Noget robotteknologi findes allerede, andet er på trapperne, mens nogle robotter (indtil videre) blot er fantasi. Vi spørger, hvad teknologien kan betyde for vores arbejdsliv, vores relationer og vores velfærd.
Sarah Glerup, cyborg
Det lyder som nørdet science fiction, men robotisering er ikke et nyt tema i historien. Faktisk stammer den første robotisering helt tilbage fra år 50 e.kr. Ingeniøren Heron af Alexandria tegnede skitser til en masse automatiserede maskiner – såkaldte “automata”. Én af dem, der faktisk virkede, var en lille automat til at dosere vievand, når man smed en mønt i. 1400 år senere, i renæssancen, skitserede Leonardo da Vinci ligefrem en humanoid robot, der kunne bevæge arme, hoved og kæbe.
Oldgammel science fictionRobotisering fik for alvor damp under vingerne fra midten af 1700-tallet, da dampmaskinen gjorde det muligt at drive mange store maskiner på én gang. Sådan opstod de første fabrikker. I 1913 blev de effektiviseret via et automatiseret transportbånd hos Ford. Egentlige industrirobotter lod vente lidt længere på sig. General Motors fik en slags industrirobotarm kaldet “Unimate” i 1961.
Siden da er det gået stærkt. Vi har fået et ton af industrirobotter, militære robotter, velfærdsrobotter og hjemmerobotter. Præcis hvor langt teknologien er nået, kaster månedens tema lys over.
Kvindelige pionerer
Det har vist sig svært at finde kvindelige roboteksperter at interviewe til dette tema. Det betyder dog ikke, at robotisering er gået hen over hovedet på kvinder gennem historien.
Faktisk tilskrives verdens første computerprogram en kvinde, nemlig Ada Lovelace (1815–52), der var engelsk matematiker og for øvrigt barn af digteren Byron. Hun blev venner med ingeniøren Charles Babbage, der opfandt en art tidlig computer, den såkaldte “Analytical Engine”. Ada skrev et program til maskinen og indså, at computere ville blive mere end regnemaskiner. Hun forstod nemlig, at tal kunne repræsentere andre ting og forudså, at computere en dag ville kunne komponere musik. Hendes tanker var ca. 100 år forud for sin tid.
At robotisering kan tolkes socialistisk-feministisk foreslog Donna Haraway i sit “Cyborg-manifest” fra 1984. En cyborg opstår, når skellet mellem menneske og dyr eller mellem menneske og maskine opløses. Det sidste betyder, at undertegnede temaredaktør faktisk er en cyborg: Jeg bruger respirator, og maskinen er blevet en uadskillelig del af mit åndedrætssystem. Donna mener, at cyborgens flydende grænser kan bidrage til et opgør med firkantede opdelinger i dem/os, mand/kvinde, civiliseret/primitiv og bringe os ind i en æra, der ikke er styret af køn, klasse, etnicitet osv.
Robotisering og politik
Når vi tager robotter op som tema, skyldes det selvfølgelig, at teknologien har politiske implikationer. Hvis robotter overtager en masse job, så skal vi omorganisere arbejdsmarkedet. Hvis velfærdsrobotter bliver smartere, så skal vi overveje, hvordan vi bruger dem uden at få mere ensomme ældre.
Mange af de eksperter, vi har talt med, peger på, at det handler om at udvikle teknologien på måder, der aldrig gør mennesker overflødige. De kalder på forskningsmidler, på gennemsigtighed og på regulering. Med andre ord: på politisk stillingtagen.
Enhedslisten har hverken en robotordfører eller en decideret robotpolitik. Denne måneds tema kan forhåbentlig give et fælles vidensgrundlag for at diskutere, om vi måske skal til at have det.