Selvom bevægelsesarbejdet på flere måder har fået sværere betingelser, lykkes det alligevel for nogle af de mange gode initiativer at bryde igennem muren og påvirke dagsordenen. Rød+Grøn har samlet fire eksempler på bevægelser, der gør en forskel.
Anne Overgaard Jørgensen, Lole Møller og Simon Halskov, Rød+Grøn
Kontanthjælpsalliancen – et oplysningsprojekt
En dag i foråret går snakken ekstra livligt hos Analyse og Tal, der er et non-profit analysebureau. Magnus Skovrind husker, hvordan alle gennem længere tid havde følt sig stærkt provokeret af mediernes fremstillinger af den sociale virkelighed. Der måtte gøres op med Fattig-Carina og Dovne-Robert.
– Vi tog i første omgang kontakt til vores netværk. Derefter indkaldte vi til alliancedag på Kofoeds skole og fik samlet en kreds af interessenter, der kunne udbrede andre analyser til den brede offentlighed end dem, Hjorts og Corydons regnemaskine i Finansministeriet spytter ud, forklarer Magnus.
– Det gjorde det nemt at få god kontakt til organisationer som FOA, 3F, Socialpolitisk Forening, Journalistforbundet og Dansk Socialrådgiverforening. Vi fik hurtigt fremstillet to nyttige og stærke redskaber: Kontanthjælpsberegneren, der viser konsekvenserne af nedskæringspolitikken, og argumentkataloget, der giver de fremherskende argumenter i debatten et faktatjek.
Flere nuancer i debatten
Magnus peger på, at det er lykkedes at få flere nuancer ind i den offentlige debat.
– CEPOS gav Kontanthjælpsalliancen ret og undsagde Inger Støjbergs “pure opspind”. For der er en klar sammenhæng mellem kontanthjælpens størrelse og de laveste lønninger på arbejdsmarkedet. Joakim B Olsen, der ellers fik kvalme af al den kontanthjælpsbrokken, måtte medgive, at det ikke er en dans på roser at klare sig på kontanthjælp.
Lige nu er Kontanthjælpsalliancen ved at forberede et offentligt møde i samarbejde med Socialrådgiverne. Der skal fokus på konsekvenserne af integrationsydelsen og et kommende kontanthjælpsloft. Når “Folket åbner Tinget” den 4. oktober, vil de blive mødt af kontanthjælpsberegneren.
Mere om Kontanthjælpsalliancen:
www.xn--kontanthjlpsalliancen-n3b.dk
www.facebook.com/kontanthjaelpsalliancen
Skifergas – nej tak!
Initiativet “Skifergas – nej tak” har de sidste fem år imponeret med deres utrættelige modstand mod de prøveboringer efter skifergas, som det franske Olieselskab TOTAL har fået lov til at udføre i Denmark.
Peder Hvelplund har været en nøgleperson i den nordjyske del af bevægelsen og fortæller, at strategien fra starten har været todelt.
– Lokalt styrer vi efter at stoppe skifergas-efterforskningen i Nordjylland og Nordsjælland. Derudover har vi et overordnet politisk mål om at oplyse om de fatale konsekvenser, som udvindingen har for miljøet. Bevægelsen stopper ikke sit arbejde, før Folketinget vedtager en lov, der forbyder al fremtidig boring efter skifergas på dansk grund.
Lovforbud er inden for rækkevidde
I 2010 fik TOTAL lov til at undersøge, om der var skifergas i undergrunden i Nordjylland. Først var det uvist, hvad TOTAL skulle bore efter, men efterhånden som det blev klart, hvad der var undervejs, blev en bred gruppe af borgere mobiliseret under overskriften “Skiftergas – nej tak”.
– Initiativet tæller en hel de borgere, der aldrig har været aktivister før. Initiativerne har været forskelligartede, fra blokader til fællessang. I over 400 dage har vi haft en bemandet lejr, hvor aktivister hver eftermiddag istemmer hjemmelavede sange mod TOTAL. I de rå vintermåneder var der ned til to deltagere, men der har siden ofte været over 100 deltagere, fortæller Peder Hvelplund.- Og vi har opnået resultater. Det er en stor sejr, at TOTAL har opgivet prøveboringer efter skifergas i Nordjylland og er ved at pakke sammen. Og vores drøm om et lovforbud er ikke længere urealistisk. For hvor det i begyndelsen kun var Enhedslisten, der støttede os, så er Alternativet, SF og dele af Socialdemokraterne siden fulgt trop.
