I december sender Enhedslisten 12 delgerede til kongres i European Left. Kongressen er vigtig, fordi den bliver en anledning til at diskutere de ernorme og hurtige forandringer, der sker i det politiske landskab i Europa – og de meget store uenigheder og forskelle, der findes på den europæiske venstrefløj.
Mikael Hertoft, repræsentant for Enhedslisten i European Left
Siden finanskrisen har vi set en grov nedskæringspolitik i hele Europa. Denne politik har øget fattigdommen, uligheden og arbejdsløsheden. Reformerne af arbejdsmarkedet har skabt usikkerhed om jobbet og fremtiden for millioner af mennesker. Men den har ikke ført til økonomisk vækst – tværtimod stagnerer økonomien i Europa.
Det, vi har set, er en neoliberal offensiv: Finanskrisen blev ikke til et opgør med finanskapitalens skalten og valten med kreditter og uansvarlige spekulation. Tværtimod er spekulanter og finanskapital blevet ophøjet til herrer over det økonomiske system i et omfang, som sjældent er set før – og aldrig før på så globalt plan.
Kan EU reformeres?
I European Left er der enighed om kritikken af den politiske udvikling og EU’s neoliberale politik. En af de store successer for venstrefløjen i Europa er, at vi har formået at føre en langstrakt kampagne mod TTIP og CETA. Det er faktisk lykkedes at informere bredt og skabe en stærk folkelig modstand imod disse frihandelsaftaler, der vil cementere det neoliberale projekt. Først og fremmest i Tyskland, men også i mange andre lande.
Der er også en enighed om, at EU fremmer neoliberalismen og “ræset mod bunden” med alle sine institutioner, traktater og direktiver. Der er også enighed om, at EU grundlæggende er udemokratisk. Men mange i European Left håber og tror imidlertid, at EU kan reformeres og drejes i retning af en mere solidarisk politik. Deres projekt er at “genskabe Europa” gennem stribe forslag til, hvordan EU skal føre en anden politik.
Et af disse forslag er, at EU skal etablere en europæisk social og økologisk fond, som skal bruges som motor til at få EU-landene ud af krisen. Der er forslag til kongressen om, at denne fond skal være på 2 procent af bruttonationalproduktet i landene igennem 10 år. Det er enorme summer, vi snakker om. De skulle så bruges f.eks. til at støtte etableringen af arbejdspladser og produktion på økologisk basis i Grækenland.
“Et krigsredskab for de herskende klasser”
Særligt de medlemmer af European Left, der kommer fra de mest kriseramte lande i Sydeuropa, ser en sådan fond som et oplagt redskab til omfordeling af midler fra rige lande til fattige lande.
Enhedslisten kan dog ikke støtte forslaget. Vi frygter, at det vil få EU’s budget til at vokse kraftigt, og at EU skal få en slags skatteinddrivning. Det vil styrke EU’s magt, overnationale karakter og bureaukrati. Vi bliver ikke trygge af ord om demokratisk inddragelse af medlemslandene.
En stor del af European Left går ind for en keynesiansk økonomi i EU. Unionen skal blive en motor, der bringer os ud af krisen. I forslaget til et kongresdokument er der smukke ord om at omskabe euroen fra at være “et krigsredskab for de herskende klasser” til at være “et redskab til service for den reelle økonomi”. Folkene i Europa skal tage kontrol over euroen, står der i forslaget. Problemet er, at der ikke står noget om, hvordan det skal gennemføres.
Det er en trøst, men ikke tilstrækkeligt, at der i European Left er konsensus om, at det skal være frivilligt for medlemslandene, om de vil tilslutte sig euroen, og at man skal kunne melde sig ud af euroen.