Hvordan sikrer vi, at AI-robotter bliver en fordel frem for en trussel? Rød+Grøn har talt med professor Lars Kai Hansen, der forsker i kunstig intelligens.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
Nyligt afdøde Stephen Hawking mente, at udviklingen af kunstig intelligens – såkaldt AI – er den største trussel, menneskeheden har stået overfor. Større end atombomben. Større end øko-krisen. Imens eksperimenterer optimistiske virksomheder med selvkørende biler, og hitserien Westworld ridser en fremtid op, hvor AI-robotter er blevet mere menneskelige end menneskene selv.
AI skal gøre os bedre – ikke overflødigeUanset hvad må vi forholde os til, at computere på nogle områder er ved at indhente eller overhale os, mener Lars Kai Hansen. Han er professor ved DTU Compute og leder for sektionen for kognitive systemer, der forsker i AI.
– Vi forsøger at tænke mennesket ind i udviklingen, så maskinerne ikke bare stikker af, men i stedet kan hjælpe os til selv at udvikle os.
Som eksempel nævner han en AI-robot, der for nylig har slået verdensmesteren i det asiatiske spil “Go”:
– Først lykkedes det computeren at besejre europamesteren. Han fik så mulighed for at spille med computeren i et halvt år, så den kunne blive bedre og vinde over verdensmesteren. Men i øveperioden blev også den menneskelige europamester så meget bedre, at han gik fra at være nummer cirka 600 på verdensranglisten til at blive nummer 300! Det viser, hvad vi ønsker os af AI. Vi vil ikke have en maskine, der sparker mennesker ud af førersædet. Vi vil have en maskine, der får os til at gøre ting, vi allerede er gode til, endnu bedre.
Bevidstheden mangler
I dag kan selv billig elektronik gøre det samme som en godt begavet person, når det handler om at lægge tal sammen. Her er udviklingen gået enormt hurtigt. Omkring 2. Verdenskrig var ’computere’ mennesker ansat hos for eksempel forsikringsselskaber til at regne på risici og præmier. De var typisk kvinder og udgjorde en kæmpe andel af medarbejderstaben. I dag kan de erstattes af én eneste bordcomputer. Et andet sted, hvor udviklingen er gået hurtig, er på internettet. Her vrimler det med AI-robotter, der for eksempel skal hjælpe med at finde mere relevante søgesvar til os.Der vil imidlertid gå lang tid, før vi ser AI-robotter, der kan fungere som kunstige mennesker.- Der er masser af ting, som AI ikke er gode til, men som en fem-årig sagtens kan finde ud af. Hvis du vil bruge et ord fra psykologien, så er det bevidstheden, der stadig mangler. Det, der får tingene til at hænge sammen, forklarer Lars.Som eksempel giver han den avancerede robot Hal fra Stanley Kubricks filmklassiker “Rumrejsen 2001”:- Den lærer sig selv at mundaflæse – det er én af de ting, som AI er bedre til end os. Derfor kan den følge besætningens samtale, når de tror, at den er uden for hørevidde. Men Hal drager de helt forkerte konklusioner, for han mangler sund fornuft. Selvom AI kan afkode lyde og billeder, kan de nemlig endnu ikke sætte indtrykkene sammen med den basisviden og de langsigtede planer, der ligger i alle os mennesker.Brug for politisk styringLars er overbevist om, at det store AI-gennembrud nok skal komme. Derfor ligger der en styringsopgave hos politikerne.
– Nu er jeg en moden mand, så der er grænser for, hvor galt det kan nå at gå i mit liv. Men jeg er enig med Hawking i, at vi skal passe på, og Danmark er et af de steder i verden, hvor vi har overskud til at tænke os om. Derfor bør vi gå foran som et godt eksempel ved at indføre ret restriktive AI-regler. På nogle områder er det åbenlyst, at vi bør regulere. Jeg tænker specifikt på AI-våben. De kan uden tvivl blive smartere og mere præcise, men de kan stadig slå en masse civile ihjel. Den usikkerhed er grunden til, at vi har restriktioner på udviklingen af biologiske, kemiske og atomvåben. Det bør vi også have på AI-våben.
Det handler dog ikke kun om at begrænse udviklingen.- Vi skal ikke være et nationalmuseum eller bange for at lave forretninger. Men vi skal have den lange synsvinkel med, så forretningerne stadig er fornuftige om ti eller hundrede år. Derfor kan vi ikke bare rende i røven på lande som Kina, der forsker uden mange etiske overvejelser eller respekt for individet, påpeger Lars og fortsætter:
– I Danmark har vi allerede et Etisk Råd, der for eksempel afvejer hensynet til borgernes privatliv med den gavn, medicinsk forskning kan få af patientdata. På samme måde skal vi afveje, hvordan vi får fordelene ved AI – af at maskiner kan afkode menneskers behov og længsler – uden at det bliver brugt til at styre folk som marionetter. Vi skal beslutte, hvor snittet skal ligge. Og dét skal besluttes på folketingsniveau. Det må vi ikke overlade til virksomhederne.
Rettigheder til robotter
Dystopierne opridset af Hawking og Kubrick handler om at beskytte mennesker. Hvis man følger med i Westworld, hvor mennesker voldtager og myrder AI-robotter for sjov, er det nærliggende at spørge, om det kan blive relevant også at beskytte robotterne.
– Hvis det lykkes at gøre AI ikke blot bevidst, men også selvbevidst, så kan man sagtens forestille sig, at robotter skal have nogle rettigheder. Men det handler meget om, hvordan vi mennesker kommer til at se på dem. Den amerikanske sprogfilosof Steven Pinker taler om menneskets voksende ’empaticirkel’. I gamle dage havde man empati med sin klan, sin stamme, sin slægt. På grund af kulturudveksling og samarbejde er cirklen siden udvidet til nationalstaten og endnu længere – om end den i øjeblikket måske nok skrumper lidt igen. Én af de ting, der er sket, er, at cirklen er begyndt at rumme dyr. I dag mener vi klart, at dyr har nogle rettigheder. Hvis robotter en dag bliver som for eksempel dyr, så kan de muligvis også komme ind i empaticirklen og få krav på en form for beskyttelse, mener Lars.- Men det er igen et sted, hvor vi skal tænke langsigtet og spørge os selv, hvor vi er: Er AI-robotterne bare instrumenter? Så har de ingen rettigheder. En græsslåmaskine har ikke rettigheder. Men har de en form for selvstændig identitet, så er det måske en anden historie.