et forslag til politikken. Udvalget startede processen med hjælp fra partiets tidligere kirkeordfører Christian Juhl.
Enhedslisten arbejder for, at samfundet ændres i socialistisk retning. Et samfund der bygger på fællesskab, ægte demokrati og bæredygtighed. Vi vil sætte mennesket frit. Fri for alle former for undertrykkelse. Fri for nød. I yderste konsekvens er ingen frie, før alle er frie.
Holdningen til religion
Enhedslisten bør arbejde for et sekulært samfund, hvor alle mennesker har lov til at have og udøve deres tro og ligeledes have ret til at være ikke-troende. Det er statens opgave at sikre dette. Religion skal frit kunne vælges til og fra. Ingen skal presses ind i religion eller sanktioneres, hvis de melder sig ud. Ingen religioner skal have fortrinsstillinger.
I et sekulært samfund, skal der være en klar adskillelse af kirke og stat. Folkekirken skal derfor adskilles fra staten, såvel økonomisk, som juridisk og forvaltningsmæssigt. Når stat og kirke er adskilt, skal staten ikke opkræve kirkeskat for et trossamfund. De store værdier, som folkekirkens bygningsmasse og kirkejord repræsenterer, er det danske folks ejendom. Der må etableres låne eller lejeordninger for den frigjorte lutherske kirke. Enhedslisten har ved flere lejligheder stillet forslag om, at staten betaler for kulturarven i form af gamle bygninger, mens statskirken betaler for præsters og andre ansattes løn.
Det er i dag omvendt: Kirkeskatten finansierer kulturarven, og staten betaler via finansloven for lønninger mm. Enhedslisten skal arbejde for at få mindre religion i det offentlige rum: Mindre kirkeklokkeringning. Ingen bønnekald. Ingen missioneren i folkeskolen og faget religion i stedet for kristendomskundskab. Beskyttelse af mindreårige imod at skulle bære religiøse symboler. Indførelse af selvvalgte fridage eller folkefridage i stedet for helligdage. Enhedslisten ønsker kirkejord drevet økologisk. Eller endnu bedre omlagt til urørt natur.
Hvordan skal trossamfund behandles
Ud fra et sekulært grundsyn skal det ikke være statens opgave at godkende trossamfund. Trossamfund bør behandles præcis som andre foreninger. De skal frit kunne oprettes uden statslig godkendelse. De skal ikke have økonomiske særvilkår, som de har i dag fx i form af en række fradrag. Samlet set koster disse mange hundrede millioner om året i tabte skatteindtægter.
Trossamfund skal heller ikke have myndighedsopgaver, som vi mener hører til i det offentlige. Det gælder også den juridiske vielse, der jo har mange civilretlige og arveretslige konsekvenser. Dette forhindrer ikke, at trossamfund eller statskirke, kan have ritualer ved vielse, dåb mm. Vi er tilhængere af, at trossamfundene, så længe de er statsstøttede, skal leve op til nogle grundlæggende krav og, at godkendelser kan trækkes tilbage. Når man giver trossamfundene særlige rettigheder og kompetencer, som andre foreninger og sammenslutninger ikke har, så kan der stilles større krav. Det gælder også muligheden for at trække vielses-bemyndigelsen tilbage og til at stille krav om deltagelse i et kursus om dansk familieret for religiøse vielses-forrettere.
Kravene til andre trossamfund skal være proportionelle og gennemskuelige, og der skal være en parallelitet til de regler, der gælder for statskirken. Enhedslisten var modstandere af, at de tidligere krav om, at ”trossamfund skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling” er fjernet. Det var et klart tilbageskridt. Men det er positivt, at man nu ikke længere skal indsende trosbekendelser eller tilsvarende kanoniserede tekster, men kan nøjes med at indsende en beskrivelse af læretraditionen. På den måde får man inkluderet trossamfund, der ikke har sådanne beskrivelser.
Gælder også om livssyn
Der skal åbnes op for ligestilling mellem trossamfund og livssynssamfund – altså livssyn, der ikke beror på guder eller andre transcendentale magter. Det kunne f.eks. være humanismens og oplysningstidens idéer. I Danmark er de bl.a. repræsenteret af Humanistisk Samfund, der er et livssynssamfund, som har flere medlemmer end mange anerkendte trossamfund.
I loven er fastholdt, at trossamfund, der kan anerkendes, alene er dem, der ”tror på magter som står over mennesker og naturlove”. Dermed udelukker man effektivt andre livssynssamfund end de religiøse. Det er er i klar strid med FN`s anbefalinger og afviger fra både europæiske og internationale menneskerettigheder. Det adskiller sig desuden fra, hvad flere af vores nabolande gør. I Norge og Island har man for længst ligestillet livssynssamfund, og fx givet dem ret til at foretage vielser.
Du er meget velkommen til at kommentere oplægget.
Send kommentaren til udvalgets kontaktperson: Øivind Larsen, [email protected] Medlemmer af Enhedslisten er selvfølgelig også velkomne til at tilslutte sig udvalget via: [email protected]