På KL’s videnscenter for velfærdsteknologi mener man ikke, at menneskehænder altid er varmere end teknologi.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
Jeg ved intet om velfærdsteknologi, tænker jeg, da jeg kontakter Gitte Duelund Jensen, leder af KL’s Center for Velfærdsteknologi. Det er vist noget med robotstøvsugere?
– Du er ikke den første, der intuitivt oversætter velfærdsteknologi til “robotstøvsuger”, men det er meget bredere. For os er det al teknologi, som hjælper borgeren med at klare sig selv eller hjælper samspillet med den kommunale medarbejder. For eksempel en loftlift, der overflødiggør tunge løft.
Ikke stjernekrigsteknologi
Jeg har selv en loftlift, fordi jeg har muskelsvind, men jeg troede, at den var et hjælpemiddel?- Man kan ikke skelne skarpt. Teknologi er jo reelt bare et objekt, der hjælper os. Principielt kan det være en stok.
Min kørestol og min el-seng viser sig også at være velfærdsteknologier. De er bare ikke så science fiction-agtige.- Dybest set har vi ikke særlig meget stjernekrigsteknologi, selvom det kunne være sjovt! Noget af det mest avancerede er nok sensorteknologierne. På nogle plejehjem har man sensorgulve, der giver medarbejder besked, hvis en borger falder i sin bolig. Så du skal ikke selv kunne nå en alarmknap. Vi kalder det tryghedsteknologier, og de gamle er glade for dem, siger Gitte.- Et andet område i vækst er virtuelle ydelser. I stedet for at køre hjem til borgeren, mødes vi på en skærm. Det kan være borgere, der har angst i den mildere ende og brug for støtte i deres hverdag, der hvor de er lige nu; hjemme, på arbejde, i skole. Her kan skærmbesøg være rare, for borgerne er ikke altid forelskede i, at vi dukker op hele tiden. Det er også mere diskret i forhold til naboerne.
De meningsfulde relationer
På nuværende tidspunkt er vi slet ikke der, hvor SOSU’er kan erstattes af robotter. Men uanset hvad mener Gitte ikke, at frygten for ensomhed bør afskrække folk fra teknologierne.
– Det er jo rigtigt, at vi har borgere, som ikke får besøg af mange andre end ansatte fra det offentlige. Men det med at have meningsfulde relationer og det med at få hjælp til personlig pleje eller rengøring – det er to forskellige ting. Og mange kommuner hjælper i øvrigt borgerne med at finde sociale tilbud, påpeger hun.
– Vi taler tit om modsætningsforholdet mellem varme hænder og kold teknologi, men kan hænder ikke også være kolde og teknologi varm? Det lyder måske fortærsket, men vi er også optagede af borgerens værdighed. Og på det punkt oplever borgerne ofte teknologi som mindre indgribende end en kommunal medarbejder på badeværelset.
Andet og mere end effektivisering
Gitte ærgrer sig over, at velfærdsteknologi i den offentlige debat er blevet fremført som noget, der først og fremmest handler om at effektivisere og spare på personlig hjælp.- Det er alt for fattigt at gøre det op på den måde. Vi ser på tre bundlinjer samtidig: kommunens ressourcer, medarbejdernes arbejdsmiljø og kvalitet for borgeren. Nogle teknologier gavner alle tre ting. Andre gavner måske kun borgeren – men det er jo også vigtigt.