Enhedslisten kommer i løbet af efteråret med fire udspil, der fokuserer på livet i landdistrikterne. I Sønderborg er der allerede sat en del i gang. F.eks. mere nærdemokrati og CO2-venlige landsbybusser.
Eva Hyllegaard, Rød+Grøn
Det første af Enhedslistens landdistriktudspil sigter mod styrke landsbyernes rolle i kommunerne. Vi foreslår således, at den kommunale styrelseslov udvides med formelle landsbyråd, som kommunalbestyrelserne skal samarbejde med.
Kommunalreformen i 2007 igangsatte en hastigt voksende centralisering, der undergraver lokalsamfundene i vores yderdistrikter, hvor ca. to mio. danskere bor. Vi skal styrke lokalsamfundenes eksistensgrundlag og demokrati, bl.a. ved at øge samspillet mellem kommunerne og de små samfund.
Flere steder er der, på lokalt initiativ, etableret landsbyråd og lignende. Fælles for disse tiltag er ønsket om at få større indflydelse på udviklingen i det område, man bor i, og bidrage til at skabe bæredygtige fællesskaber. Enhedslisten forslår at ændre styrelsesloven, så kommunerne pålægges at etablere rammer for et konstruktivt samarbejde med landsbyråd, som oprettes lokalt.
Hurtigt bredbånd til alle
Først når landsbyer og landdistrikter har samme adgang til effektiv mobildækning og hurtigt bredbånd som alle andre, kan vi vende udviklingen i de små samfund. Det skal være en service på linje med el, vand og varme.
Den aktuelle regulering af mobil- og bredbåndsnettet i Danmark betyder, at udbyderne kan fravælge at dække de tyndt befolkede områder. Ofte er det ikke rentabelt for energi- og teleselskaberne at udbygge bredbånd. Derfor er 270.000 husstande og virksomheder rundt om i landet afskåret fra selv en middelmådig forbindelse – og mange flere er afskåret fra hurtigt bredbånd. Der er tale om markedssvigt.
Denne usolidariske model vil Enhedslisten afløse af en dækningsgaranti, som med statslig finansieringshjælp forankres i kommunerne. Endvidere er hurtigt bredbånd en helt nødvendig forudsætning for, at der kan skabes nye arbejdspladser i de små samfund. Den eksisterende bredbåndspulje skal derfor erstattes af en model, hvor kommuner kan lånefinansiere enten kommunale udbud med dækningskrav eller etablering af rørlægning, som bredbåndsaktører kan leje sig ind på.
Butikker tilbage til landsbyerne
Mange af de 1,6 mio. danskere, som bor i landdistrikter og i byer med under 3.000 indbyggere, har ikke nogen nærbutik. De er henvist til lang transport for køb af basale dagligvarer.
Mange butikker er blevet kvalt af centraliseringen i kommunerne og af den borgerlige liberalisering af butiksdriften. Skal vi igen skabe butikker i nærmiljøet, kræver det en statslig indsats.
Derfor foreslår Enhedslisten, at der oprettes en årlig pulje på 50 mio. kr. i finansloven til en støtteordning for etablering og understøttelse af forbrugerejede butikker.
Småbyer skal have landsbypedeller
Mange kommuner har i dag indført en ordning med såkaldte landsbypedeller, som i landsbyerne klarer opgaver, som frivillige ellers skulle udføre. De nuværende landsbypedeller er knyttet til aktiveringsområdet og/eller i seniorjob – og derfor underlagt de mange begrænsninger, der er knyttet hertil.
En fast tilknyttet servicemedarbejder til f.eks. en gruppe landsbyer kunne medvirke til at give et serviceløft, som gør det mere attraktivt at leve i landsbyen. Samtidig kunne det styrke fællesskabet. Enhedslisten vil gerne fremme en sådan version af landsbypedeller, der er baseret på reelle job og er tilpasset de enkelte landsbyer og indbyggernes behov. Vi foreslår, at staten med en pulje på 75 mio. kr. årligt understøtter etablering af professionelle landsbypedeller i 1.100 landsbyer med op til 2.000 indbyggere.