Mere om Skifergas – Nej Tak:
www.facebook.com/SkifergasnejtakPå Facebook findes også en række lokale grupper.
Stop Sexisme
I august 2013 stod Dansk Kvindesamfund i spidsen for lanceringen af et initiativ mod hverdagssexisme, inspireret af det britiske “Everyday Sexism”-projekt. I de følgende to år har initiativet sat fokus på hverdagssexisme, som nærmest synes at være et grundvilkår for kvinder i vores samfund. Siden opstarten har det fået tusindvis, særligt kvinder, til at dele deres oplevelser med hverdagssexisme.
– Med vores “Stop Sexisme”-projekt er vi med til at synliggøre sexisme og gøre det legitimt at tale om det. I gruppen bliver der delt alt fra mindre oplevelser med sexistiske jokes til overgreb og voldtægt, siger Helena G. Hansen, der er administrator for projektets lukkede Facebook-gruppe.
Endelig bliver det diskuteret
“Stop Sexisme” drives af tre styrelsesmedlemmer fra Dansk Kvindesamfund og seks frivillige administratorer, som udover at drive en yderst aktiv Facebook-gruppe, og tilhørende aktivistundergruppe, også er ude og holde foredrag om sexisme.
– Vores projekt har vist os, at man i et fællesskab kan skabe forandringer. Som f.eks. at få fjernet sexistiske reklamer fra vores offentlige transport og få ændret definitionen af feminisme i ordbogen, så der ikke længere står, at det betyder, at man er mandehader, siger Stine Tornemand, styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, og fortsætter:
– Derudover gør projektet en stor forskel i den enkeltes liv, og via fællesskabet bliver man i stand til at handle og sige fra over for ubehagelige oplevelser.
Listen over succeser er lang, men det største, der er opnået med initiativet, er, at sexisme overhovedet er blevet et diskussionsemne.
– Hverdagssexisme er noget, der oftere og oftere bliver talt og skrevet om i medierne. Det er en langsom kulturforandring, som er startet helt nedefra og som forhåbentlig vil vokse sig større og større med tiden, siger Helena G. Hansen.
Mere om Stop Sexisme:
www.facebook.com/groups/ESPDanmark
www.danmark.everydaysexism.com
Venligboerne
For tre år siden oprettede sygeplejerske Merete Bonde Pilgaard Facebook-gruppen “Venligboerne”. Formålet var oprindeligt at gøre Hjørring til et venligere sted.
– Det handler om, hvordan vi møder folk – i supermarkedet, på arbejdet, i vores familie. Venligboerne “træner” folk i at få et positivt, venligt fokus i mødet med andre mennesker, forklarer Merete.
Da Hjørring skulle tage imod 500 asylansøgere, heriblandt mange syriske flygtninge, kunne Merete mærke, at mange folk i byen var bekymrede for de mange nye tilflyttere og måske ikke ville tage venligt imod dem. Hun samlede ti mennesker, der tog ud til asylansøgerne for at møde dem med venlighed, og efterfølgende oprettede hun undergruppen “Venligboerne – flygtningehjælp”.
Eksplosion af venlighed
Med flygtningekatastrofen i Syrien, og de mange mennesker, der søger tilflugt i Danmark, er behovet for venlighed blevet meget større. Heldigvis har titusindvis af danskere erklæret sig som venligboere, der i dag har lokale grupper i hele landet.
– Jeg tror, det giver mening for mange, fordi det er så enkelt og så overskueligt. Uanset, hvor håbløs verden ser ud, kan man altid være venlig over for den næste person, man møder. Og folk oplever, at det virker. Ringene spredes i vandet, venlighed afføder mere venlighed, siger Merete.
Det har dog også været en udfordring, at “Venligboerne” er vokset så hastigt.
– Det har været svært for nogle nye medlemmer at se det værdifulde i grundværdierne. Vi ønsker ikke billeder af krig, ødelæggelse og døde børn, og man skal ikke råbe. Opslagene skal være af positiv karakter, og tonen skal være venlig og positiv. Det kan være svært for nogen, fortæller Merete og uddyber:
– Vores side er et “helle”, hvor man kan fyldes med noget godt. Læse de gode historier og få en tro på og et håb om, at der findes gode mennesker, som vil hinanden det bedste.
Mere om Venligboerne:
Søg på “Venligboerne” på Facebook. Der er mange lokale grupper og en landsdækkende, der hedder “Venligboerne – Flygtninge”.