Enhedslisten sætter i Folketinget nu fokus på en række tiltag, som kan styrke den kommunale, grønne indsats. Du kan i udspillene hente grønt krudt til den kommunale valgkamp.
Ida Marxen Søndergaard og Karl Vogt-Nielsen, Enhedslistens grønne rådgivere
Vi har fremlagt et beslutningsforslag om en 10-årig skovplan, der med statslig medfinansiering skal få kommunerne til at etablere langt mere skov. Baggrunden er, at Folketinget tilbage i 1989 besluttede, at Danmarks skovareal skal fordobles over 75 år. Sigtet med en fordobling er, at 20-25 procent af det danske areal skal være dækket af skov.
Men vi er langt bagefter. Derfor vil vi nu gøre kommunerne til drivkraften, så den nuværende udbygning på 3.000 hektar årligt hæves til 10.000 hektar årligt. Gør vi det i 10 år, indhenter vi efterslæbet og kommer tilbage på sporet mod en fordobling.
Etablering af skov tjener mange formål. Udover klimaeffekten ved at binde mere CO2, beskytter ny skov vort grundvand, og især bynær skov har stor rekreativ værdi. Skal vi have biodiversiteten og magien tilbage i vores skove, skal vi have mere urørt skov med store græssende planteædere, ingen dræning og lysåbne arealer – gerne i store, sammenhængende områder. Og her er kommunerne vigtige.
I de kommende kommuneplaner skal der arbejdes med “bynære landskaber”, hvor der udpeges arealer, som kan bidrage til et attraktivt friluftsliv. Her kan bynær skov være en god løsning.
Med forslaget vil vi ændre planloven , så kommunerne endvidere pålægges at sætte turbo på etablering af ny fredskov, der f.eks. kan binde eksisterende skovarealer sammen og omdanne eksisterende produktionsskove til skove, hvor naturen sættes i højsædet.
Vi foreslår også, at kommunerne pålægges at indarbejde skovudbygning i kommuneplanerne og herunder udpege arealer, der samlet kan indfri minimum 10.000 hektar skov årligt.
Statens aktuelle bidrag udgør ca. 110 mio. kr. årligt til skovrejsning. Dette beløb skal hæves markant.
Mere gang i klimatilpasning
I 2013 blev der med Enhedslistens støtte givet mulighed for, at forsyningsselskaber kan lave overfladeløsninger med f.eks. rekreative formål fremfor større kloakrør.
Men i 2016 indførte den blå regering krav om, at kommunerne skulle medfinansiere sådanne projekter med 25 procent. Siden er mange klimaprojekter sat i stå, fordi kommunerne har svært ved at finde pengene i konkurrence med alle de andre ting.
Nu fremlægger vi forslag om, at forsyningsselskaberne igen kan gennemføre overladeløsninger med 100 procent finansiering. Herved kan igangsættes en masse spændende projekter.
Samtidig foreslår vi at fjerne en række barrierer for nye projekter. F.eks. skal alle klimatilpasningsprojekter af denne type i dag godkendes af et statsligt kontor, som kontrollerer økonomien i projekterne. En nylig evaluering har vist, at denne bureaukratiske kontrolfunktion er overflødig. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, at forsyningsselskaberne ikke må være bygherre på sådanne projekter.
Der findes i Danmark mange private fællesveje. Her blokeres indsatsen ved, at grundejerne selv skal være bygherrer, og ved at borgerne skal lægge ud for medfinansieringen fra forsyningsselskabet. De må i dag kun betale et årligt tilskud over f.eks. 20 år. Derfor skal grundejerne optage et lån med fælles hæftelse, hvilket stort set er umuligt at få alle med på.
Mere økologi og plantebaseret kost
Vi er undervejs med et beslutningsforslag om at fremme økologisk og plantebaseret kost i de offentlige køkkener. Der er en stærkt stigende efterspørgsel efter både økologi og ikke-animalsk kost i befolkningen. Pt. er der langt fra alle steder en sammenhæng mellem den stigende efterspørgsel og hvad offentlige køkkenerne reelt tilbyder.
