Hvem ville de stemme på?

Af:

Vi slutter temaet af med nogle friske bud på, hvordan en række religiøse skikkelser ville stemme til et Folketingsvalg.

Mikael Rothstein, lektor i sammenlignende religionshistorie ved Institut for Historie ved Syddansk Universitet

JesusDe hellige tekster fremstiller ham som ret megaloman, så mon ikke han ville stemme på sine egne fans fra Kristendemokraterne. Det tror jeg.

Jomfru MariaHun vil gerne stå alle tilpas, være noget særligt og være meget almindelig på samme gang. Mor til guds søn, men også en almindelig kvinde. Helt umuligt, altså stemmer hun på De Radikale.

MuhammadDer skal være orden i tingene! Regler og traditioner er vigtige. Familie, militær. Det må blive Det Konservative Folkeparti.

BuddhaHan sidder over. Det gider han ikke. Overvejer Alternativet, men afstår. Han er alt for tåget til noget så konkret som politik.

L. Ron HubbardLiberal Alliance. Helt klart. Vækst, fremad, mere, større, stærkere og mere vækst. Og meget, meget, meget stort fokus på individet, individet selv og jeg, mig, mit og mere mig.

ThorHan ryger direkte på Dansk Folkeparti. Sur, aggressiv, ligeglad.

Kali

Sort, farlig, grim, uhyggelig, døden, kranier etc…. hun stemmer på Nye Borgerlige.

Athene

Her handler det jo om visdom, klogskab, indsigt, erkendelse og den slags, så hun stemmer på Enhedslisten, det er klart.