Donald Trump vil opsige INF-traktaten, der siden 1987 har forbudt USA og Rusland at opsætte mellemdistanceraketter. Hermed tager USA et farligt skridt, der kan føre til våbenkapløb og i værste fald atomkrig.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Det bliver ikke mere alvorligt end atomkrig. Mange millioner vil dø, hvis USA og Rusland begynder at beskyde hinanden og Europa med atombomber. De elektromagnetiske impulser fra bomberne slår elektronikken ud, så hverken kommunikation, biler eller energi kan fungere. Når byer og skove brænder, vil store mængder sod blive sendt ud i atmosfæren, og det kan føre til den såkaldte “atomvinter”, hvor temperaturerne falder, og det bliver umuligt at dyrke jorden i en periode. Resultatet er “atomsult”, som en meget stor del af jordens befolkning vil dø af. Strålingen i sig selv vil føre til sygdom og død og gøre mange områder ubeboelige.
Den trussel har hængt over menneskene, siden atombomber blev opfundet og første gang blev brugt af USA over Hiroshima og Nagasaki af i 1945.
En gal magtbalance
Efter 2. verdenskrig startede USA og Sovjetunionen et våbenkapløb med produktionen af mange atomvåben og raketter. I atomkrigens vanvittige logik, så var der en balance, når begge de to supermagter kunne være sikre på at ødelægge hinanden. På amerikansk blev det kaldt “Mutual assured destruction” – MAD – hvad der meget passende betyder sindssyg på engelsk.
Det førte til en stor fredsbevægelse i mange lande – angsten i befolkningerne var massiv. Så småt begyndte de to lande at lave traktater, der begrænsede galskaben. I dag er der to traktater gældende mellem USA og Rusland: INF og New START. Begge disse traktater er i fare, og et nyt våbenkapløb truer.
INF blev indgået i 1987 og er en aftale om at afskaffe mellemdistanceraketter på landjorden. En mellemdistanceraket er et missil, der kan flyve mere end 500 kilometer og mindre end 5500 kilometer. Traktaten var især af stor betydning for Europa, for på det tidspunkt havde både Rusland og USA opstillet mange krydsermissiler med atomvåben i Europa. Resultatet af traktaten blev en massiv nedrustning i Europa.
Fare for nyt våbenkapløb
INF-Traktaten er stadig gældende men er blevet udhulet. USA mener, at Rusland udvikler raketter, som er omfattet af definitionen. Rusland mener, at de antimissilsystemer, som USA har opstillet i Polen og Rumænien, også kan bruges til at affyre raketter, som er omfattet af traktaten.
INF er også blevet udhulet af den tekniske udvikling. Mange lande kan i dag affyre mellemdistanceraketter fra fly og skibe, og de er ikke omfattet. Der er også kommet droner til, som kan opfattes som en slags mellemdistancemissiler. Endelig er Kinas udvikling af våben også en trussel mod traktaten – for USA er omfattet af traktaten, mens Kina ikke er. Derfor var John Bolton, Trumps sikkerhedsrådgiver, for nyligt i Moskva, hvor han mundtligt opsagde aftalen – og et officielt dokument kan følge når som helst. Traktaten ophører seks måneder efter. Dette har ført til massive protester fra mange sider – også fra to tidligere danske udenrigsministre, Uffe Ellemann Jensen og Mogens Lykketoft.
Den anden store aftale, New START, begrænser antallet af atombomber, som USA og Rusland må have – og antallet, som kan være klar til krig. Aftalen har ført til en stor reduktion af antallet af atomvåben. Den blev indgået i 2011 og gælder til 2021. USA og Rusland kan derefter forlænge den i fem år eller indgå en ny aftale. Men der er stor risiko for, at den ikke bliver forlænget, og at et nyt atomvåbenkapløb starter.