Solenergi kan spille en absolut nøglerolle i den grønne omstilling – også i Danmark. Rød+Grøn har mødt Flemming Kristensen, der er formand for Dansk Solecelleforening, til en snak om solens energi.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Du har arbejdet med solenergi i rigtig mange år. Hvor stort er potentialet for at høste solens stråler i et nordligt land som Danmark?– Der er et stort uudnyttet potentiale for solenergi i Danmark. Populært sagt kan et areal af solceller svarende til størrelsen af Langeland dække hele Danmarks behov for el. Det kræver selvfølgelig en teknologi til udjævning over døgn og årstider. Kun ca. to procent af elforbruget var baseret på solceller i 2015. Dansk Solcelleforening mener, at solceller skal have plads i energiforsyningen i et helt andet omfang end i dag.
– Forskere fra Aarhus Universitet har fundet ud af, at kombinationen af 20 til 30 procent el fra solceller og 70 til 80 procent el fra vindmøller vil være optimal for den del af vores forsyning, som kommer fra de fluktuerende energikilder. Solceller kan etableres som store anlæg på jord, der er uegnet til landbrug og beboelse. Mellemstore anlæg kan placeres på bygninger, der bruges til industri, landbrug og det offentlige, og mindre anlæg kan tilknyttes boligforeninger og parcelhuse.
– Vi sætter overliggeren højt og er ambitiøse, når det kommer til solenergi. Selvom vi støtter ideen om teknologineutrale udbud, vil det være oplagt samtidigt at opsætte delmål for de forskellige typer vedvarende energi, så nye teknologier også får en chance. Og her mener vi, at 25 procent solenergi i 2050 er et realistisk delmål.
Hvor langt er vi nået i Danmark, sammenlignet med store lande som Kina og Tyskland, der i efterhånden en del år har satset stort på solenergi?– Fremtidens solceller vil med stor sandsynlighed erstatte tag- og facadeelementer og indgå både som integrerede bygningskomponenter og energikilder i mange nye byggerier. Og netop de danskudviklede bygningskomponenter har et stort markedspotentiale, fordi vi i Danmark er med i front på området. Det kan få flere danskere i beskæftigelse og eksportindtægter til landet, hvis vi indretter os rigtigt og skaber de rette vilkår for virksomhederne. Derudover er det også afgørende, at beslutningstagerne fremmer udviklingen og demonstrationen af bygningsintegrerede anlæg ved at sætte fokus på forskningen på området.
Hvordan er markedsvilkårene og de politiske vilkår for at udbrede solceller i Danmark, sammenlignet med vores nabolande?– De grundlæggende markedsvilkår i Danmark er egentlig sammenlignelige med vores nabolande, da den gunstige prisudvikling på solceller jo i princippet også kommer danskerne til gode. Men de politiske vilkår er med til at bremse markedet og mindske incitamentet til ny-installationer. I Danmark er der et meget kompliceret og bureaukratisk sæt af regler netop i forbindelse med nyinstallationer. Samtidig er der rigide ordninger på ejerforhold. F.eks. opererer EnergiNet med sagsbehandlingstider på halve og hele år. Mange regler giver ikke mening, da der efterhånden ikke betales en forhøjet afregningspris for el leveret til nettet fra et solcelleanlæg. Desuden vil det fremme udviklingen, hvis ejerforholdene opblødes, så ejer og bruger ikke nødvendigvis skal være den samme person.
Hvad skal der til fra politisk side, før vi kan udnytte potentialet for solenergi herhjemme?– Det er helt afgørende med en langsigtet og stabil politik på området – og gerne med fokus på særlige danske kompetencer. Stop-and-go-politik på solcelleområdet har de senere år sat branchen under pres og begrænset teknologiudviklingen og haft betydning for antallet af beskæftigede. Det kommende regelsæt, der bliver gældende med energiforliget 2020, skal først og fremmest skabe kontinuitet, tryghed og sikkerhed både for producenter, investorer, beslutningstagere og den enkelte dansker.