Solidaritet.dk er et venstrefløjsmedie, der drives af en ansat redaktør og frivillige aktivister.
Den 16. marts er det fem år siden, at Solidaritet.dk gik i luften som et internetbaseret nyheds- og debatsite. I de første tre år fik Solidaritet økonomisk opstartsstøtte fra Kulturministeriet og Enhedslisten. Men i dag er mediet primært finansieret gennem en medlemsforening og statslig mediestøtte. Men Solidaritet modtager også jævnligt økonomisk støtte fra bl.a. partiafdelinger i Enhedslisten og lokale fagforeninger.
I de første år havde mediet tre ansatte. I dag har Solidaritet kun én ansat redaktør (og en bogholder).
Debatforum for venstrefløjen
Jonas Neivelt har været redaktør på Solidaritet i et år, og Anne Mette Omø Carlsen har været medlem af Solidaritets bestyrelse i tre år.
Hvad har Solidaritet opnået i sine første fem år?
– Det er lykkedes at skabe et debatforum, hvor venstrefløjen er en faktor, der tages seriøs på dens egne præmisser, siger Jonas Neivelt.
– Solidaritet er med til at fastholde en politisk dagsorden, hvor fx kapitalismekritik er en del af klimakampen, og hvor stemmer, man ellers ikke hører i medierne, kommer til orde. Vi har udviklet et rum, hvor folk, der vil sætte en politisk dagsorden, kan være aktive. Og ikke kun gennem tekster: Også gennem fx podcasts, møder, bogudgivelser, redaktionsarbejde osv., siger Anne Mette Omø Carlsen.
Mangel på journalistiske kræfter
Hvad er Solidaritets største problem lige nu?
– Vi har for få læsere og for lille gennemslagskraft. Hvis det skal ændres, skal vi have flere journalistiske muskler. Men en lille økonomi gør det svært at skabe journalistiske produkter, siger Jonas Neivelt.
– Der er mange aktive omkring Solidaritet. Men det kan svært at samle og give prioriterede områder en samlet retning. Det kræver flere kræfter. Ikke kun til flere tekster, men også til at uddanne og understøtte flere aktivister, siger Anne Mette Carlsen.
Solidaritets økonomi fik et dyk, da Kulturministeriets opstartsstøtte forsvandt og Enhedslisten sløjfede støtten. Hvad har det haft af konsekvenser?
– Først og fremmest, at vi ikke har ansatte journalister. Vi er i dag afhængige af frivillig arbejdskraft – på godt og ondt. Det er godt, fordi vi ellers ikke ville høre stemmer udefra. Men når vi vil tage vigtige emner op, er vi afhængige af, om vi kan få andre til at behandle dem, siger Jonas Neivelt.
– Vi har taget et par skridt tilbage og sat et nogle ideer på pause. Det har begrænset vores mulighed for at videreudvikle mediet, sætte en dagsorden, dække problematikker, man ikke ser i andre medierne og få flere stemmer frem i den offentlige debat, siger Anne Mette Omø Carlsen.
Redaktionel linje
Hvor stram er den redaktionelle linje i Solidaritet?
– Ikke strammere end i andre redaktioner. Det er ikke alt, der sendes frem til os, der kommer på. Alle artikler vurderes i forhold til relevans og kvalitet. De fleste indlæg, vi får tilsendt, kan udgives – nogle stærkt redigerede, andre mindre, siger Jonas Neivelt.
– Vi er et pluralistisk og demokratisk medie, men vi har også nogle røde linjer. Det kom blandt andet til udtryk, da vi afviste et indlæg om krigen i Ukraine sidste år. Det roste genopbygningen af byen Mariopol uden at nævne, at det var russerne, der havde sønderbombet byen. Det blev til min overraskelse en kontroversiel beslutning, siger han.
– Der er ikke tvivl om, at de fleste på Solidaritet befinder sig på den russisk-kritiske del af venstrefløjen. Men vi er da helt åbne for en diskussion af krigens årsager, der også inddrager et kritisk blik på Vesten og NATO. Men vi giver ikke plads til skønmalerier af sønderbombning af Østukraine.
– Solidaritet er ikke bange for uenigheder og debatter, siger Anne Mette Omø Carlsen.
– Men gode artikler handler ikke kun om holdninger, de skal også være informative, velresearchede og selvkritiske. Det rammer hele mediets troværdighed, hvis der ikke er lavet en konkret kvalitetsvurdering, siger hun.
Forbedringspotentialer: Fagligt stof, feminisme og klima
Hvilke stofområder skal Solidaritet blive bedre til at dække?
– Jeg synes, det faglige område er vigtigt. Jeg vil meget gerne have mange flere stemmer fra bunden af fagforeningerne til at komme til orde og rejse dagsordener, siger Anne Mette Omø Carlsen.
– Og jeg vil gerne have flere kvinder ind i skribentkorpset, siger Jonas Neivelt.
– Lige nu er cirka 2/3 af artiklerne skrevet af mænd. Og feminisme mangler som emne i spalterne – måske som følge af skribentsammensætningen. Der mangler desuden også mere klimastof. Det skal vi arbejde hårdere for at få udfyldt, siger han.