Feminisme i Island: Det mener Venstrepartiet
Idunn Haraldsdottir, Landskontoret, har talt med det islandske Venstrepartiet.
Ligestillingen er godt på vej: Islændinge er nået langt på vejen mod ligestilling. Kvinder deltager på arbejdsmarkedet, kønsfordelingen på politiske poster har aldrig har været mere lige end nu, og flere kvinder end mænd dimitterer fra universiteterne.
Køn skal med i lovgivningen: I Island er der lov om ligestilling mellem kvinder og mænd, pornografi er forbudt, tavshedspligt om lønforhold er ulovligt, og det er ulovligt at diskriminere på grund af køn. Det er godt, at køn tænkes med i alt lovgivningsarbejde.
Kvoter og barsel virker: Island blev i 2010 det andet land i verden til at indføre lov om kønskvotering i bestyrelser, hvilket har betydet en markant stigning i antallet af kvinder på bestyrelsesposter, og mange lande har skelet til Island, siden de i 2000 indførte øremærket barsel til fædre.
Kapitalisme er skidt for ligestilling: Liberalismen og den kapitalistiske økonomi er en trussel mod social retfærdighed og kønnenes ligestilling. I retsvæsenet og i medierne er kvinder underrepræsenterede. Mænd styrer stadig de største virksomheder og besidder størstedelen af al ejendom. De lavtlønnede jobs er i høj grad kvindefagene, og den ’uforklarlige’ lønforskel findes i både den offentlige og den private sektor.
Vold mod kvinder er alvorligt: Den alvorligste manifestation af manglende ligestilling er vold mod kvinder. Den kønsbestemte vold er et socialt onde, der trives på grund af ulige magtforhold. Det er den største trussel mod kvinders liv og sundhed i Island såvel som i resten af verden.
Feminisme i Tyskland: Det gør Die Linke
Anne Overgaard, Rød+Grøn, har talt med hovedbestyrelsesmedlem Judith Benda.
Feministisk grundforståelse: Die Linke understreger i sit partiprogram fra 2011, at partiet er socialistisk og feministisk i sin forståelse af samfundet. Partiet anerkender kort sagt, at patriarkatet undertrykker kvinder og andre marginaliserede grupper.
Rekruttering: Siden 2012 har partiet haft to personer øverst – én mand og én kvinde. Der er dog fortsat overvægt af mænd både blandt partiets aktive og passive medlemmer. Derfor har Die Linke indført en mentorordning, hvor ti kvinder hvert år får indblik i partiet, blandt andet ved at følge et rigsdagsmedlem.
Anerkendelse: I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag uddeler Die Linke hvert år en pris opkaldt efter den tyske socialist og stifter af kampdagen, Clara Zetkin. Prisen gives til en person eller organistion, der har markeret sig i den feministiske debat eller det feminitiske arbejde. Tre kandidater nomeres, og vinderen får overrakt en skulptur og 1500 euro.
Samarbejde: Die Linke har været primus motor bag kvinde-koalition “Frauen*kampftag” (på dansk: kvindekampdag) med venstrefløjspartier, dele af Det Grønne Parti, Socialdemokratiet og et par fagforbund. Koalitionen arrangerer hvert år en 8. marts demonstration i Berlin, der har samlet op til 8000 deltagere. Håbet er, at koalitionen vil sprede sig til Die Linkes afdelinger over hele Tyskland.
Feminisme i Norge: Det synes Rødt
Lole Møller, Rød+Grøn, har talt med næstforkvinde Marielle Leraand.
Forbud mod sexkøb er en sejr: I 2008 vandt Norge med sexkøbsloven en vigtig kamp. Partierne på venstrefløjen – Arbeiderpartiet, Socialistisk Venstreparti og Rødt- fik sammen sat spørgsmålet på dagsordenen, men det varikke lykkedes uden pres fra kvindebevægelsen og LO.
Fordomme og forventninger spiller en rolle: Kvinder er underlagt massivt pres fra reklameindustrien og dagligt udsat for fordomme og forventninger til, hvad kvinder skal gøre og være. Kvinder skal til enhver tid være lækre og hyggelige, og passe på ikke at lægge os ud med de magthierarkier, hvor mænd dominerer.
Økonomisk ligestilling halter: Ligestillingen på det økonomiske område er nærmest gået i stå, og den lavere kvindeløn hænger netop sammen med mediernes, arbejdslivets og privatlivets fordomme. Nye generationer af kvinder vokser op med en nedarvet kvinderolle og med løgnagtige forventninger om “ligestilling”. Faktum er, at kvinder i dag skal arbejde lige så længe og hårdt som mænd, men til lavere løn.
Praksis i partierne er vigtig: Kvinder får lettere typiske kvinderolle, hvor de bliver mere usynlige. Rødt har målt, at mænd tager 2/3 af taletiden på deres landsstyremøder. Partiet arbejder for at forandre verden, men er efter eget udsagn “dybt plantet” i samfundets mudder. Derfor er det fortsat vigtigt for partiet at søge kontakt med og lytte til den organiserede kvindebevægelse.
Feminisme i Sverige: Det synes Vänsterpartiet
Kira May Myhrmann har talt med Emma-Lina Johansson fra Vänsterpartiet Malmö.
Rekruttering: Vänsterpartiet betragter det som en sejr, at de som første svenske parti har sikret en repræsentation af kvinder på lidt over 50 procent i både Rigsdagen, Landstinget og kommunerne. Derudover gør partiet et massivt stykke arbejde for at rekruttere og fastholde medlemmer med minoritetsbaggrund. Konkret inviterer man f.eks. aktivt mennesker med anden etnisk baggrund med til møder og beder dem komme et par stykker sammen, fordi det gør følelsen af udsathed mindre.
Taletid: Partiet har dokumenteret, at f.eks. køn og hudfarve desværre spiller en stor rolle i forhold til taletid. Den skævhed forsøger de at udligne via talerlister og afgrænset taletid, og ved at lade ordstyrer- og sekretærrolle gå på skift.
Bevidstgørelse: Vänsterpartiets principprogram er gennemsyret af lige dele feminisme og socialisme, fordi begge ismer handler om at bekæmpe skæv magtfordeling i samfundet og sikre lige muligheder for alle. Det er vigtigt at blive bevidst om, at de to ismer skal indgå i al politikdannelse. Derfor har partiet ikke et selvstændigt feministisk organ. I stedet har de et “kvinnonätverk”, hvor kvinder støtter hinanden i at tage ordet og blive aktive.
Stadig svenske udfordringer: Sverige er nået langt på visse punkter og tilbyder f.eks. langt bedre muligheder for at passe syge børn end Danmark, men løngabet mellem mænd og kvinder er fortsat en stor ligestillingsudfordring i Sverige.