I april stemte tyrkerne smalt ja til en kontroversiel forfatningsændring, som giver præsident Recep Tayyip Erdogan større beføjelser og styrker hans position som autokratisk leder. Rød+Grøn har bedt Nikolaj Villumsen, der var valgobservatør for Europarådet, fortælle om sine oplevelser.
Asbjørn Bang
Hvordan var forholdene for henholdsvis ja- og nej-siden i den tyrkiske valgkamp?
– Det var en fuldstændig ulige spillebane. Nej-siden var forhindret i at føre kampagne og fik forbudt deres valgplakater og -sange. Derudover var nej-siden udsat for fængslinger og havde stort set ikke adgang til medier. Samtidig misbrugte Erdogans ja-kampagne offentlige midler og forbrød sig mod den tyrkiske forfatning ved, at præsidenten spillede så central en rolle.
– På selve valgdagen var der kæmpe problemer med afstemningen. Der var blandt andet et klart brud på den tyrkiske valglov, efter valgstederne var lukket. Her besluttede den tyrkiske valgkommission at optælle ugyldige stemmer, sådan at ikke-officielle stemmer kunne tælles med. Nogle rapporter siger, at mere end to millioner ekstra stemmer blev talt med. Det var fuldstændig udslagsgivende for, at det officielle resultat blev et ’ja’. Det er et klokkeklart brud på den tyrkiske valglov og et brud på internationale demokratiske standarder.
Efter afstemningen blev du personligt kritiseret af præsident Erdogan. Hvad siger Erdogans personangreb om den politiske virkelighed i Tyrkiet?
– Erdogan var ekstremt presset af den internationale kritik, som kom fra valgobservatørerne. Det angreb, Erdogan lavede på mig og en valgobservatør fra Tyskland, viste hans desperate indenrigspolitiske behov for at dæmpe kritikken af valgsnyd. Truslerne viser, hvordan demokratiet er fuldstændig kortsluttet i Tyrkiet. Erdogan fremhæver, at jeg talte ved en støttedemonstration for kurderne i Nordirak i 2014, da de blev angrebet af Islamisk Stat. Et grotesk eksempel at bruge som argument for, at jeg er terrorist. Havde jeg været politiker i Tyrkiet, så sad jeg i fængsel. Og de journalister, der havde interviewet mig, ville sandsynligvis også sidde fængsel.
Hvordan er fremtidsudsigterne for den politiske udvikling i Tyrkiet?
– Den ser ekstremt skidt ud. Lige nu er der reelt borgerkrig i den sydøstlige del af landet, hvor hovedparten af den kurdiske befolkning bor. Op mod 500.000 mennesker er ifølge FN fordrevet fra kurdiske byer i den del af landet. Enhedslistens søsterparti HDP er under et helt enormt pres. De har 14 parlamentarikere, der sidder fængslet, inklusiv deres formand og –kvinde. Desuden er mange af deres borgmestre tvangsfjernet og fængslet, og tusinder medlemmer er røget bag tremmer. Det er en helt ekstrem undertrykkelse, de udsættes for, men det er samtidig imponerende at se, hvordan de fortsætter kampen.
– Samtidig opfører Erdogan sig meget aggressivt med angreb på de pro-demokratiske kræfter i Nordirak og Syrien. Og det er jo et totalt bagholdsangreb på kampen mod IS – et angreb, som svækker beskyttelsen af millioner af civile og internt fordrevne i de her områder.
Hvordan kan Enhedslisten være med til at styrke solidaritetsarbejdet med de pro-demokratiske kræfter i Tyrkiet?
– Det helt afgørende er at presse EU til at følge op på kritikken fra Europarådet. Efter folkeafstemningen lykkedes det, blandt andet med venstrefløjens indsats, at få Europarådet til at sætte Tyrkiet under fuld monitorering. Det ligger et massivt pres på Erdogan. Men hvis ikke EU følger op, bliver det svært at presse ham til at stoppe undertrykkelsen. Enhedslisten har i Folketinget foreslået en midlertidig suspendering af optagelsesforhandlingerne, indtil de demokratiske rettigheder er sikret. Vi arbejder desuden sammen med den europæiske venstrefløj på at stoppe den økonomiske associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet, så den ikke iværksættes, før de basale demokratiske rettigheder er sikret.