Formålet med forslaget er at få regeringen til at afsætte midler til en omlægningspulje, som kommuner og regioner kan søge til omlægning af køkkener på offentlige arbejdspladser, på hospitaler, i børnehaver, skoler og på plejehjem, så de kan tilbyde en højere grad af økologisk og plantebaseret kost.
I Enhedslisten mener vi, at det offentlige skal gå foran med at udbrede økologien og en omstilling til en mere plantebaseret kost. Og vi mener, at man i langt højere grad skal udnytte kommunernes og regionernes store købekraft og omstillingspotentiale. De offentlige køkkener er et af de vigtige, store tandhjul. Lykkes det at stille højere krav i forhold til, hvad de offentlige køkkener skal kunne tilbyde af økologisk og plantebaseret kost, er vi kommet langt. En sådan omstilling af de offentlige køkkener vil nemlig have positiv effekt på både natur, miljø og klima, men der er også en række sundhedsmæssige aspekter. WHO konkluderede forrige år, at vores høje forbrug af rødt og forarbejdet kød øger risikoen for kræft, og på Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår det, at vegetarisk kost hjælper på en lang række livsstilssygdomme såsom diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme, nyrelidelser og forhøjet blodtryk.
Omstilling til en højere grad af plantebaseret kost og økologi i de offentlige køkkener går i øvrigt ofte godt hånd i hånd, hvis prisen skal holdes på samme niveau som før omstillingen. Begge dele indbefatter nemlig en højere brug af grøntsager.
Omstilling af de offentlige køkkener til en højere grad af økologi vil desuden kunne booste omlægningen af landbrugsjorden til økologi i Danmark væsentligt. Med forslaget vil vi skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning og samtidig give både danskerne og eksportmarkederne mulighed for at købe kvalitetsfødevarer fri for rester af sprøjtegifte. Samtidig vil det, at fremme mere plantebaseret kost, have væsentlige sundhedsmæssige og klimamæssige fordele.
Genbrug skal løftes til et nyt niveau
Det er Enhedslistens vision, at genbrug skal være den nye norm. I stedet for, at vi per automatik køber nyt, når der er noget, vi mangler, skal genbrug være et nemt, tilgængeligt og attraktivt første valg for mange flere mennesker. Vi ønsker med andre ord at løfte genbrug til et helt nyt niveau.
Den vision vil kræve, at vi udbygger den struktur, der gør genbrug og reparation mulig. For vi skal genbruge, reparere og istandsætte mange af de ting, som i dag i alt for høj grad ryger direkte til forbrænding såsom byggematerialer, møbler og værktøj.
Det kræver, at vi får alle aktører på banen, og en vigtig aktør i denne sammenhæng er kommunerne. For rigtig meget af det “affald”, der stadig har potentiale til genbrug, ender på de kommunale genbrugsstationer. Kommunen har dermed gode forudsætninger for at få bremset strømmen af gode produkters vej til forbrændingsanlægget og i stedet få kørt dem på værksted, hvor produkterne kan istandsættes, rengøres og sælges igen som brugbare ting.
Samtidig har vi set, hvordan det har givet kommunerne nogle stærke redskaber til at løfte en række af de øvrige opgaver, at vi også giver dem mulighed for at drive en virksomhed. F.eks. har Hjørring Kommune brugt deres kommunale genbrugsbutik til ressourceforløb for at hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. De har brugt den til integrationspraktik og sprogpraktik – og dermed til at få flygtninge integreret i det danske samfund ved at tilbyde dem vigtigt og meningsfuldt arbejde.
I forbindelse med Enhedslistens sommergruppemøde lancererede Enhedslisten derfor et nyt grønt initiativ, der skal give kommunerne bedre mulighed for at drive genbrugsbutikker. Initiativet skal realiseres gennem en pulje på 300 millioner kroner over tre år, som kommunerne kan søge til at komme i gang med genbrugsforretningerne.
Forslaget ønsker ikke at gå de mange humanitære organisationer, der arbejder med genbrug, i bedene. Kommuner og humanitære organisationer kan med fordel arbejde tæt sammen for at få løftet opgaven med genbrug, hvilket allerede sker mange steder i Danmark. Potentialet er enormt.