Enhedslistens enmandshære: alene i byrådet

Af:

Ene opposition i Det Forenede Byråd

I Viborg er borgmesteren konservativ, flertallet blåt og SF til DF enige om en stram økonomisk politik. Uden Flemming Gundersen ville byrådet ikke få rød modstand overhovedet.

I 2013 fik Enhedslistens sit første mandat i Viborg nogensinde. Udfordringerne startede allerede på valgnatten, hvor Flemming brød alle traditioner ved at gå hjem.- Så snart resultatet er klart, bruger partierne natten på at forhandle borgmesterpost og udvalgsposter. Men i Viborg skal de undervejs underskrive en bindende erklæring om f.eks. stram økonomisk politik og mildt erhvervsklima. Det kunne vi aldrig gå med i!

Arbejdsbyrde og voksenmobning

Det er nu først og fremmest arbejdsbyrden, Flemming fremhæver som udfordrende.

– At skulle forberede og kommentere op til 10 sager på hvert eneste møde, det er hårdt. Vi har jo ti byrådsmøder årligt og lige så mange møder i Klima- og miljøudvalget. Men det allersværeste er budgetforhandlingerne, hvor byrådet har været indlogeret på et hotel i 2 dage. Her er jeg helt alene, og det kan gå meget hurtigt. Tag sidste års forhandlinger: for at få sparring i forhold til, om jeg på daværende grundlag kunne indgå budgetforlig, gik jeg ud og ringede til min baggrundsgruppe. Da jeg kom tilbage, havde situationen allerede ændret sig en smule!Ofte står Flemming alene med sine synspunkter mod dét, han i spøg har døbt “De Forenede Byrådspartier”, hvor alle andre inklusiv SF’eren typisk stemmer sammen for ting, som Flemming stemmer imod. Og det er ikke altid sjovt.

– Nogle gange kommer de andre med stikpiller, fx når de trækker kommunistkortet: “Vil du have det som i Sovjetunionen?!” Borgmesteren har også kommenteret på mine indlægs antal og længde. Ja, jeg siger meget, men jeg sidder jo alene og er derfor nødt til at tage alle sagerne selv! Jeg synes, det tenderer voksenmobning.

Pressetække og indirekte sejre

Der er fordele ved at være eneste opposition, fortæller Flemming.

– At Enhedslisten stort set er oppositionen i det byråd betyder, at den lokale avis’ byrådsreferent finder det værd at citere mig. Og alt hvad vi skriver bliver bragt, også i de små omegnsaviser.

Flemming gør en dyd ud af at bruge humor og har f.eks. omdøbt “hærvejsmotorvejen” til “hærværksmotorvejen”. Det letter stemningen på møderne og går direkte i pressen. Så selvom Flemming ikke kan rokke byrådets blå flertal, gør hans tilstedeværelse en forskel.

– Der er indirekte sejre, hvor vi rejser en sag og bliver stemt ned, men senere får ret. F.eks. havde vi en skandale med et rengøringsfirma og stillede derfor forslag om at fyre dem. Det blev stemt ned 30-1 som vanligt, men præcis et halvt år efter blev firmaet faktisk fyret. Og så er der ting, der ikke handler om partifarve. Jeg har ofte kritiseret, at sagsfremstillingen i nogle sager er upræcis og delvis uforståelig. Det bed man så meget mærke i, at man nedsatte et lille udvalg inklusiv mig til at finde en ny praksis. Og nu er sagerne blevet lettere at læse for almindelige mennesker. Det er en lille, men vigtig demokratisk sejr!

Tungen på vægtskålen på valgnatten

Da Ida Skov blev Enhedslistens første byrådsmedlem i Frederikshavn, sad hun med den afgørende stemme og kunne vælge og vrage mellem udvalgsposterne.

– Vi har et rødt 16-15-flertal, så uden mig kunne Socialdemokraterne ikke få borgmesterposten. Derfor var jeg vigtig og kunne frit vælge, hvilke udvalg jeg ville i. Vi havde besluttet at gå efter økonomiudvalget, fordi næsten alle sager skal igennem det, og det lykkedes, fortæller Ida Skov om valgnatten i 2013.Siden har der været knapt så frit valg på alle hylder, idet Socialdemokraterne helst laver aftaler hen over midten, hvor Venstre er med. Derfor er Ida Skov afhængig af alliancer med almindelige borgere.

Enhedslisten og borgerne reddede skovenEnhedslisten i Frederikshavn har god kontakt til lokalpressen, men bruger mindst lige så meget energi på dialog med relevante borgere. For ét mandat kan godt rokke byrådet, hvis det følges op af pres udefra, fortæller hun og fremdrager et eksempel, hun er særligt stolt af:- På et tidspunkt ville kommunen sætte store skov- og hedearealer til salg. Det blev behandlet på et lukket punkt i økonomiudvalget, og jeg var den eneste, der stemte imod. Jeg fik kritiske bemærkninger med i referatet. Det kom der ikke nogen pressestorm ud af, for offentligheden havde ikke lov til at se referatet. Kommunen kunne simpelthen beslutte at sælge vores fælles natur i hemmelighed!

Først da områderne blev sat til salg tre måneder senere, reagerede folk.- Jeg talte med mange jurister om referaterne og fik helt nye venner, f.eks. 1800 medlemmer af Jagtforeningen, griner hun.- Pressen var enormt optaget af de hemmelige referater, og som eneste kritiker blev jeg citeret alle steder. Da stormen stod på sit højeste fremsatte Enhedslisten så et beslutningsforslag om, at beslutningsreferater fra alle udvalg skal være offentligt tilgængelige. Oven på de mange artikler og borgerprotester turde ingen politikere gå imod, så det blev enstemmigt vedtaget. Det er en stor ting, som helt sikkert ikke var sket uden Enhedslisten! I sidste ende opgav kommunen også at sælge vores natur.

Når sagerne kommer for tæt på

For Ida Skov, der sidder i et tilnærmelsesvist rødt byråd, handler det sværeste ikke om at være alene.- For mig er det allersværeste, når en beslutning går ud over konkrete mennesker. Når jeg bare ved, at f.eks. nogle børn i skolen eller nogle sårbare unge ikke kan holde til, at beslutningen føres ud i livet. Når jeg kan stemme nej, men ikke rykke flertallet. Jeg har det så tæt på, at jeg næsten ikke kan holde det ud!Ida Skov har samarbejdet med Syg i Frederikshavn og set dødssyge borgere kæmpe sig op på tilhørerpladserne eller male med kridt foran Rådhuset – til ingen verdens nytte.

– Så bliver de kuet ned alligevel. Og alligevel – bagefter kommer de alle sammen og giver mig knus og siger tak, fordi jeg tog deres sag op! Fordi de føler, at de får lidt oprejsning alene ved at blive hørt! Det er jeg meget overrasket over. At selv i de ubærlige sager, hvor min ene stemme er alt for lidt, gør den alligevel en forskel.